Artiklen Gaver for 1848-50 og 1864  marts 2023 Våbenhistorisk Tidsskrift.

Veteranerne fra 1848-50 måtte vente til 1876 på at få erindringsmedaljer. Noget
sent.  Det har nok været medvirkende til, at der 26. marts 1898 blev underskrevet
en lov om en Jubilæumsgave på op til 100 kr ”til Understøttelse af Mænd, som i Aarene 1848-50 have staaet ved en til den danske Hær hørende Afdeling, medens denne var paa Krigsfod (Feltfod)” eller gjort tjeneste på et i anledning af krigen udrustet skib. Modtageren skulle også være ustraffet.

Frederiksborg Amtsavis skrev 9. oktober 1898, at Finansministeren havde et ændringsforslag til loven. Folketinget havde gættet på 3.000 ansøgninger og landstinget på 10.000, men der kom faktisk 18.600 ansøgninger! Det betød, at den oprindeligt fastsatte bevilling slet ikke kunne række, så han foreslog, at understøttelsen til hver enkelt blev fastsat til 50 kr!
(Søg Mediestream, derpå jubilæumsgaven 1898 -  og dette findes næstøverst.
Se link til siden. Klik og zoom ind på øverste højre hjørne.)

Demokraten skrev lørdag den 29. oktober 1898:
”I Fredags vedtog Landstinget Folketingets Forslag om, at Hædersgaven til de
gamle Veteraner skulde forhøjes til 100 Kr. Det har holdt haardt, inden Højre kunne bekvemme sig til at gaa til dette Skridt. Endnu i forrige Uge, da Forslaget var til Behandling i Folketinget, satte Konsejlspræsidenten sig imod de 100 kr., som Folketinget vedtog. Han ville nøjes med 50 Kr. Harmen over Højres Fædrelandskærlighed er dog bleven for stærk, saa det har set sig nødsaget til at
gå med til de 100 Kr, hvis de vilde bevare Skinnet.”
(Fundet af Robert Lemming.)
Svendborg Avis, Sydfyns Tidende 12. november 1898 Fra Sydfyn, se link til siden:
”Jubilæumsgaven til de gamle Krigere paa 100 Kr. er i Tved Kommune tilstaaet følgende (navne og stillingsbetegnelser) i alt 16. 8 ansøgninger blev ikke bevilget.”

Bemærk at loven nævnte ”Understøttelse af Mænd” ikke Hæder eller andet positivt! Man skulle have været på krigsfod og være ustraffet. I loven stod der yderligere:
”Ved Uddeling af Understøttelsen skal der ikke alene tages hensyn til, om paagældende sidder i smaa Kaar, men ogsaa til Beskaffenheden af hans
Deltagelse i Krigen. Understøttelsen kan for hver enkelt ikke overstige 100 Kr. Den omhandlede Understøttelse kan ikke begrunde Nedsættelse af den Alderdoms-understøttelse eller Fattigforsørgelse, der i øvrigt maatte tilkomme den paagældende.” 

Krigsdeltagelsen blev belyst i ansøgningen om erindringsmedaljen, så det havde været meget nemt at angive, at Jubilæumsgaven 1898 kun var til veteraner, der tidligere havde modtaget erindringsmedalje – og dem blev der senest søgt om i 1924, så det kunne sagtens have været et krav. Spørgsmålet om erindringsmedaljen blev fulgt op med spørgsmålet ”Hvis De dengang var tjenstgørende - -” der gav svar som ”Da var jeg hjemsendt!”

Sidde i små kår? Skemaet skulle afleveres til Magistraten, Borgmesteren eller Sognerådsformanden alt efter hvor man boede. Derfra skulle det videresendes til Finansministeriet med ”en Redegørelse om hvorvidt Ansøgerens pekuniære Forhold ere saadanne, at han maa betegnes som ”siddende i smaa Kaar” eller ikke.” Det var meget uheldigt, at hundredevis af sogneråd skulle snage i ansøgernes økonomi og opfinde deres egne afgrænsninger af, hvornår der var tale om små kår! Og hvordan skulle Finansministeriet lægge en linje?

Ud fra søgeordet jubilæumsgaver i Daisy i rubrikken Arkivserie  bestilte jeg fra Rigsarkivet fra indholdsoversigt pakken 742 Viborg hjem til Rigsarkivets læsesal i Viborg. En af 27 pakker + en med Andre. 3 af skemaerne har jeg lagt på nettet.

Første ansøger fik påtegningen, at han var en af de mange, der sidder i små kår, så næppe et øje kunne være tørt. JA. Anden ansøger havde en lille renteindtægt og fri bolig. Påtegning: ”Ansøgerens pikuniære Forhold ere saadanne, at han ikke kan betegnes som siddende i smaa Kaar.” NEJ.
Tredje ansøger oplyste at være enkemand uden indtægter og han fik påtegningen:
”Ansøgeren har havt en lille Gaard paa cirka 14 Skp. Hartkorn. Han og Kone var dygtige og sparsommelige Folk og deres Stilling blev nogenlunde af Smaakaars-
folk at være. - -."  Afgørelsen blev et NEJ, der senere blev ændret til et JA!
(Evt. udskrift af det særlige format på A4-ark: Vælg Tilpas til udskriftsområde.)

De interessante påtegninger er en væsentlig begrundelse for, at det var relevant at indscanne samtlige ansøgninger, der i hver pakke er i alfabetisk orden. Arbejdet afsluttet af ildsjæle styret af Rigsarkivet. Se liste over pakkenavne med
med ansøgerne ordnet efter amt og derefter efternavns begyndelsesbogstav.
Nemmest at bruge KORT som også Rigsarkivet linker til med vejledning og eksempler. Se en serie navne. Nyttigt at se kortet Danmarks amter 1793-1970 for måske at finde rigtigt amt og sogn for den mand man søger.
Artikel Jubilæumsgaver 1898 til gamle krigere i små kår i Slægtsforskeren.
Klik Hædersgaven for 1848-50 + Hædersgaven for 1864 for mere.