Faldne Allierede Flyvere - Resume  Om AirmenDK * Kilder * Konstruktion * FAF Resume * Tab af liv   03 OCT 2017

Faldne Allierede Flyvere af Anders Bjørnvad, 2. udgave 1995. (Se hans grav ved siden af en pilot.) Se de første linjer af Om AirmenDK om tal.

Summary in English Forfatterens koncentrat af 47 sider i bogen oversat til engelsk, igen oversat til dansk her af Anders Straarup.

“Denne bog udgivet af Frihedskampens Veteraner indeholder en indledning som introduktion til en liste over de allierede flyvere, der blev begravet i Danmark som resultat af deres operationer under 2. Verdenskrig, og uddrag af dokumenter vedrørende disse begivenheder.

Indledningskapitlet Triumfen og tragedien belyser hændelser i de allierede togter over Danmark, ikke mindst de, der har forbindelse med de 677 nedkastningsoperationer, som RAF og USAAF udførte med tab af 18 fly. Men der gives også eksempler  på flyvninger udført i forbindelse med bombetogter, mineudlægninger, SOE-flyvninger til Polen og angreb på mål i Danmark.

Næsten 300 allierede fly styrtede ned i eller nær Danmark i løbet af disse operationer.

Der gives eksempler på de overlevendes skæbne, både de, der blev taget til fange og de næsten et hundrede, som fik hjælp af modstandsbevægelsen til at nå det neutrale Sverige i sikkerhed.

Fra de ovenfor nævnte fly, og fra de, der styrtede ned i nogen afstand fra Danmark, fx nær Norge eller Holland, blev 1160 lig begravet i dansk jord.

Yderligere blev omkring 80 flyvere fra de mere end 300 fly begravet i andre lande: Sverige, Norge, Polen, Tyskland, Holland og England.

Endelig gik omkring 500 flyvere tabt på havet.

Til at begynde med søgte det tyske styre i Danmark at koncentrere begravelsen af allierede flyvere på nogle få store kirkegårde, hver udset til at dække et bestemt geografisk område. Disse kirkegårde var i Esbjerg, Aabenraa, Lemvig, Frederikshavn og Svinø. Der blev omkring halvdelen af de allierede flyvere begravet. Men nogle blev også begravet i 114 kirkegårde, skønt nogle af disse begravelser først fandt sted efter krigen.

Der var to grunde til dette. Mange lig blev skyllet op på Danmarks kyster og blev i stor udstrækning begravet på den nærmeste lokale kirkegård. Yderligere udvidede en tysk forordning i sommeren 1943 mulighederne for at begrave allierede flyvere uden for  centralkirkegårdene.

Begravelse af de mange døde flyvere i Danmark blev af tyskerne anset for at være et anliggende for Værnemagten.

I perioden 1940-1943 fik allierede flyvere en militær begravelse arrangeret af de lokale tyske myndigheder. Dette inkluderede at en tysk feltpræst forestod ceremonien, en salut affyret af en deling tyske soldater og en krans.

På basis af et nyt tysk direktiv blev det muligt at udelade feltpræstens medvirken, salutten og kransenedlægningen.

Dette nye direktiv resulterede i de mest varierede former for begravelser frem til september 1944.

Nogle steder holdt den tyske feltpræst øjeblikkeligt op med at deltage i begravelser, mens der andre steder gik et helt år før den kirkelige deltagelse hørte op. Salutten og kranselægningsceremonien synes at være stoppet alle steder ved udgangen af 1943.

Som følge af yderligere en tysk ordre fra august 1944 blev de allierede flyvere begravet ”på stedet”. Efter krigen blev 65 lig begravet på denne måde fundet i Danmark.

Danskerne tog aktiv del i begravelse af allierede flyvere lige fra begyndelsen af besættelsen af Danmark i april 1940. I perioden 1940-1943 var det muligt for danske tjenestemænd at bistå ved begravelser, og mange benyttede sig af lejligheden.

Amtmænd, politimestre, borgmestre og selv garnisonskommandanter ankom til begravelser med deres værdighedstegn eller i uniform bærende på kranse, og ved mange begravelser stod utallige danskere uden for kirkegården, da de var blevet nægtet adgang.

Dette var også en klar demonstration mod den tyske besættelse og på samme tid en sympatitilkendegivelse i forhold til de faldne allierede.

Tyskerne var meget nærtagende over for danske demonstrationer i forbindelse med fjendtlige flyvere, og derfor arrangerede de begravelser på skæve tidspunkter, fx meget tidligt om morgenen for at hindre dansk deltagelse.

