Wellington V Z1343 - Vejle Fjord                                                           Updated: 01 APR 2022

Airman Surname Init Rank Service Sqdn P_link Plane Operation Crash_site Crash_d Buried_d C_link At_Next
a014071.htm Borowicz L F/O PAF 300 p123.htm WEL Z1343 Minelaying Vejle Fjord d081142 b111111 c014.htm Esbjerg
o888296.htm Chmielewski S Sgt PAF 300 p123.htm WEL Z1343 Minelaying Vejle Fjord d081142 o888 o888.htm POW
e777208.htm Cieszynski-Nalecz J Sgt PAF 300 p123.htm WEL Z1343 Minelaying Vejle Fjord d081142 e777 e777.htm NO KNOWN
o888297.htm Dadej M Sgt PAF 300 p123.htm WEL Z1343 Minelaying Vejle Fjord d081142 o888 o888.htm POW
e777209.htm Rausinski Z Sgt PAF 300 p123.htm WEL Z1343 Minelaying Vejle Fjord d081142 e777 e777.htm NO KNOWN


Den 8. november 1942 styrtede
WEL Z1343 i Vejle Fjord omkring her. Se informationstavle rejst i oktober 2012. Denne artikel er fra Flyvehistorisk Tidsskrift:
"70 bombefly minerede ved Brest, de Frisiske Øer og de danske farvande. To Halifaxes og to Wellingtons gik tabt. Seks Wellingtons fra 300 BS deltog i operationen. Tre skulle minere i den sydlige del af Lille Bælt ved Brandsø (her), mens resten skulle minere ved udmundingen af Vejle fjord. Kl. 18.54 lettede
Wellington Z1343, som den første af de seks fly. Ca. kl. 22.00 blev flyet observeret over Vejle fjord. I lav højde fløj det ud over fjorden i østlig retning.
Ud for Trelde Næs (her) svingede flyet og kom tilbage i lav højde over Østerskov (her). Det drejede igen ned over fjorden et godt stykke vest for fyrtårnet
(Træskohage, her). Ude over fjorden tog flyet pludselig vandet flere gange for sluttelig at gå helt ned med et stort brag.

Flere danskere hørte braget, og fra nordkysten sejlede Hilmar Andreasen og Niels Nielsen ud i en pram. Der var nogen vind, men i mørket kunne de to redningsfolk
høre nødråb. Efter 20 minutters kraftig roning nåede de ud midtfjords og sejlede ind i en samling »pindebrænde«, som flød rundt. Det var rester af flyet. Her fik de
pludselig øje på en flyver, som iført flydevest holdt en såret kammerat oppe. Det var piloten, Sgt. Stefan Chmielewski, og bombekasteren, Sgt. M. Dadej, begge fra
det frie polske flyvevåben (se links sidst i engelsk version). Andreasen og Nielsen fik hurtigt de to flyvere op i prammen. Piloten havde krampagtigt holdt en
blikbeholder med en brevdue, men duen var død, så beholderen gik over bord sammen med diverse papirer. Sgt. Dadej havde ret svære læsioner på den ene side
af hovedet og måtte holdes  fast,  da han på grund af smerte og uklarhed var ret ustyrlig.

Da de nåede i land, blev piloten ført til fyrpasserens hus, hvor han blev forsynet med varmt tøj, et par store snapse og adskillige kopper skoldhed te. Senere på
aftenen blev han ført til Sanatoriet (her - Sanatorievej 26, 7140 Stouby), hvor en tilkaldt ambulance allerede havde bragt hans sårede kammerat. Tyskerne kørte rundt
i området den pågældende aften men fandt intet spor af de to polakker. Først næste dag fandt tyskerne ved hjælp af en anonym telefonopringning frem til Sanatoriet
(se Vejlefjords historie og Vejlefjord Rehabilitering). Overlægen nægtede at udlevere Dadej, og tyskerne posterede et par vagter på gangen udenfor flyverens sygestue.
Kurgæsterne tog en hjertelig afsted med Chmielewski, og da tyskerne kørte bort med ham, fik han et rungende hurra.  Denne  sympatitilkendegivelse  blev taget 
meget  unådigt op af de tyske vagter, og da en tysk officer senere overfor overlægen udtrykte sin misbilligelse af hurraråbene fik han det salomoniske svar: »Her får patienterne altid et hurra, når de rejser«. Efter en halv snes dages forløb tog de tyske vagter af sted med Dadej, der ret hurtigt var kommet til hægterne. Et par uger
senere modtog personalet på Sanatoriet et takkekort fra Stalag Luft I. Fangenummer 879 Dadej var nået frem til sit midlertidige logi.

Allerede om aftenen den 8. november begyndte rygterne at løbe, og de tog til i årene efter krigen. Resten af besætningen var flygtet til England via Sverige.
Sandheden er dog helt anderledes og trist. Under redningsarbejdet fandt toldopsynsmand Grau en omkommet flyver, der blev bragt op på Sanatoriet.
Liget af navigatøren, F/O Ludomir Borowicz, blev afhentet af tyskerne og senere begravet på Fourfeldt kirkegård ved Esbjerg.
Telegrafisten, Sgt. Zygmunt Ludwik Rausinski, og haleskytten,
Sgt. Jan Leszek Cieszynski-Nalecz, blev aldrig fundet og er fortsat meldt savnet.
De to øvrige Wellingtons kom senere ind over Vejle fjord. Kl. 22.35 kastede Sgt. B. Wojno i Z1415 sine miner, og flere steder blinkede danskere V-tegnet til flyet.
Ni minutter senere kastede piloten i Z1288 sine miner."
(FT 90-46-7)  p123MACR Se Minelægningsområder.

