70 år senere                                                                           Updated:  10 AUG 2010

Se overblik og detaljer i angrebet på Aalborg, Fliegerhorst Aalborg West den 13. august 1940. Oversigtskort: Google Map p014-024.

Artikel 70 år senere af Arne Sloth Kristoffersen i NORDJYSKE Stiftstidende 13. august 2010, sendt til www.airmen.dk  - og her forsynet med links.

                                                                  SERGENT BEEBYS ENDELIGT

I dag for 70 år siden indtraf en katastrofe for Royal Air Force i Nordjylland. Anden Verdenskrig var næsten et år gammel, og Hitlertyskland syntes uovervindeligt.
Polen, Danmark, Norge, Holland, Belgien, Luxemburg og Frankrig var erobret, og forbundsfællen Stalin havde gratuleret Hitler med de store sejre. Den danske
regering havde lagt sig fladt ned og samarbejdede med tyskerne. Kun England med Winston Churchill i spidsen stod tilbage i kampen mod Hitler.

Tidligt om morgenen den 13. august 1940 lettede en eskadrille på 12 Blenheim bombefly fra deres base i Norfolk i England med kurs mod Danmark. Bombeflyene,
der var uden jagerledsagelse, skulle angribe Aalborg Lufthavn, som tyskerne var ved at udbygge til Nordeuropas største, militære lufthavn. Lufthavnen havde enorm strategisk betydning for tyskerne, dels til mellemlanding for de tyske fly, der skulle til Norge, dels som base for farvandsovervågning og dels for de tyske fly, der
angreb Skotland og det nordlige England.

Det ene fly vendte om, da det nåede den danske kyst, angiveligt på grund af motorvanskeligheder. De 11 øvrige fortsatte ufortrødent mod Aalborg Lufthavn, som
tyskerne kaldte Fliegerhorst Aalborg West. De 11 maskiner blev imidlertid observeret af tyskerne, der beredte dem en varm modtagelse med flak og jagerfly, da de
nåede Aalborg, og alle 11 fly blev skudt ned. Der var tre mand i hvert fly, og af de 33 besætningsmedlemmer, reddede kun 13 livet, mens de 20 omkomne blev
begravet på Vadum Kirkegård med tysk militær honnør. De 13 overlevende kom i tysk krigsfangenskab, der varede i næsten fem år.

De engelske bombefly havde ingen chancer mod de tyske jagere, og som en af de tyske piloter senere sagde, var det ”som at skyde ænder ned”. To af de engelske
fly blev skudt ned i mosen i den nuværende Tranum Klitplantage, henholdsvis ved Rødhusvej og Udholmsvej, og alle seks besætningsmedlemmer omkom. Blandt de
tre i flyet ved Rødhusvej var eskadrillens chef, oberstløjtnant Lart og agterskytte og radiooperatør, den 20årige sergent, A.S. Beeby.

Der var mange øjenvidner til luftkampen over mosen. Svend Hjardemål Christensen var i gang med at høste, da de tyske og engelske fly kom drønende. Han kunne
høre projektilerne og så, hvordan de engelske fly blev skudt ned. Han skyndte sig derhen, men besætningen var sprængt i stumper og stykker. Villy Hammerholt og
hans mor så også luftkampen. De skyndte sig at cykle fra Brovst ud til Rødhusvej, hvor de så et vrag, hvorfra det fortsat røg. De så også en torso og en behandsket
hånd, der var revet af kroppen. Så kom tyskerne og gennede dem væk.

Forinden var overlæge Christensen fra Brovst Sygehus kommet til stede. Det viste sig, at det var lykkedes ham at få indsamlet en række personlige effekter fra de omkomne, som han gennem Røde Kors fik sendt til England over Sverige. Blandt effekterne var sergent Beebys ur, som den dræbtes familie efter krigen ville forære forfatteren Ole Rønnest som tak for dennes store indsats for at afdække de 33 besætningsmedlemmers skæbne. Ole Rønnest har skrevet den fremragende bog,
Den dømte Eskadrille, hvor han ikke blot beskriver selve luftslaget, men også besætningsmedlemmerne og specielt de 13 overlevende, som han alle fik et nært
forhold til i årene efter krigen. Ole Rønnest afslog at modtage uret, da han mente, at det retteligt hørte hjemme på museet i flyenes base i Norfolk.

Kun en af de 13 overlevende lever endnu. Det er den 90årige Bill Magrath, hvis fly styrtede ned i Limfjorden nord for Egholm. Alle tre besætningsmedlemmer blev
hårdt såret, men overlevede. Bill Magrath havde fået dobbelt benbrud, en knust skulder og hofte samt mistet synet på det ene øje. Han blev senere opereret af en
tysk feltlæge, så han genvandt sin førlighed. Det lykkedes ham at flygte gennem Frankrig til Spanien og komme tilbage til England, hvor han blev flyveleder. Et andet besætningsmedlem, Bill Grenwood, døde for to år siden, og Ole Rønnest var med til at sprede hans aske ud i Limfjorden. For de overlevende piloter glemte aldrig Nordjylland og den dag, da de mirakuløst reddede livet.

Vi må heller aldrig glemme disse piloter, der satte deres liv og førlighed på spil for det undertrykte Europa og tændte et lys af håb i den mørke tid under Anden Verdenskrig. Sergent Beeby ofrede det dyrebareste han havde for vor frihed, og det var ikke forgæves.