Natligt luft-drama Modtaget fra  Gunnar Hounsgaard In English 12 SEP 2011 Propel fra HAL LL235  23 APR 2010 set efter kransenedlægning.                       
HAL LL235 styrtede ned omkring her ved Tranerodde den 23. april 1944. Se Monument rejst her.

Artikel fra Jydske Tidende 30. april 1972:

Natligt luft-drama ved den alsiske kyst

Sønderborg-sportsdykkere har bidraget til opklaring
af, hvad der skete ud for Traner-odde for 28 år siden      Af J. Vaupell Christensen

HAVET SLETTER alle spor - skrev den engelske forfatter Nicholas Monsarrat for en del år siden, dengang tilnærmelsesvis sandhed, men takket være vor tids effektive svømmedykkerudstyr er det i dag muligt, for de mennesker, der dyrker denne sport, at bevæge sig over havbunden og iagttage resterne af en svunden tid. Det kan være minder fra stenalderen, men det kan også være ting, der
tavst beretter om de senere kriges store dramaer.

Medlemmer af Sønderborg Sportsdykker Klub fandt i efteråret 1967, på bunden af Lillebælt,
et par hundrede meter ud for Traner-odde Fyr på Als, forskellige dele af et stort fly fra den sidste verdenskrig. Det blev ret hurtigt klarlagt, at det drejede sig om et fire­motoret, allieret fly, der efter luftkamp var styrtet i havet en forårsaften i 1944. Samtaler med lokale beboere gjorde det også
klart, at der kun havde været én overlevende, men derudover var der ingen, der rigtig vidste noget
om, hvad der egentlig var sket.

En efterforskning, bistået af mange mennesker, såvel private som hjælpsomme folk hos myndig-hederne, bragte historien om et flys endeligt ved den alsiske kyst for dagens lys. En historie ikke anderledes end tusinder lignende tilfælde i Europa og Asien i disse år fra 1939 til 1945, men dog
en, der foregik her, hvor vi daglig færdes.

Flight Lieutenant E. N. (Ted) Thompson fra Royal Air Force var ikke nogen nybegynder i sit job som bomberpilot, da han mødte sin skæbne over Als. Han havde fløjet mange operationer med sin
Halifax Mk-II maskine, og den sidste tur han tog med den - fem uger før styrtet ved Traner-odde,
blev også den sidste for et par at hans besætningsmedlemmer.

Den 16. marts 1944 deltog Thompson og hans besætning i en operation over Frankrig, og her blev deres fly ramt så voldsomt, at to af maskinens i alt syv mand blev
såret, den ene så hårdt, at han døde, mens flyet endnu var over Frankrig, den anden blev ramt i ansigtet. Thompson traf et hurtigt valg, og bestemte sig til at prøve at
nå tilbage til England med det beskadigede fly. Han ville have den sårede til behandling på et engelsk hospital, og han ville have sin omkomne kammerat hjem, så
denne kunne komme til at hvile i engelsk jord. Intet ville have været lettere for Thompson end at vælge at nødlande flyet i Frankrig, og gå i fangenskab, for derfra
senere at kunne vende hjem, men Thompson traf sit valg for at redde kammeraterne, og kom derved til at gå fra asken og i ilden fem uger senere. Thompson kom godt hjem med det ødelagte fly, og for denne præstation modtog han kort tid efter den engelske orden, Distinguished Flying Cross.

Thompson og de fire resterende af den gamle besætning fik nu to nye mand, nemlig pilot officer McClelland og flying officer Robbins — og var så klar til aktion igen.
Den ødelagte maskine blev erstattet af en Halifax Mk-V, en nyere version af den velkendte fly­type, men dog i det store og hele identisk med Thompsons gamle f!y.

Hvor mange ture de tog med det nye fly, ved vi ikke, men vi ved, at den 23. april 1944 fik Thompsons Squadron til opgave at droppe miner i Østersøen, helt nøjagtigt
på positionen 54.48 N og 12.42 Ø, et område syd for Møn. Men Thompsons fly nåede aldrig Østersøen, og andre af de deltagende fly måtte også ned på turen over Danmark.

