Clerc - Saskatoon-krigsoffer                                                     Updated:  29 JUN 2009

Fra Vestfynske mindesmærker vedrørende Besættelsestiden 1940-1945 af Viggo Hansen, Assens til www.airmen.dk

Fra The Star Phoenix 15 December 1990 - SASKATOON, SASKATCHEWAN, CANADA:

Saskatoon-krigsoffer husket i Danmark
Af Eric O. Burt

Svend Erik Simonsen (fra Sønderby Bjerge) havde to mål, da han for nylig besøgte Saskatoon. Han kom for at besøge
en kollega ved University of Saskatchewan, hvis forskning er indenfor samme område som hans egen.

Professor Jacques Oliver Clerc. Født i 1917 i Schweiz. Død i 1944, natten mellem den
16. og 17. august, hvor han drukner efter at være sprunget ud med faldskærm fra sit fly,
som styrter ved Langøre her ganske tæt på Helnæs. (Halvøen her)

Professor ved Saskatchewan Universitetet i Canada. Meldte sig som frivillig til det canadiske
luftvåben, RCAF, da han ikke fandt nogen tilværelse værd at leve, hvis det skulle være under
det tyske åg.
Han blev 27 år gammel.

Se også de bemærkelsesværdige Breve fra en flyver, Jacques-Olivier Clerc og
Husk Jacques-Olivier Clerc se original tekst på fransk. (in French)
Mere om Svend Erik Simonsen i Omkring Hampden P5530.

(HAL MZ808 var på mineudlægning ved Kiel Bugt omkring her, se Helnæs og Assens øverst.)
(Tekst ved dette foto og i alle parenteser er ikke skrevet af Eric O. Burt)

Han ville også gerne fortælle historien om en tidligere lærer ved University of Saskatchewan, som døde ved et flystyrt i
Danmark under 2. Verdenskrig.

Svend Erik Simonsen er øjenlæge af profession og forsker ved eget valg. Oprindelig fra Odense på Fyn i Danmark, nu
er han bosiddende i København. Hans største interesseområde er forbindelsen mellem diabetes og blindheden, og
han arbejder mod en løsning af problemet.

Historien han fortæller om Flying Officer Jacques Oliver Clerc, som forlod universitetet her i Saskatoon for at melde sig
som navigatør ved Canadas luftvåben (RCAF), og han var en af fem mænd, der døde da deres Halifax bombemaskine
blev skudt ned natten til den 17. august 1944. Universitetets arkiver indikerer, at han blev født i Schweiz i 1917, fik
doktorgrad i filosofi i 1939 i en alder af 22 år. Derefter tog han til Canada, faktisk ankom han til landet dagen efter, at
2. Verdenskrig blev erklæret. Hans første job i Canada var som assistent i afdelingen for samfundsøkonomi ved University of Toronto.
I 1941 kom han til Saskatoon for at undervise ved universitetets sommerskole og var ansat der fra 1941-42.
Han meldte sig til luftvåbnet i 1942. Andre oplysninger, der er til rådighed fortæller, at hans far var professor i fransk litteratur,
og broderen var præst ved Neuchatel i Schweiz. Svend Erik Simonsen var 12 år, da tragedien skete nær hans hjem.
Simonsen har tydelige erindringer om begivenheden. Han viser på et kort hvorledes flyene fra England kom over den
danske kyst, derefter over Østersøen for at nå mål i det nordlige Tyskland. Han ved, at målet i dette tilfælde, var Kiel.

Simonsens interesse og minder blev genopvakt, da han faldt over en bog med optegnelser over alle fly (Anders Bjørnvad:
Faldne allierede flyvere 1939-1945), der blev skudt ned over Danmark under krigen, begravelsespladser for de omkomne
og andre detaljer. Blandt andre ting nævnt i bogen var der tekster og breve fundet på Clercs lig, som indikerede, at han så
meget lidt værdi i økonomi, når unge mænd døde i en krig, som skulle redde verdens civilisation. Det var denne følelse, der
fik Jacques Clerc til at forlade sit universitetsjob og melde sig. Han kendte til faren, som han ville møde, men var besluttet
på at gøre, hvad han kunne for sagen.

Simonsen fortæller, at i krigens første år tog tyskerne ligene af deres modstandere og begravede dem på den nærmeste
kirkegård. De sørgede for en æresvagt, og at salutskud blev affyret over graven. Som krigen skred
frem steg antallet af nedskudte fly. Begravelserne fortsatte, men æresvagten og salutterne blev droppet. Til sidst begravede
tyskerne flyverne der hvor de blev fundet.

Clercs fly styrtede ned i havet ikke langt fra kysten. Danske redningsmænd var i stand til at finde de overlevende, ligene
var det sværere at lokalisere, men de blev til sidst fundet og bragt til en nært beliggende kirkegård, Sønderby Kirkegård,
og begravet der, uden kirkelig medvirken. Eftersøgningen var ikke uden problemer. Stemmerne fra de overlevende kunne
høres fra et punkt på land over havets overflade, men lyden var væk, da eftersøgerne lyttede fra stranden.

Simonsen fortæller om en fisker, som gjorde klar til at sætte sin båd ind i eftersøgningen, men blev advaret om det tyske
militærs reaktion. Fiskeren er citeret for at sige, at han var ligeglad om ofrene var tyske, canadiske eller hvad, han ville finde
dem og bringe dem i land.

De sædvanlige militære gravstene markerer gravene for de fem mænd, og en mindevæg er blevet lavet tæt på, med en
mindetavle med de fem's navne. (J.A. Morgan, C.R. Stewart, J.O. Clerc, R.F. Young og J.W. Moffat)

Overlevende fra styrtet var Phil Marchildon, der nu bor i Toronto, og George Gill hvis hjem er i London, Ontario.

Marchildon siger at Halifaxen var en af fjorten flyvemaskiner, der blev sendt af sted for at bombe Kiel havn. Det var meningen,
at eskorterende fly skulle flyve med dem for at aflede opmærksomheden fra bombeflyene. Men af ukendte årsager blev eskorten aflyst.

Flyet, i hvilket Marchildon, Gill, Clerc og de fire andre fløj i, blev skudt ned inden det nåede sit mål. Gill opholdt sig i flyets
næse og Marchildon var ude bagest i flyet. De to var de første som sprang ud. De landede i vandet tæt på kysten, hvorfra
de blev samlet op af fiskerbåde, bemandet med mænd fra den danske modstandsbevægelse.

Marchildon siger, at flyet fløj med en hastighed af 195 miles i timen, og at de andre som sprang senere derfor var meget længere
fra kysten (her), og derfor svære at finde. — Han tilføjer, at redningsvesten, kendt som "Mae West", ikke var meget værd i høj sø.