Brudekjolen                                     In English                                             03 JUN 2019

Fra Erindringer af Robert B. Clay. En faldskærm fra B17 42-38005 Stormy Weather  Foto fra Gunnar Hounsgaard

Hvis der er nogen forestilling om at der kunne komme noget romantisk ud af den skæbnesvangre dag i maj
1944, er det opdagelsen af at en af pigerne fra øen fik reddet sig en faldskærm fra et af besætningsmedlem-merne, og siden mangler i krigstid fik opfindsomheden til at blomstre, fik hun lavet en brudekjole af nylon-skærmen. Bruden, som bar kjolen på sin bryllupsdag, lever stadig og sendte Clay et billede, hvor hun står i brudekjolen på bryllupsdagen, og et stykke gulligt stof.

Et romantisk tillæg til kaptajn Clays erindringer er den indtagende historie om, hvad der skete med en af faldskærmene. Det følgende brev med den fortryllende historie blev modtaget fra Ilse Witzke august 1999:

"Om brudekjolen kan jeg fortælle følgende historie. Efter at flyet var styrtet ned, fandt min kæreste på sin
jord en faldskærm, og karlene fandt en anden. De blev gemt i laden, til tyskerne havde indstillet eftersøg-
ningen. Vores blev delt i fire dele: En del til mig, en til min svigermor, en til min svigerinde og en til min
svoger. Jeg ved at der blev gjort god brug af det hele. Siden der var mangel på alle slags materialer på den
tid, var det en oplagt ide at bruge vores del til min brudekjole.

Jeg husker, at der var bogstaver og figurer trykt i blåt hele vejen rundt i kanten, som det tog mig timer at vaske
af med brun sæbe. Brylluppet var 5. november 1944.

Oprindelsen til kjolen syntes at være samtaleemne i vores lille by. Nogen sagde endda, at det var farligt for
mig at gå med den kjole. Gestapo ville sikkert komme ved kirken og arrestere mig. Måske havde tyskerne vigtigere ting at tænke på dengang, så der skete ikke noget. Jeg var ikke bange - kun lykkelig for at brylluppet endelig blev til noget. Fordi min kæreste kort før da (5/11) var blevet arresteret af tyskerne mistænkt for at
være i modstandsbevægelsen - hvilket han var - men kom fri - hovedsageligt, tænkte man, fordi han drev en
stor gård og tyskerne behøvede al den mad, de kunne udnytte. Hans kammerater blev sendt til en koncen-trationslejr, men Gud være lovet overlevede de alle.

Efter brylluppet blev slæbet taget af, og jeg farvede kjolen i en dejlig gul farve og gik en hel den med den.

Snorene, der løb i de stærke sømme, blev spundet op og brugt til at reparere tøj med. Vi manglede alt i de
dage. Min svigermor brugte det endda til at strikke ind i strømper for at gøre dem stærkere, fordi ulden var hjemmevævet fra hendes egne får."

Fru Ilse Witzke, 87 år i 2008, så gerne historien om brudekjolen fortalt også i AirmenDK. Født 27/5 1921, død 8/2 2018. Se foto af kjolen udstillet i 2019.