Hr borgmester, ærede gæster, mine damer og herrer.

Må jeg begynde med at takke for den venlige invitation til at lade mig på vegne af Den Britiske Ambassade og de væbnede styrker i United Kingdom hylde den
tapperhed og det mod disse seks flyvere viste; også for den varme velkomst der blev givet idag til min hustru Michelle og mig ved denne særlige lejlighed.

Det er særligt gribende for mig at mindes medlemmer af Royal Air Force, og jeg vil gerne nævne dem enkeltvis her:
Wing Commander Edward Lart, Pilot Officer Maurice Gillingham, Sgt Augustus Beeby, Pilot Officer Clive Wigley, Sgt Arthur Patchett og Sgt Archibald Morrison. 
Tapre mænd uden hvis lige vort liv idag ville være meget anderledes.

Jeg har altid blandede følelser ved lejligheder som denne: Vemod ved tabet af disse tapre unge mænd, men også beundring for de uselviske modige handlinger
fra så mange i kampen mod undertrykkelse og tyranni for alle de år siden.

Mange kan i dag ikke forestille sig, hvordan det må have været at gennemleve sådan en verdenskrig, men der var mange særlige bånd af kammeratskab og
venskab skab dannet i de dage med modgang og en fornemmelse af det fælles formål at beskytte demokratiets idealer, ytringsfrihed, menneskerettigheder og at
love hersker. Idealer som er indesluttet i begge vore landes kulturer, traditioner og love, og ofte taget for givet i det nye århundrede. Et særligt venskab har eksisteret mellem vore to lande lige siden og bliver ved med at blomstre, og på det personlige plan gør det mig stolt af at gøre tjeneste i Danmark.

Mens vi bør mindes de faldne fra Anden Verdenskrig og ære deres minde, bør vi også huske de der fortsætter med at betale den højeste pris for vore vigtigste frihedsrettigheder. Danmark og United Kingdom er fortsat med at være våbenfæller i Bosnien, Iraq, Afghanistan og senest i Libyen og Mali, hvor vi holder fast ved
de principper, som vore lande sætter så højt. Sørgeligt nok, når vi fastholder disse idealer har vi i begge vore lande mistet unge mænd - og kvinder - i den fortsatte
kamp mod undertrykkelse og i kampen for at beskytte menneskerettigheder. Støtte fra familie, venner og lokalsamfund bliver ved med at være en vigtig støtte for
disse unge mænd og kvinder, og det sætter dem i stand til at trygt at udføre deres tjeneste tillidsfuldt og med stolthed.

Tak igen for jeres varme velkomst og for lokalsamfundets indsats for at sikre, at disse tapre mænd ikke skal blive glemt. Jeg må især takke Ole Rønnest, som
har arbejdet hårdt for at sikre at denne begivenhed bliver vellykket og som personligt har taget mod os i dag og gjort det til en minderig dag. Til sidst vil jeg gerne
takke jer alle fra lokalsamfundet som kom i dag for at vise deres respekt og sikre at de faldne vil blive husket.

Tak til jer alle.