Vi afslører to mindestene til minde om og til ære for de 6 britiske soldater, som mistede deres liv da deres fly blev skudt ned af tyskerne den 13. august 1940 i
forbindelse med den 2. verdenskrig.

Man fratog ved besættelsen i 1940 det danske folk alle de demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, som vi såvel i dag som dengang anså for selvfølgelige –

Og som vi også bør se som selvfølgelige – men altså ikke altid har været det – her har vi et ansvar for at værne om disse rettigheder – så de om ikke bliver en
selvfølge – så en naturlig del af det danske samfund – noget vi er stolte over.

Den 4. maj 1945 om aftenen kom freden og friheden igen til Danmark efter 5 lange års tysk besættelse.

Det er værd at holde sig for øje, at det vigtigste i 1945 ikke var freden – men friheden.

Fred i frihed er det højeste et folk kan opnå – fred uden frihed er at sammenligne med slaveri og undertrykkelse.

I mange situationer har mennesker måttet vælge om de ville underkaste sig en fred uden frihed eller de ville kæmpe for friheden på fredens bekostning.

Når vi  hvert år markerer Danmarks frihedsdag – ja, så må vi huske,  at friheden kostede noget – friheden havde sin pris.

Danmark var i sammenligning med så mange andre lande heldig under 2. Verdenskrig.

Vi oplevede ikke de helt store kaotiske krigshandlinger på dansk jord – og antallet af døde i Danmark var mindre end i så mange andre lande, men der var nogen
der betalte for friheden til os andre. Nogle endda med deres eget liv. Vi blev befriet af soldater fra England og USA.

Og i dag er så en lokal markering på, at vi ikke har glemt de som betalte den ultimative pris for kampen for fred og frihed, nemlig disse engelske soldater, som vi
mindes her præcist 70 år efter deres bidrag til fred og frihed i Verden.

Opsætningen af mindestenene  er et initiativ taget af de lokalhistoriske sognegrupper i Lerup – Tranum med formand Lillian Carstensen i spidsen.

Jeg vil i den forbindelse gerne benytte lejligheden til at fremhæve det store lokalhistoriske arbejde der foregår i vores område.

Der bruges rigtig mange kræfter på dette nyttige arbejde – og mange har på den måde fået sig en indholdsrig fritidsbeskæftigelse. En fritidsinteresse, som helt
sikkert er givende rent personligt – men samtidigt af stor betydning for os alle – og for eftertiden.

Tak til sognegrupperne for initiativet – Tak til naturstyrelsen for et godt medspil i forhold til den gode ide.

I virkeligheden er denne dag et godt eksempel på det som har bragt Jammerbugt Kommune så langt som vi er. Det som har gjort os til en Kommune i sikker drift
med blik for fremtiden – nemlig det fælles træk på den samme hammel.

De mange positive resultater, som vi har opnået i Jammerbugt Kommunes korte levetid er netop kun kommet fordi fællesskabets store grundregel det fælles træk
på den samme hammel har været kendetegnende for indsatsen.

Det står nemlig fast, at sammen rækker vi højere end hver for sig.

Og udover de lokalhistoriske sognegrupper og naturstyrelsen – ja, så har Sparekassen Vendsyssels fond, boggruppen bag skolebøgerne, Tranum Landsbyråd, Guldhammer, Stenhuggeren i Manstrup og Jammerbugt Kommune bidraget og sikkert endnu flere.

Tak til alle fordi I har villet projektet – det bringer mig til det gamle ordsprog der siger: Viljen til at ville giver evnen til at kunne-

Vi har grund til at vise de faldne engelske soldater vores respekt og taknemlighed – også selvom der nu er gået 73 år.

En kendt modstandsmand og medlem af frihedsrådet fra besættelsestiden sagde i anledning af 50-året for befrielsen:

Betingelsen for at det onde ikke kommer igen er den menneskelige hukommelse – derfor skal vi huske dem, der gav deres liv i kampen mod det onde og i kampen
for friheden

Ved at gøre hans ord til mine vil jeg gerne udtrykke et: Æret være deres minde !

Tak.