Den tid hvor tyskerne begyndte at skære ned på ceremonierne faldt sammen med forværringen af forbindelserne med besættelsesmagten, den danske regerings afgang og kongens indespærring på sit slot. Kort derefter begyndte tilfangetagelsen af de danske jøder, men det danske folk organiserede flugtruter til Sverige, hvorved mere end 6000 jøder blev transporteret i sikkerhed; 95 % af alle jøder i Danmark.

Muligheden for aktiv modstand mod tyskerne blev større sidst i 1943 med skabelsen af en undergrundshær efter direktiver modtaget fra London.

Faktisk var det mod slutningen af dette begivenhedsrige år, at Værnemagten begyndte at begrave flyvere på danske kirkegårde uden nogen gejstlig bistand. Sammenstødene mellem tyskerne og danskerne over hele landet skyldtes danskerens medfødte respekt for de døde.

Et sted ankom den danske politimester til scenen med en dansk sognepræst og en krans til flyveren. Andre steder blev de lokale myndigheder vist bort af bevæbnede tyske soldater, når de prøvede på at være med til en begravelse.

Mange steder hvor sognepræsten ikke havde haft mulighed for jordpåkastelse ved begravelsen klarede han det ”den følgende søndag”, ofte overværet af hele menigheden.

I september 1944, da 8 RAF flyvere var blevet begravet på en bar mark i Vestjylland, tog den lokale sognepræst sagen i egen hånd. Med hjælp fra lokale beboere og Civilforsvaret flyttede han ligene ind på sin egen kirkegård, hvor han udførte begravelsesceremonierne i overværelse af hele lokalsamfundet.

Da tyskerne hørte om det, arresterede de sognepræsten og adskillige af hans hjælpere.

Mange danske gejstlige viste både mod og beslutsomhed for at sikre allieret personel en kristen begravelse.

Den første allierede flyver blev lagt til hvile i Danmark i efteråret 1939, de sidste flyvere blev fundet i 1949. På den tid var dog omkring 127 amerikanere blevet opgravet og ført ud af landet. Denne begivenhed fandt sted i april og maj 1948.

Lige nu er 1017 piloter og flyvende personel begravet på 110 danske kirkegårde; af disse er 5 amerikanere.

I afsnittet ”Allierede grave” er de mænd, der er eller har været begravet i Danmark, oplistet og kirkegårdene er nævnt i alfabetisk orden.

På kirkegårde hvor besætninger fra adskillige fly hviler, eller gjorde det til de blev fjernet, bliver de døde nævnt som en besætning og kronologisk opregnet i forhold til deres dødsdato. I hvert enkelt tilfælde henledes opmærksomheden på ethvert besætningsmedlem begravet andetsteds, hvad enten det er i Danmark eller i et andet land.

Antallet af besætningsmedlemmer mistet på havet nævnes også.

I hvert tilfælde er medtaget en beskrivelse af flytypen, flyets mål og nedstyrtningssted, og hvor ligene blev fundet og hvordan de blev begravet.

Bogen er baseret på et bredt spektrum af kilder; de er af dansk, engelsk, amerikansk og tysk oprindelse. I Danmark er et stort udvalg af arkiver blevet konsulteret, navnlig Rigsarkivet i København, arkiver om modstandsbevægelsen, Civilforsvarsarkivet, politiarkiver og tyske arkiver.

På Frihedsmuseet en liste over monumenter rejst til minde om afdøde flyvere, og rundt i landet er der plukket viden fra lokalarkiver, kirkebøger, begravelsesregistreringer osv.

Endeligt har adskillige personer givet korte beskrivelser af begivenheder de personligt har været involveret i, til støtte for materiale indsamlet i de arkiver, der er blevet konsulteret.

Forsvarsministeriet i London har samlet et manuskript baseret på Imperial War Graves Commission´s register over britisk personel fra luftvåbnet begravet i Danmark. Dette materiale blev suppleret med yderligere oplysninger fra Forsvarsministeriet og gennem forfatterens forskning på Public Record Office i London.

Med hensyn til de amerikanske flyvere, af hvilke nogle få stadig er begravet i Danmark, blev oplysninger taget fra The Missing Air Crew Report. (”Rapport om savnede flybesætninger”).  Dette materiale blev suppleret fra andre kilder, også The Memorial Affairs Division (”Mindesmærkeafdelingen”) Washington, D.C.

Med stor ærbødighed tilegnes denne bog Royal Air Force og United States Air Force.”