Sergent
Stephen Alfred Symons
var pilot på
Hudson AM523.

Vic gjorde tjeneste i brandvæsenet
i begyndelsen af krigen, men han
meldte sig straks til RAF, da hans
bror blev dræbt.

Se
S.A. Symons
G.E.V. Symons 
Familie
Telegram
Om Vic
Vic's logbog marts 1945
Vic hjemsendt 1946

Besætningen på hans Halifax, se print. Bombekaster Vic er nummer 3 fra venstre. Foto fra januar 1945.

Mail fra Stephen Symons om hans far Victor Symons - modtaget den 24. august 2012 med 7 vedhæftede filer. Dette er meget mere end historien om en enkelt flyver!

Kære Anders.
Min kusine Margaret Balsom sendte dine kontaktdetaljer videre til mig og foreslog at jeg kunne komme med detaljer om min far Victor Symons, storebror til
Stephen Alfred Symons, som døde, da hans fly styrtede ned i gården i Danmark.

Min far George Edward Victor Symons, af venner kaldet Vic, blev født i Enfield, lige nord for London i England den 28. januar 1913, som den anden søn og det tredje
barn af Stephen Cain Symons og Alice Marie Symons, født Slack. Han blev uddannet som motormekaniker i Clock Værkstedet i Enfield, og da han blev udlært, var
der ikke mere arbejde for ham på værkstedet og han blev afskediget. Der var stor mangel på jobs dengang, men han fandt beskæftigelse først som ambulance-
chauffør og så som brandmand ved Enfield Brandvæsen. Han blev gift med Beryl Judith Howlett, min mor, i Jersey den 5. juni 1937.

Hans yngre bror Stephen blev dræbt af fjenden over Danmark i 1941. På den måde blev Vic ansporet til selv at melde sig til Royal Air Force. Det var ikke så let, da
han var i en reserveret beskæftigelse, hvilket vil sige en hvis medlemmer ikke indgik i almindelig værnepligt, da deres arbejde blev betragtet som vigtigt for krigsind-
satsen. Husk på at han var brandmand i London under de voldsomme bombardementer! Han ansøgte om og fik fritagelse fra Krigsministeriet. Den 27. april 1942 kom
han til RAF Bomber Command og var adskillige måneder i en grundtræningsflyverafdeling i Torquay. Han blev så sendt med skib til Sydafrika til yderligere træning
med rang af LAC [Leading Aircraftsman]. 

I det tidlige 1945 fløj han i tunge Halifax bombemaskiner på operationer over Europa. Først gjorde han tjeneste ved 158 Squadron, der fløj fra RAF Lissett nær
Bridlington i Yorkshire, så med 10 Squadron fra RAF Melbourne, også i Yorkshire. Han var på denne tid Flight Sergeant og på flyet var han Air Bomber [det vil sige navigatør / bombekaster]. Hans tjenestenummer var 1399449.  I juli 1945 skiftede han fra Halifax fly til Dakota fly under Transport Command og trænede i at trække svævefly som forberedelse af den planlagte invasion af Japan. I september 1945 blev han sendt til Indien og fløj Dakota for at forsyne de britiske og allierede styrker,
der nu var i Burma. Det amerikanske atomvåbenbombardement af de japanske byer Hiroshima og Nagasaki fjernede grundlaget for de planlagte store landsætninger
af tropper, da Japan overgav sig. Victor afsluttede sine sidste få måneder i RAF som Warrant Officer med administrativt arbejde i Dum Dum Airport i Calcutta. Han
blev sendt hjem med skib i februar 1946 og hjemsendt 1. marts 1946.

Victor vendte straks tilbage til sin stilling i Enfield Brandvæsen, men søgte og fik en stilling som værkfører i værkstedet hos Whitbread bryggerierne i centrum af
London. I september 1956 udvandrede Victor, Beryl og deres to børn, Judith på 13 og Stephen på 8 år, til New Zealand under et særligt udrejseprogram. Victor
arbejdede for NZ Skovstyrelse i Nelson i to år, så for skovningsfirmaet Kaiangaroa i et år inden familien flyttede til Auckland, hvor Victor fik stilling som kørselsleder
for New Zealand bryggerierne. Han blev ved selskabet, til han gik på pension i 1978.

Victor og Beryl flyttede senere til Nelson for at være nær deres datter Judith, svigersønnen Jim Chambers og de tre børnebørn Jason, Michael and Carl.
Victor døde i Nelson den 4. august 1991. 

Jeg har vedhæftet et antal fotografier og dokumenter til dig, som alle forklarer sig selv. Gruppen på fire i det første foto er Stephens tvillingesøster Alys [mor til
Margaret og Susan], Stephens hustru Ruby og Stephen Alfred Symons. 

Jeg håber virkelig, du finder alt dette nyttigt, når du får lavet fortællingen.

Med de venligste hilsener

Stephen Symons, City of Christchurch Town Crier, New Zealand.
Han trak sig tilbage i juni 2016 efter 27 år i tjenesten i Christchurch, New Zealand.
Se Christchurch's Town Crier hangs up his bell and hat.