Thompson startede fra sin base i England kl. ca. 20 den 23. april, og satte kursen over Nordsøen for via Sønderjylland, at gå ud over Østersøen. Men Luftwaffe var på tæerne den aften. De engelske flys radar-warning systemer fortalte hurtigt besætningerne, at tyske natjagere søgte dem, og et af de fly, hvori alarmen lød, var
Thompsons. En Messerschmitt Bf-110-jager fra NJG-3 fangede Halifaxen et sted vest for Als, og en luftkamp mellem de to begyndte, en kamp, der endte med, at Halifaxen brød i brand, og over Svenstrup By blev ramt af en eksplosion. Flyet styrtede i Lillebælt ca. 200 meter nordøst for Traner-odde Fyr (her) den 23. april 1944 klokken 23.20.

Observerede styrtet
Fra Torup Strand observerede fisker Chr. Hansen styrtet, og han sejlede straks ud med sin båd for om muligt at hjælpe. Han hørte råb om hjælp ude over havet, og
det lykkedes ham, trods mørket, at finde den eneste overlevende fra styrtet, nemlig sergeant D. Harris. Ifølge Harris var endnu en af besætningen kommet fri af flyet,
men den pågældende drev væk i mørket. Harris var forkommen af opholdet i det kolde vand, og i en tilkaldt ambulance ville man føre ham til hospitalet i Sønderborg.
Daværende politibetjent Hans Lind fra stationen i Sønderborg, der var kommet til stede, tog med Harris i ambulancen. Men soldater fra den tyske garnison i
Sønderborg var på vej mod Traner-odde, og de stoppede ambulancen ved Bro, og Harris blev ført til Sønderborg Kaserne. Politibetjent Lind måtte gøre Harris
følgeskab til kasernen, da tyskerne havde havde lidt svært ved at forstå den iver, der havde været for at få Harris på hospitalet, i stedet for at udlevere ham til de tyske
myndigheder. Lind  fik dog lov at gå efter en times forløb.
(Tilføjelse af Gunnar Hounsgaard på avisudklippet: Agergård, Danfoss bar ham på skulderen i vand til skulderen ind på stranden.)

Harris videre skæbne fortaber sig i det dunkle. Det har ikke været muligt at spore ham, men chancen for, at han er kommet godt hjem i 1945 er dog til stede.
(D.M.M. Harris er opført i Air Force PoWs 1939 to 1945 som fange i L6 - Stalag Luft VI Heydekrug - Stalag Luft 6 - Stalag Luft 6 POW Camp. AS)

Thompson blev fundet den 27. april i vandet ved nedstyrtningsstedet; og sergeant Redall blev fundet den 31. maj, på stranden ved Himmark. De blev begge begravet i Aabenraa. McClelland drev i land ved Assens, og flight sergeant Harvey ved Fåborg, og de blev begravet i disse byer.

Sergeant Armstrong blev aldrig fundet, og Robbins officielt heller aldrig. Forskelligt tyder dog på, at Robbins drev i land ved Havnbjerg Skov og herfra begravet i
Aabenraa som uidentificeret. Tankeløse mennesker havde i deres iver efter souvenirs fjernet hans identifikationsmærker.

Dele at vraget blev straks hævet  efter styrtet, inkl. de ombordværende miner, men havbunden ud for fyret er i dag oversået med vragdele fra det store fly - tavse
minder om dramaet en forårsaften i 1944 ud for den alsiske kyst. Sportsdykkerne har efterhånden aflagt  talrige  besøg ved vraget, og har for nylig hentet et af flyets
store propelblade op fra stedet. Propelbladet er nu indlemmet i den samling af genstande, dykkerne har opstillet i og uden for deres klubhus på havnen ved Verdens
Ende, Sønderborg. (Propelbladet blev hentet op fra havbunden den 9. april 1972. Foto af propellen i 2010 er fra Stevning Skole på Als. AS)