Steen Steensen Blicher: De tre Helligaftener illustreret
af Agnete Brittasius
Opdateret:
17 SEP 2018
Spentrup*stue*helhed*detaljer*
1-21 * 1 * 2 *
3 * 4 *
5 * 6 *
7 * 8 *
9 * 10 *
11 * 12 *
13 * 14 *
15 * 16 *
17 * 18 *
19 * 20 *
21 /
Blicher / Vielse 1847
![]()
8
Gik saa Tiden hen, som den kunde, fra Paaske til Pintse; og med de to
unge Mennesker stod det endnu altsammen ved det Gamle: de bleve ikke
ganske modfaldne; for de satte deres Haab til Fremtiden, eller til Ham,
der raader for den.
Pintselørdag gik Sejer over til Ibs - som han gjorde saa tidt, kan jeg
troe - for at høre, om hun maatte følges med i Annsbjerg Skov den næste
Eftermiddag, naar de vare komne af Sørslev Kirke. Det var nemlig en
gammel Skik deromkring - og er endnu, kan jeg troe - at de paa Festens
første Dag forsamle sig der i det Grønne, og forlyste sig med Dands. Den
Lørdag, som vi nu tale om, da Sejer kom over til Kjerestens, saa stod
hun og havde allerede smykket sig. "Goddag Maren!" siger han, "hvad Lav
har det, at Du skal være saa "dol" idag?" "Det kommer mig for," siger
hun, "at jeg skulde gaae op til den naadige Frue, og see at faae hende
til at lægge et godt Ord ind for os til Hosbonden." "Hm!" siger han,
"det kunde have det Held. Jeg vil følges med Dig og bie udenfor, mens Du
er inde." De gik. Da hun nu gik op paa Gaarden, satte han sig paa en
Steen ved Indkjørselen.
|