Clerc - Saskatoon-krigsoffer Updated: 29 JUN 2009
 Fra Vestfynske mindesmærker 
vedrørende Besættelsestiden 1940-1945 af Viggo Hansen, Assens til
www.airmen.dk
 Fra Vestfynske mindesmærker 
vedrørende Besættelsestiden 1940-1945 af Viggo Hansen, Assens til
www.airmen.dk 
Fra 
The 
Star Phoenix 
15 December 1990 - SASKATOON, SASKATCHEWAN, CANADA:
Saskatoon-krigsoffer husket i Danmark
Af Eric O. Burt
Svend Erik Simonsen (fra 
Sønderby Bjerge) havde to mål, da han for nylig besøgte Saskatoon. Han kom for 
at besøge 
en kollega ved  
University of Saskatchewan, hvis forskning er indenfor samme 
område som hans egen.
 Professor  Jacques Oliver Clerc. Født i 1917 i 
Schweiz.
Død i 1944, natten mellem den
Professor  Jacques Oliver Clerc. Født i 1917 i 
Schweiz.
Død i 1944, natten mellem den 
16. og 17. august, hvor
han drukner efter at være sprunget ud med faldskærm
fra sit fly, 
som styrter ved Langøre
her ganske tæt på
Helnæs. (Halvøen
her) 
Professor ved Saskatchewan Universitetet i
Canada. Meldte sig som frivillig til det canadiske
luftvåben, RCAF, da han ikke fandt nogen tilværelse
værd at leve, hvis det skulle være under 
det tyske åg.
Han blev 27 år gammel.
Se også de bemærkelsesværdige   Breve fra en flyver, Jacques-Olivier Clerc 
og 
Husk Jacques-Olivier Clerc se
original tekst på fransk. (in French)
Mere om Svend Erik Simonsen i 
Omkring Hampden P5530.
(HAL MZ808 
var på mineudlægning ved Kiel Bugt omkring
her, se Helnæs og Assens øverst.) 
(Tekst ved dette foto og i alle parenteser er ikke skrevet af Eric O. Burt)
Han ville også gerne fortælle historien om en tidligere lærer ved 
University of Saskatchewan, som døde ved et flystyrt i 
Danmark under 2. Verdenskrig.
Svend Erik Simonsen er øjenlæge 
af profession og forsker ved eget valg. Oprindelig fra Odense på Fyn i Danmark, 
nu 
er han bosiddende i København. Hans største interesseområde er forbindelsen 
mellem diabetes og blindheden, og 
han arbejder mod en løsning af problemet.
Historien han fortæller om 
Flying Officer Jacques Oliver Clerc, som forlod universitetet her i 
Saskatoon 
for at melde sig 
som navigatør ved Canadas luftvåben (RCAF), og han var en af fem mænd, der døde 
da deres Halifax bombemaskine 
blev skudt ned natten til den 17. august 1944. Universitetets arkiver indikerer, 
at han blev født i Schweiz i 1917, fik 
doktorgrad i filosofi i 1939 i en alder af 22 år. Derefter tog han til Canada, 
faktisk ankom han til landet dagen efter, at 
2. Verdenskrig blev erklæret. Hans første job i Canada var som assistent i 
afdelingen for samfundsøkonomi ved University 
of Toronto.
I 1941 kom han til Saskatoon for at undervise ved universitetets 
sommerskole og var ansat der fra 1941-42. 
Han meldte sig til luftvåbnet i 1942. Andre oplysninger, der er til rådighed 
fortæller, at hans far var professor i fransk litteratur, 
og broderen var præst ved Neuchatel i Schweiz. Svend Erik Simonsen var 12 år, da 
tragedien skete nær hans hjem. 
Simonsen har tydelige erindringer om begivenheden. Han viser på et kort 
hvorledes flyene fra England kom over den 
danske kyst, derefter over Østersøen for at nå mål i det nordlige Tyskland. Han 
ved, at målet i dette tilfælde, var Kiel. 
Simonsens interesse og minder blev genopvakt, da han faldt over en bog med 
optegnelser over alle fly (Anders Bjørnvad: 
Faldne allierede flyvere 1939-1945), der blev skudt ned over Danmark under 
krigen, begravelsespladser for de omkomne 
og andre detaljer. Blandt andre ting nævnt i bogen var der tekster og breve 
fundet på Clercs lig, som indikerede, at han så 
meget lidt værdi i økonomi, når unge mænd døde i en krig, som skulle redde 
verdens civilisation. Det var denne følelse, der 
fik Jacques Clerc til at forlade sit universitetsjob og melde sig. Han kendte 
til faren, som han ville møde, men var besluttet 
på at gøre, hvad han kunne for sagen.
Simonsen fortæller, at i 
krigens første år tog tyskerne ligene af deres modstandere og begravede dem på 
den nærmeste 
kirkegård. De sørgede for en æresvagt, og at salutskud blev affyret over graven. 
Som krigen skred 
frem steg antallet af
nedskudte fly. Begravelserne fortsatte, men æresvagten og salutterne blev 
droppet. Til sidst begravede 
tyskerne flyverne
der hvor de blev fundet.
Clercs fly styrtede ned i havet 
ikke langt fra kysten. Danske redningsmænd var i stand til at finde de 
overlevende, ligene 
var det sværere at lokalisere, men de blev til sidst fundet og bragt til en nært 
beliggende kirkegård,  Sønderby Kirkegård, 
og begravet der, uden kirkelig medvirken. Eftersøgningen var ikke uden 
problemer. Stemmerne fra de overlevende kunne 
høres fra et punkt på land over havets overflade, men lyden var væk, da 
eftersøgerne lyttede fra stranden.
Simonsen fortæller om en 
fisker, som gjorde klar til at sætte sin båd ind i eftersøgningen, men blev 
advaret om det tyske 
militærs reaktion. Fiskeren er citeret for at sige, at han var ligeglad om 
ofrene var tyske, canadiske eller hvad, han ville finde 
dem og bringe dem i land.
De sædvanlige militære 
gravstene markerer gravene for de fem mænd, og en mindevæg er blevet lavet tæt 
på, med en 
mindetavle med de fem's navne. (J.A. 
Morgan, C.R. Stewart, J.O. 
Clerc, R.F. Young og J.W. 
Moffat)
Overlevende fra styrtet var Phil Marchildon, der nu bor i Toronto, og George Gill hvis hjem er i London, Ontario.
Marchildon siger at Halifaxen 
var en af fjorten flyvemaskiner, der blev sendt af sted for at bombe Kiel havn. 
Det var meningen,
at eskorterende fly skulle flyve med dem for at aflede opmærksomheden fra
bombeflyene. Men af ukendte årsager blev
eskorten aflyst.
Flyet, i hvilket Marchildon, 
Gill, Clerc og de fire andre fløj i, blev skudt ned inden det nåede sit mål. 
Gill opholdt sig i flyets 
næse og Marchildon var ude bagest i flyet. De to var de første som sprang ud. De 
landede i vandet tæt på kysten, hvorfra 
de blev samlet op af fiskerbåde, bemandet med mænd fra den danske 
modstandsbevægelse.
Marchildon siger, at flyet fløj 
med en hastighed af 195 miles i timen, og at de andre som sprang senere derfor 
var meget
længere 
fra kysten (her), og derfor svære at finde. — Han tilføjer, at redningsvesten, 
kendt som "Mae West", ikke var meget
værd i høj sø.