Edith Bonnesen i Shellhuset                              In English                                     Opdateret:  29 SEP 2012

Tilbage til Dansk mindetavle om beretninger om andre fanger i Shellhuset.

Edith Bonnesen med dæknavnet Lotte arbejdede med radiotrafik til London, hjalp allierede flyvere på deres vej til Sverige og havde et antal andre jobs i modstandsbevægelsen. Hun blev arresteret 4 gange af Gestapo, før hun til sidst selv tog til Sverige.

Et interview med hende er trykt i bogen Mennesker på skærmen af Lis Møller, (1978).Hun blev arresteret i et illegalt postkontor på Nytorv fyldt med breve, pakker
og koder. Hun blev kørt i bil til Shellhuset.

"Jeg kom ind i Shellhuset forbi den store tykke bevæbnede vagt, der stod ved porten og op på 4. sal. Der kom mange tyskere ind for at se, hvordan Lotte så ud, og
de virkede henrykte - sådan ser hun ud, endelig har vi fået hende. De opførte sig mærkeligt, gik hen i skabet, tog en flaske og lod den gå på omgang. Det virkede
som om de også havde drukket inden."

Lidt inde i et forhør kom en overordnet tysker, Bunke, ind. "Hvad siger hun?" "Hun siger, at hun ikke har haft noget med det at gøre." "Spild ikke mere tid på hende,
vi har rapporter om hende fra de sidste 5 år, en tur i kælderen med hende." Så gik han og smækkede døren. - Jeg blev ført ned på 2. sal og anbragt i et stort lokale. 
- Vagten gik ind i et lokale bagved og talte med en tysker derinde. - Jeg sagde til mig selv, det er fuldstændig tåbeligt at sidde her og vente på at skulle ned og
torteres. Hvor meget man kan holde til ved man ikke, og jeg vidste desværre en hel masse og kunne bringe mange i fedtefadet, så jeg besluttede mig til at prøve at
komme ud af døren. - Jeg kom ud på trappen, der var ingen mennesker, kom der nogen ville jeg sige, at jeg søgte efter toilettet.

- Jeg gik stille og roligt og behersket ned ad trappen. Da jeg kom en hel etage ned, kom to civile tyskere med mapper under armen gående på gangen. Da sagde jeg
til mig selv, hvis en af dem har været inde og kigge på dig på 4. sal, så er det sket. De så uinteresseret på mig og gik ned ad trappen. Der var noget i mig, der sagde,
det er din redning, så jeg gik så tæt bag dem jeg kunne uden at træde dem i hælene. Så kom mit næste problem, den store vagt, som lige forinden havde set mig
blive ført ind mellem to tyskere og med maskinpistol i ryggen. Da jeg manglede nogle trin kunne jeg mærke, at han så på mig, han kom hen til mig, fulgte ved siden
af mig ned ad de sidste trin, men han sagde ikke noget, spurgte ikke.

Så kom min lykke, da vi kommer til hoveddøren træder de to tyskere galant til hver side og siger: "bitte schøn" - og jeg siger: "danke sehr" - og vandrer ud. Jeg gik
over broen mod Palads Teatret, det var det sværeste af det hele, fordi jeg skulle gå roligt og behersket, hvor jeg havde mest lyst til at løbe. - - - Omsider kom jeg over
i Studiestræde omkring hjørnet, så blev jeg klar over, at jeg havde en chance. Der holdt en ambulance med en mand ved rattet, jeg fortalte som det var og bad ham
hjælpe mig. Det kunne han desværre ikke. "Tak skal De have," sagde jeg, "De er vel nok en af de gode," og så smækkede jeg døren og løb, som jeg aldrig har løbet hverken før eller senere."

(Broen hvorfra 2008-foto er taget.) Hun var nær blevet likvideret af kolleger i modstandsbevægelsen. Kunne hendes historie være rigtig? Det var den!

Se biografi af Edith Bonnesen. Se om Edith Bonnesen i Modstandsdatabasen.