1 flyver fra WEL Z1343 blev begravet i Esbjerg. 2 har ingen kendt grav og 2 blev ført til Tyske krigsfangelejre. Se også Tak til Niels Nielsen Rasmussen.
Se 21 polske flyvere begravet i Danmark ud af 36 polske flyvere skudt ned over Danmark. 5 flyvere.

On 8 November 1942 WEL Z1343 crashed into Vejle inlet about here. See information board 2012. This article from Aviation Historical Review is translated by KK.
"70 bombing planes laid mines near Brest, the Frisian Islands, and the Danish waters. Two Halifaxes and two Wellingtons were lost. Three were to mine
in the southern part of the Little Belt near Brandsø (here) while the rest were to mine at the mouth of the Vejle inlet. At 6.54 pm Wellington Z1343 took off as the first
of the six planes.

About 10 pm the plane was observed over the Vejle inlet. At a low altitude it flew out over the inlet in an easterly direction. Off the Trelde foreland (here) the plane
turned and flew back at a low altitude over Østerskov (here). A fair distance west of the lighthouse (Træskohage, here) it turned down over the inlet again. Over the
inlet the plane suddenly skimmed the water several times and finally went down with a big bang.

Several Danes heard the bang, and from the northern shore Hilmar Andreasen and Niels Nielsen rowed out in a barge. It was windy, but the two rescuers could hear
cries for help in the dark. After twenty minutes' heavy rowing they reached the middle of the inlet and sailed into a heap of "kindling wood", the remains of the plane.
Here they suddenly caught sight of an airman in a safety jacket who was keeping a wounded comrade afloat. They were the pilot, Sgt. Stefan Chmielewski, and the 
bomb aimer, Sgt M. Dadej, both from the free Polish airforce (see links at the bottom). Andreasen and Nielsen quickly got the two airmen into the barge. The pilot
had been clasping a tin containing a carrier pigeon, but the pigeon was dead so the tin went overboard together with various papers. Sgt Dadej had severe injuries
on one side of his head and had to be held tightly since he was rather unmanageable because of pain and grogginess.

When they reached land, the pilot was taken to the house of the lighthouse keeper where he received warm clothes, a few drinks and several cups of scalding hot tea.
Later in the evening he was taken to the sanatorium (here - Sanatorievej 26, 7140 Stouby) where a summoned ambulance had already taken his wounded comrade.
The Germans drove around in the area on the evening in question, but they found no sign of the two Poles. Not until the next day did the Germans find the trace to the sanatorium - by means of an anonymous call (Tuberculosis was the main focus in the buildings. See Vejlefjord Rehabilitering. Now health care and hotel guests are in focus). The chief surgeon refused to deliver Dadej up, and the Germans placed some guards in the corridor outside the airman's ward. The patients took
a warm  leave of Chmielewski, and when the Germans drove away with him, he got a resounding cheer.  The German guards strongly disapproved of this
demonstration of sympathy, and when a German officer later expressed his displeasure at the cheers to the chief surgeon, he got the Solomonic answer, "Here
patients are always cheered when they leave." After about ten days the German guards left with Dadej, who had recovered fairly quickly. A few weeks later the staff
of the sanatorium received a postcard of thanks from Stalag Luft I. Prisoner number 879 Dadej had arrived at his temporary lodgings.

As early as the evening of 8 November there were rumours, and they grew in the years after the war. The rest of the crew had fled to England by way of Sweden.
The truth, however, is quite different and sad. During the rescue operation landwaiter Grau found a deceased airman who was taken to the sanatorium.
The dead body of the navigator, F/O Ludomir Borowicz, was fetched by the Germans and later interred at Fourfeldt churchyard near Esbjerg.
Wireless operator Sgt Zygmunt Ludwik Rausinski, and tail gunner Sgt Jan Leszek Cieszynski-Nalecz were never found and are still reported missing.
The other two Wellingtons later flew in over the Vejle inlet. At 10,35 pm Sgt B. Wojno in Z1415 dropped his mines, and in several places Danes flashed the V-sign to
the plane. Nine minutes later the pilot of Z1288 threw his mines."
(FT 90-46-7)

1 airman from WEL Z1343 was buried in Esbjerg. 2 have no known grave and 2 were taken to German POW-Camps. See also Thanks to Niels Nielsen Rasmussen.
See No. 300 Polish Bomber Squadron * Polish War Memorial * See 21 Polish airmen buried in Denmark out of 36 Polish airmen shot down over Denmark.

Polish Air Forces in France and Great Britain. This Wellington took off from the airfield at Ingham. See RAF-Lincolnshire about RAF Ingham. See Minelaying areas.
Wellington IV Z1343 BH-L took off from RAF Ingham at 18:54 on a Gardening operation.
(Source: Aircrew Remembered has this.) p123MACR  5 airmen.