Tyskerne bredte sig ud over nabolandene, og Danmark var besat i godt 5 år. Heldigvis kæmpede englænderne støttet af især canadiere, australiere og new zealændere imod. Det var helt afgørende, at amerikanerne også i december 1941 efter Pearl Harbour gik ind i krigen.

De allierede kæmpede det meste af kampen, men vi kan være glade for og stolte af, at også mange danskere på forskellig vis tog del i kampen mod et system, vi ikke havde nogen sympati for.

Jeg er blevet inviteret her, fordi jeg særligt interesserer mig for de allierede fly og flyvere, der kom ned i Danmark under 2. Verdenskrig. Dem skriver jeg om på internettet på siden www.airmen.dk . I forbindelse med fly, der styrtede ned i Bøgballe og Åle kom jeg i kontakt med Arne Rosenkvist og andre  i området. Et af de 460 fly med over 3000 flyvere som jeg fortæller om styrtede ned ved Hostrup nogle km sydøst for Hedensted den 12. september 1941 på et tidspunkt hvor tyskerne stadig havde fremgang og amerikanerne stadig var neutrale.  Jeg nævner episoden for at give et billede af tiden, inden der for alvor kom gang i modstandsbevægelsen. Flyet ved Hostrup var i problemer, så besætningen på 4 mand sprang ud og flyet styrtede ned på en mark. Dansk politi satte en stor styrke ind på at fange flyverne, og de 3 blev fanget ret hurtigt, men Philson, den sidste flyver, var væk.

4 dage efter styrtet blev han opdaget i bremsehuset på en godsvogn på Daugaard Station. Jernbanemanden ringede til politiet, og dermed var den flugt slut. (Se Google Map p047 Hampden AE300.)

Inden de mange politifolk skulle hjem arrangeredes middag på Daugård Kro. Til denne middag inviterede den ledende politimand politikommissær Palle Høybye, nu den netop tilfangetagne flyver. Han sagde tak. Da alle var bænket i krosalen, herunder også folk fra byen, som gerne ville se den sjældne gæst, blev Philson ført ind af politi­kommissæren, mens alle rejste sig. Flyveren fik hæderspladsen midt for bordet. Menuen var risengrød og rødspætter.

Under middagen blev der holdt 3 taler. Først satte politikommissæren Philson ind i det danske politis situation og gjorde ham klart, hvor de tilstedeværendes sympati lå.
(Palle Høybye var senere meget aktiv i modstandsbevægelsen.) Derpå rejste den stoute overbetjent Hybschmann fra Christianfeld sig. Han, der under 1. verdenskrig havde siddet flere år i engelsk fangenskab, sluttede med at sige: »Nu skal du glæde dig over een ting, selv om det er trist at være fange, og det er, at du da har reddet livet«.

Den sidste tale blev holdt af Philson, der havde lavet et kort manuskript, hvor han takkede meget rørt. Han blev ønsket lykke på rejsen, man sang ”Der er et yndigt land” og han blev overgivet til en tysk major.

Efter krigen besøgte Philson i 1952 og i 1980 Vejleegnen, hvor han bl.a. besøgte politimester Høybye i Horsens - og i november 2010 sendte han i en alder af 90 år indirekte via Kristian Zouaoui en korrektion til det, jeg havde skrevet i airmen.dk om flyet. Det var ikke i brand, men en motor var blevet beskadiget og de havde tabt brændstof, så de var uden chance for at nå helt tilbage til England. Derfor hoppede de ud! Og Kristian Zouaoui har bl.a. sendt mig et foto af Philsons manuskript, som I kan se i www.airmen.dk.

I 1946 var der 1171 allierede flyvere i dansk jord, og vi har stadig 1030 begravet. Hertil kommer 190 begravet i andre lande  og godt 900 uden kendt grav. Der var 610 krigsfanger. 92 flyvere blev hjulpet til Sverige og 57 blev sejlet til England. Jeg har 3054 flyvere i databasen. (Flyvere 1946)

Jeg kender ikke lige tallene for hvor mange danskere, der mistede livet som følge af krigshandlinger. 193 blev henrettet af tyskerne, men mange andre døde på andre måder. Hvem var med i modstandsbevægelsen? Det kan være svært at afgrænse, men Modstandsdatabasen på Frihedsmuseets hjemmeside omfatter 1. maj 2011 70.747 personer!

Efter krigen var politikerne kloge nok til at oprette Hjemmeværnet med mange tidligere modstandsfolk som grundstamme - og Hjemmeværnet består stadig i 2011, selv om det nu har en anden rolle. Fra min tid som officer af reserven i Nørrejyske Artilleriregiment har jeg respekt for Hjemmeværnet!

Vi har i århundreder haft Dannebrog som samlingsmærke. Den første allierede flyver, Donald V. Smith,  der nåede Sverige i april1943 gik på et tidspunkt træt og sulten omkring ved stranden nordvest for Helsingør. Da så han et hus med et Dannebrogsflag i vinduet, så han regnede med, at de måtte være rigtige danskere. Han bankede på, og det viste sig, at han havde ret. Han fik hjælp, og der er en lang historie om, hvordan han kom til Sverige. (Første flyver til Sverige)

Vi kan glæde os over, at Danmarkssamfundet stadig er aktiv for, at vi kan have Dannebrog som nationalt symbol.

Vi kan også glæde os over at leve i et frit land, hvor vi har frit valg mellem en række politikere og partier, der mener noget højst forskelligt om Danmarks fremtid, og hvor vi selv kan blande os, så meget vi har lyst til.

Vi kan være taknemmelige for at de allierede og modstandsbevægelsen kæmpede og ydede en indsats, så diktaturet tabte og Danmark blev frit. De var alle med i den samme krig.

Jeg lægger denne krans fra 5 foreninger i Korning for at mindes alle, der faldt i kamp for deres eget lands frihed og også for Danmarks frihed.