"Jeg var 11år, da nedskydningen af STI EF191 fandt sted den 02.12.1943.

Vi boede på en lille ejendom på Nr Lydumvej, Lydum, 6830 Nr Nebel, ca 10 km i luftlinie fra nedstyrtningsstedet i Hemmet.

Da vi boede ca samme antal km fra Nymindegab som var stærk befæstet med tysk artilleri, var vi vant til megen luftaktivitet og beskydning af

allierede fly, når disse omkring midnat vendte tilbage fra togter over Tyskland.

Vi vågnede tit ved eksploderende granater, hvis splinter faldt ned på vores tag, som var beklædt med bølgeblikplader (Emu Brand, Australien).

Det var min far som opdagede nedskydningen, og han fik kaldt min søster, mor, og jeg ud på gårdspladsen, hvor vi i den stjerneklare nat så det

brændende fly tabe højde.

Flyet var omspændt af flammer, og i ildskæret kunne vi se 2 besætningsmedlemmer i faldskærm blive gennemhullet af røde sporprojektiler.

Flyet ekspoderede i et stort ildhav før det ramte jorden.

Næste dag pjækkede Svend (naboens søn) og jeg fra skolen for at cykle over og se nedstyrtningsstedet i Hemmet, hvor vi blev mødt af 3 tyske

vagtposter som allernådigst gav os lov til at komme tæt på, så vi kunne se ned i et stort vandfyldt krater.

Da vi gik tilbage til vores cykler (med fast gummi) udbrød Svend pludselig: ”Hva fan... er det der ligger her”. Det viste sig at være højre øre fra et

af besætningsmedlemmerne på flyet, - en tragisk oplevelse som barn."