Tysk afdeling, Vestre Fængsel, den 29. juni 1944
Det Tyske Riges
Befuldmægtigede
Dr. Best
I anledning af, at De i dag har henrettet otte
danske mænd, føler jeg trang til at sige Deres Excellence min mening,
ikke for min families
skyld, som i dag er blevet skudt, men for alle
dem, der kommer efter dem, for nogle kommer, det ved vi.
Deres Excellence må da kunne forstå, at fordi der
sker sabotage ude i byen, og der bliver henrettet otte mænd, som ikke
har haft noget
med det at gøre, så vil uroen ikke holde op, den vil
tværtimod blive værre.
Deres Excellence har jo også været så
længe i Danmark, og må vel efterhånden kunne forstå dansk tankegang. Det
arbejde vores mænd
har gjort, er ikke gjort af had til Tyskland, men
fordi Danmark er i krig, for i krig er Danmark.
Men jeg er også
bange for, at der efterhånden vil blive et sådant had til Tyskland, ikke
hos os, der sidder indespærret, vi har lært at forstå tyskerne en lille
smule bedre, men hos de børn, der har mistet deres fædre, disse børn,
der engang vil blive voksne, hvad de vil tænke og
føle, er ikke
svært at gætte sig til, og jeg ved, at de vil blive opdraget til at være
stolte af deres fædre.
Jeg har selv en lille pige, som i dag har
mistet sin fader, morfader og morbroder, hun kan heldigvis ikke forstå
det, men kunne hun, ville hun alligevel være stolt af dem. Min broder
sagde den sidste gang, jeg så ham: "Vi ved, at et fjæld kan sprænges, og
tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det
selv."
Det vil Danmark ikke, for Danmark og alle dem, der gav
deres liv for Danmark, vil vidne om, at selv et lille land som Danmark
må have lov
til at tænke selvstændigt. Nu har jeg ikke mere på
hjerte, kun dette ville jeg sige, at jeg er stolt over, at jeg havde en
mand, far og broder,
der var værdige til at dø for Danmark.
Kirstine Fiil Sørensen
(Tulle var 25
år!)