For et stykke Tid siden besluttedes det at rejse de omkomne et Mindesmærke, der til sene Tider kunne vidne om Ulykken. Til dette Formaal blev der nedsat en Komite, som kom til at bestaa af Dyrlæge Duus-Hansen, Longen, Gdr. P.Th. Olsen, Rørmosegaard, og Gdr. Ejler Bang, Hjorte Nymarksgaard. Tanderup Gymnastikforening medvirkede ved Indsamlingen af Pengemidleme.

I Aar blev Mindestenen, der er rejst ved Korsvejen i Emtekær By, afsløret. Stenen, en Natursten, staar paa en meget fremtrædende Plads i et smukt Anlæg, og der kom mange Mennesker til Stede for at overvære Afsløringen.

Blandt Gæsteme saas Lensgreve og Lensgrevinde Wedellsborg, Kaptajn Duus-Hansen, The Buffs, England samt Overbetjent Nissen, Assens, der har gjort et meget stort Arbejde med at faa de forulykkede identificeret.

Mindestenen stod indhyllet i et stort engelsk Flag, som ved Højtidelighedens Begyndelse toges bort af tre unge, hvidklædte Piger med Bælter i Royal Air Forces Farver, og Flaget blev derpaa hejst ved Siden af Dannebrog.

Dyrlæge Duus-Hansen mindedes Begivenhederne Natten mellem 21. og 22. Maj 1944. Man har kun fundet tre af Ligene, sagde Dyrlægen, hvoraf de to kunne identificeres. Den tredie omkomne mente man at kunne identificere efter en Militærkasket, der laa i Nærheden, og hvor Navnet var indskrevet med Blæk. En Tid nærede man Haab om, at de resterende af Besætningen var blevet reddet, men det viste sig at være en Fejltagelse. Mens alle Hoveder blottedes, udtalte Dyrlægen et "Æret være deres Minde" og nedlagde en stor Laurbærkrans med rød-hvide Baand. Sluttelig rettede Hr. Duus-Hansen en Tak til Zonens Redningskorps, til Militæret, Tanderup Gymnastikforening, til alle dem, der havde givet Plads til Stenen, og til alle dem, der havde medvirket ved Stenens Rejsning, og overgav derpaa Stenen til Tanderup Sogneraad.

Sogneraadsformand M.J. Jørgensen, Emtekær, overtog Mindesmærket paa Sognets Vegne og lovede at ville værne om det og talte om den Skyld, vi staar i til den engelske Nation, fordi denne havde gjort det muligt, at vi i Dag kunne hejse Dannebrog i et frit Land.

Forsamlingen sang "Kæmp for alt, hvad du har kært". 

Paa militærets Vegne takkede Kaptajn Christiansen, Kolding, der var kommet til Stede med et Detachement af 7. Regiment fra Kolding, der foretog de militære Æresbevisninger. Kaptajnen rettede en Tak til de omkomne paa den danske Soldats Vegne. De har bragt det største Offer, man kan bringe, idet de satte Livet til for Fædrelandet og dermed ogsaa for Danmark.

Hermed sluttede den enkle, men smukke Højtidelighed, og efter at en række af Sognets Beboere havde nedlagt Blomster ved Stenens Fod, samledes Deltagerne ved et fælles Kaffebord i Forsamlingshuset, der var saa overfyldt, at man maatte tage den lille Sal i Brug ogsaa.

Her bød Pastor Monrad Nielsen, Tanderup, velkommen, og Dyrlæge Duus­-Hansen fortalte om illegal Radiotjeneste under Krigen, og Ingeniør, Kaptajn i den engelske Hær, Duus-Hansen, fortalte om Tilrettelæggelsen af den illegale Radiotjeneste. Endvidere taltes der af Gdr. Ejler Bang, der i smukke Ord mindedes sin afdøde Karl, Jørg. Brandt, der som den første ville ile den forulykkede Maskine til Hjælp, men dræbtes af en Mine.

Herefter var Ordet frit, og der blev talt af Pastor Monrad Nielsen, Lærer Larsen og Mejeribestyrer Christiansen.

(Se foto af mindesten med tekst)