LAN PB302 nødlandede i Nordsøen den 27. august 1944. AOD har detaljer. Besætningen blev reddet af S 304 »Ove«.

Fra bogen A. Hjorth Rasmussen: Det er nødvendigt at sejle, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, 1980:

S 304 »Ove« var i august 1944 på vej hjem fra Cleaver Bank med en god last fisk, da et par engelske jagermaskiner fløj hen over kutteren og affyrede varselsskud med maskingevær. De nedkastede lysbomber, og besætningen forstod af jagernes manøvrer, at de skulle gå vestover. Maskinerne viste vej til en gummibåd med 6 flyvere. Så snart flyverne kom ombord, begyndte de at dele ud af deres Woodbine-cigaretter, de satte sig på lønningen, og chefpiloten spurgte: »Nå, skipper, hvor skal vi så hen?« Da skipperen mente de skulle til Danmark, blev flyverne betænkelige og foreslog, at de i stedet skulle sejle til Sverige. Det kunne dog ikke lade sig gøre på grund af minespærringerne i Skagerak. Diskussionen blev imidlertid afbrudt, da jagermaskinerne vendte tilbage og nedkastede en vandtæt pakke med en lang, gul strimmel bundet ved. Pakken blev fisket op med en bådshage og indeholdt en sejlordre med angivelse af kursen til The Wash syd for Grimsby. Skipperen ville dog ikke til The Wash, men ønskede at gå til Humberen. Det gik flyverne med til. (Se kort over Nordsøen.)

Resten af beretningen fra fiskeskipper Hans A. Olsen, "Ove", optegnet af Egon Skelmose 19. marts 1970, fra Fiskeri- og Søfartsmuseet:

De reddede flyvere lånte fiskernes celluldstøj og fik varmen i lukaf et. Kokken lavede the til dem, men de rynkede på næsen, da de fik den serveret. Det var den såkaldte æblethe lavet af danske surrogatblade. På vejen vestover blæste det pludselig op til storm, så besætningen på »Ove« måtte stuve grejerne i lasten og surre alt på dækket. Det var således i sidste øjeblik flyverne blev reddet, for de havde næppe overlevet denne storm i gummibåden.

30 sømil fra den engelske kyst blev de mødt af engelske hurtigbåde, som tog de reddede flyvere ombord og eskorterede "Ove" til Grimsby. Efter ankomsten til Grimsby fik besætningen besked om at pakke, da de skulle forlade skibet. Om natten blev de interneret i et lokale i Grimsby under politivagt, og hver gang en mand skulle på toilet, blev han ledsaget af en betjent. Deres fisk blev losset i Grimsby, men om natten havde der været ubudne gæster ombord og stjålet en del af fisken samt skåret alle poserne af deres vod.(snurrevod) Derefter blev de sendt til Patriotic School i London, hvor de kom i forhør som alle andre fiskere.

Efter en tid på Patriotic School blev de indlogeret på Shaftesbury Hotel, hvor de boede indtil videre. Under opholdet på hotellet blev de inviteret ned i Det danske Hus til kaffe hver dag. Under disse besøg talte de ofte med Christmas Møller og frue. Fruen stod for hvervningen af frivillige og forsøgte også at hverve besætningen fra "Ove". Kun yngstemanden, som var kok ombord, meldte sig. De andre ville ikke. Skipperen Hans Olsen pointerede, at han havde ansvaret for kutteren (rederikutter) og at han derfor ville søge at komme ombord på den igen. Efter denne forklaring var det ligesom fru Christmas Møller tabte interessen for dem, bl.a. vankede der ikke kaffe mere.

Efter nogen tids forløb fik de tilbudt arbejde på en tovværksfabrik, og da de fik forklaret, at det havde noget med splejsearbejde at gøre, slog de til. Det viste sig dog, at det i virkeligheden var en forhenværende tovværksfabrik, som nu var lavet om til en pølsefabrik. Da ugelønnen var så lille, at man selv måtte spæde til for at eksistere, meldte Olsen fra og tog til Whithaven på fiskeri, medens de 2 andre blev på fabrikken. Tilskuddet til ugelønnen blev trukket på afregningen fra fangsten, der var blevet solgt i Grimsby, og som de først fik udbetalt langt senere.

December 1944 fik Olsen besked om at hans kutter var frigivet til fiskeri, og han sendte straks bud til fabrikken efter den øvrige besætning. De mødtes i Grimsby juleaftensdag ombord på "Ove" for at gøre klar til fiskeri. Der var hverken proviant eller andet ombord, men tilfældigvis lå esbjergkutteren "Skallingen" ved siden af "Ove", og da besætningen på "Skallingen" havde været der i nogen tid, havde de fået ryddet op og gjort det lidt hyggeligt i lukafet. Fiskesalgsmanden havde bl.a. sendt en kalkun og andet godt ned til mandskabet på "Skallingen", og skipperen Poul Poulsen inviterede folkene fra "Ove" til julemiddag, så begge besætninger fik en hyggelig juleaften.

Senere kom skipper Olsen på våbenkursus, fordi "Ove" skulle på islandsfiskeri og derfor skulle have våben ombord. Engang mistede de det ene skrueblad på kutteren under fiskeri ved Island, og da de endelig nåede tilbage til England var stævnrøret slidt i stykker. En dansk maskinarbejder fra Esbjerg, Johan Grumsen, var tidligere kommet til England med kutteren "Johnny Venø" af Esbjerg og gik nu i Whithaven, hvor han holdt de danske fiskeres motorer i orden. Grumsen fik hugget så meget ud i agterstavnen, at han kunne få et nyt stævnrør i, samtidig med at han sørgede for at få støbt et nyt skrueblad. Der var jo ingen reservedele til danske motorer i England. Arbejdet var så godt udført, at kutteren sejlede med det mange år efter. I det hele taget var Grumsen en god mand for fiskerne. Havde de et eller andet problem var det altid Grumsen, de gik til enten det så var med maskinen eller andre ting.

Efter befrielsen af Danmark hviskede havnemyndighederne skipper Olsen i øret at havde han lyst til at besøge familien hjemme, kunne han godt på næste rejse sejle en tur til Skagen, blot måtte han love at komme tilbage til England igen, da de jo ikke var frigivet officielt. Altså skulle det være "tys, tys". Da Olsen vidste, at der var brændstofmangel hjemme tog han ekstra meget kul ombord, og da de kom til Skagen, fik familierne det. Han benyttede lejligheden til forskellige eftersyn på kutteren, og da han kom tilbage til England, fortalte han at de måtte gå til Skagen med maskinskade, men englænderne bebrejdede ham ikke noget. I Skagen var der heller ikke problemer med myndighederne, da alt var så flydende efter befrielsen.

7 flyvere.