Steen Steensen Blicher: De tre Helligaftener illustreret
af Agnete Brittasius
Opdateret:
17 SEP 2018
Spentrup*stue*helhed*detaljer*
1-21 * 1 * 2 *
3 * 4 *
5 * 6 *
7 * 8 *
9 * 10 *
11 * 12 *
13 * 14 *
15 * 16 *
17 * 18 *
19 * 20 *
21 /
Blicher / Vielse 1847
![]()
10
Den, der nu blev glad, det var Sejer. Og han takkede, og væltede Kjævlen
af, og satte sig paa den, og saae ind ad Porten efter hans Maren. Det
varede syv lange og syv brede, saa kom hun. Men hun saae ud til den dyre
Tid. "Gud naade os elendige Mennesker!" sagde hun - det var knap hun
kunde for at græde - "Vi kan aldrig faae hverandre." "Det er nogle
slemme Ord, Du der kommer med," siger Sejer; "Manden havde halvveis
lovet mig det herude; - hvad gaaer der nu af ham?" - "Fruen havde
ligesaa," siger hun; "men nu skal Du høre, hvilket Held jeg havde. Da
jeg er kommen op ad Trappen og ind i den smalle Gang, der er, saa kommer
en "Stor Een" mig imøde og han seer vist paa mig - jeg kunde ikke komme
om ved ham, for han mødte for mig - og saa siger han: "Du er" - som han
kunde bande -"den skjønneste Pige eller Kone, hvad Du nu er, jeg har
seet i dette Land. - Hør! vil Du holde af mig?" - "Nej," siger jeg, "det
maa jeg ikke." - "Naar Du vil" siger han, "saa maa Du ogsaa. - Jeg er
Baron" - nu kan jeg ikke huske, hvad det var, han kaldte sig - "kom her
kun iaften, saa skal min Tjener passe paa og vise Dig til mig." - "Nej,"
siger jeg, "det er Synd - og jeg har ogsaa en Kjereste, og ham maa jeg
ikke narre." - Saa tog han en Haandfuld Penge frem, og viste mig; men
jeg smuttede om ved ham og ind til Fruen.
|