LAN ME663 blev skudt i brand omkring kl. 03.30 over Østjylland af en tysk natjager i 23.000 fods højde. "Efter en undvigelsesmanøvre ned til 18.000 fod gav piloten
Peter Crosby ordre til at forlade maskinen. Alle bekræftede ordren, da flyet i det samme krængede over og først fladede ud i 6.000 fods højde. Piloten gentog ordren
og nu hastede det, idet flyet igen dykkede. Det brændte fra begge vinger, og flammer slikkede hen langs kroppen, da det lykkedes agterskytten Stanley Hodge at
slippe ud af tårnet. Han landede på en ejendom umiddelbart nord for Bjerregaard, mens flyet fortsatte og eksploderede 1 km nord for Aale by." (Fra Jens Thomsen,
Tørring)

"Vragdele blev spredt ud over et par kilometer. En vinge faldt ved Aale-Mattrupvejen, og to motorer faldt på en nærliggende mark, hvor også et par flyvere lå dræbt. Flykroppen havde pløjet sig ind i den sydlige ende af Mattrup plantage, hvor man fandt endnu et par besætningsmedlemmer. Ved otte-tiden stødte man langt inde i plantagen på den sjette flyver i nærmest livløs tilstand. Det var navigatøren F/O Charles Edward "Ted" Suffren. På sin vandpose havde han skrevet: "Kl. 3.40 angrebet
af jager, slynget ud af flyet. Brækket ryggen. Hils min familie, Ted - kl. 5.10 smerter ulidelige." (FT 90-104-24)

Fotografen fra Horsens Folkeblad Gregers Hansen, var hurtigt fremme ved nedstyrtningsstedet og fulgte med i ambulancen, der kørte Suffren til Horsens sygehus.

Undervejs fik han vandposen, så den ikke skulle falde i tyskernes hænder. Efter krigen forsvandt posen i glemslens mørke. Fotografens søn, journalist Lars Gregers Hansen, Kolding, fortalte i 1994 Ole Kraul i Horsens, at posen lå hos hans mor. Ted Suffrens søster har siden fået posen tilsendt via den australske ambassade.

Suffren blev ført til sygehuset i Horsens, hvor man straks gjorde klar til en operation. Tyskerne ankom dog kort efter og forlangte Suffren udleveret omgående.
Det medførte højlydte protester fra de implicerede læger og sygeplejersker. Men den stærkt lidende flyver blev ubarmhjertigt anbragt på ladet af en lastvogn og
transporteret til et tysk lazaret i Århus. En af Horsens-lægerne måtte kort efter stille på den tyske kommandantur i Horsens, hvor han modtog en særdeles kraftig reprimande for protesterne og det saftige sprogbrug over for afhentningsholdet. Straks forlød det rygtevis i Horsens, at Suffren var død efter den umenneskelige
behandling. Rygtet fandt vej til BBC, der den 19. april nævnte det i den danske udsendelse. Dette afstedkom, at tyskerne som dementi så sig nødsaget til i
dagspressen at indrykke et billede af Suffren, fotograferet i live på det tyske lazaret. Nogle uger senere blev Suffren overført til Tyskland. Han døde den 16. februar
1945 på et Luftwaffe hospital i Bad Tölz, og idag ligger han begravet på Durnbach kirkegård syd for München." (FT 90-104-24)

"Som nævnt landede agterskytten Stanley Hodge med sin faldskærm ved en ejendom nord for Bjerregaard. Han kom over Gudenåen ved Åstedbro Kro og i
nærheden af Rask Skov fik han kontakt med en skolepige, som fik fat i en lærerinde, fru Emilie Henriksen, Boring Skole. Hun kunne tale med flyveren. Han var ikke særlig meddelsom og ønskede at begive sig mod Sverige. Når man kender hans australske baggrund og tænker på de afstande, de har i hans hjemland, forstår man måske meget godt, at han opfattede afstanden til Sverige som meget kort. Så efter et måltid mad søgte han om aftenen videre. Desværre kom han næste dag i
forbindelse med forkerte folk. Det medførte, at han blev taget til fange." (Fra Jens Thomsen, Tørring)

Efter krigen fik fru Emilie Henriksen brev fra Hodge, og hun gjorde det til sin mission at kontakte familiemedlemmer til de dræbte flyvere i årene efter krigen. Hun blev
et bindeled og en vigtig drivkraft bag mindestenen i Mattrup Skov (som vi står ved) og i hendes fotoalbums er billeder af forældre, søskende og koner til flyverne.
Denne kontakt stod på indtil hendes død, hvor Ole Kraul tog over - han drev mindet videre og var mindst lige så energisk som Fru Henriksen.

Hele korrespondancen mellem hende og flyverne ligger i store kasser på Frihedsmuseet i København, hvor jeg har set dem, men meget andet fra hende gik videre til
Ole Kraul og derfra til Kristian Zouaoui, som sendte mig et billede af det mest bemærkelsesværdige hun har lavet.

Hun lavede et stort korsstingsbroderi i 1965 til sig selv med 47 navne på flyvere, som mistede livet i omegnen af Horsens. I 1966 lavede hun det samme igen til kirken
St. Clement Danes i London, selvfølgelig med noget af teksten på engelsk. (Se Danske minder.) I 1970 lavede hun nok et broderi med de 47 navne. Det gav hun til
byen Horsens, hvor det blev hængt op i byrådssalen i det gamle rådhus i Søndergade 26, der nu rummer Byarkivet i Horsens og Turistinformation. Hun døde i 1972.

Et fantastisk arbejde hun fik lavet! Jeg kan slet ikke noget med korssting, men jeg kan lave noget på internettet.

Jeg lægger denne krans fra Hjemmeværnet for at mindes de flyvere, der mistede livet under krigen og for at vise, at de stadig huskes her i 2011 mange år senere.