Lord Dowding - Inskription Updated: 04 APR 2018
![]() ![]() Den er placeret foran St. Clement Danes ved siden af statuen af sir Arthur Harris. Inskription oversat af Anders Straarup: Luftmarskal Lord Dowding var øverstkommanderende for jagerkommandoen i Royal Air Force fra den blev dannet i 1936 frem til november 1940. Han var således ansvarlig for forberedelsen til og udførelsen af Slaget om England. Med bemærkelsesværdig forudseenhed sikrede han sin afdeling (Fighter Command) jagerflyene Hurricane og Spitfire som monoplaner. Han var blandt de første til at værdsætte den vitale vigtighed af R.D.F. (radar) og af et effektivt kommando- og kontrolsystem for hans eskadriller (Squadrons). De var parate, da krigen kom. I de indledende faser af den krig trænede han sine sparsomme styrker grundigt og bevarede dem trods stærkt politisk pres for at sprede dem og misbruge dem. Hans kloge og forsigtige dømmekraft og lederskab hjalp til at sikre sejr imod overvældende odds og på den måde hindre at Slaget om England og sandsynligvis hele krigen blev tabt. Folk i Storbritannien og i den frie verden kan i høj grad takke ham for den måde at leve på og de frihedsrettigheder de nyder i dag.
|