Peter Hansens oplevelse 20. april 1945 kort før midnat

Peter Hansen (92 år) fra Støvring fortalte 1. oktober og 15. november 2012 til Niels Nørgaard Nielsen,
hvad han hørte og så i nærheden af Sørup.
Se Google Map p425 Liberator B-24 KH410  og  Fotos nær nedstyrtningsstedet.

En halv kilometer syd for Juelstrup Præstegård ad Præstevej, midtvejs mellem Juelstrup Præstegård og Nibevej, var
der en stor grusgrav ind i bakken. Her kom jeg gående på vej hjem til mine forældres ejendom i Juelstrup ved halv tolv tiden om aftenen 20. april 1945. Da hørte jeg motorbrummen oppe i luften fra nord-nordvest. Efter lyden var jeg sikker
på, at det var et allieret fly.

Jeg synes, men det er jeg ikke helt sikker på længere, at jeg også kunne høre noget knitren fra skyderiet oppe i luften. Det kan jo godt passe, for flyene fløj jo under krigen meget lavt for at undgå at blive opdaget af radar.

Den her flyver, jeg hørte, var over Sørup By, måske lidt længere henne, for det snyder jo altid, den var måske lidt
længere mod vest, måske mellem Hjedsbæk og Sørup. Lige pludselig så jeg, der blev skudt sporingsprojektiler i retningen nordpå. Der kom rigtig mange sporprojektiler. Og så kom der også nogen den anden vej fra, efter hvad jeg kunne se. Der måtte jo nødvendigvis have været et fly, det første skød efter, for der ville jo ikke være blevet skudt,
hvis der ikke var noget at skyde efter. Der må altså have været et tysk fly, der var på jagt efter den. Der må nødvendig­
vis have været to maskiner, der skød efter hinanden.

Jeg kunne se der blev skudt fra flyet fra det tidspunkt det var i nordvestlig retning i forhold til mig, og til den for mig var
i vestlig retning. Herefter blev der ikke skudt mere, så vidt jeg kunne se. Flyets rumlen forsvandt sydpå. Efter et kort stykke tid, et eller to minutter senere, så jeg i den retning et ildglimt, jeg aldrig har kendt magen til. Det lyste det hele
op den vej på. Jeg tænkte: ”Hvad var mon det, mon de smed en lysbombe, for det var der jo også noget, der hed”!

Jeg fik ikke den tanke, at det var den flyvemaskine jeg havde set, der faldt ned, men jeg fik at vide næste dag, at der var faldet en flyvemaskine ned i Torstedlund
Skov. Det var så langt væk, at jeg ikke hørte noget brag, men kun så det her voldsomme lys.

Da jeg stadig i den forårsstille nat stod ved grusgraven, skete der igen noget omkring ti minutter efter at jeg havde hørte jeg motorlarm fra flyene og set det store
ildglimt. Jeg hørte en bil. Jeg var jo klar over, at det måtte være tyskere, for der var jo udgangsforbud, og der var ingen andre, der måtte køre om natten. Så ville
skæbnen, at de ville holde bilen ind til siden ved den sandgrav, hvor jeg stod, så jeg sprang væk og gemte mig nede i et hul, og der dukkede jeg mig helt ned.

På udturen først på aftenen var jeg gået over markerne, da man jo ikke måtte færdes ude om aftenen på grund af spærretiden, men nu hen mod midnat gik jeg ad
vejen, for jeg mente jo ikke, at der var risiko for at tyskerne patruljerede så sent.

Der var fire tyskere i den bil, og de stod ud og pegede i retning af Aarestrup, og de diskuterede. Efter et stykke tid steg de ind i bilen igen og kørte efter Aarestrup.
Jeg var jo glad for at de ikke havde en hund med, for så havde de jo fundet mig. Det er ikke sikkert at de havde gjort mig noget, men på den anden side, så havde der
jo kort forinden været nedkastninger på Oplev Hedemark, og det var nok derfor tyskerne var på observation i området, og på den baggrund kunne tyskerne jo tro, at
jeg var én af dem, der skulle ud og tage imod en nedkastning.

Det er jo svært at få til at hænge sammen med at flyet der styrtede i Torstedlund Skov skulle være kommet fra sydøst, da det styrtede ned, for jeg er helt sikker på,
at det fly jeg hørte kom fra nordvest, og jeg er også helt sikker på, at de første sporprojektiler jeg så blev sendt mod nord. Så må det jo have taget en stor tur rundt,
inden det styrtede. Jeg kunne jo ikke se flyveren for det var jo mørkt, kun høre den og som sagt se sporprojektilerne.

Vi havde jo alle sammen lært at kende forskel på allierede flyvere og tyske flyvere ved alle de flyvninger, der havde været gennem de fem krigsår. Derfor kunne jeg
med sikkerhed høre, at det var en allieret maskine. Den kunne kendes på en dyb brummende lyd, hvorimod de tyske var mere kradse i lyden. Vi kunne altid høre,
når det var allierede flyvere, der kom ind over om natten. Det var nok de her Rolls Royce-motorer, der havde den lyd, for det var vel Rolls Royce, der lavede de fleste
af flymotorerne.