|
Flyvehistorisk Tidsskrift skriver om
LAN JA713 der blev skudt ned ved Tunø under samme
operation som
Lancaster III EE138 fra 460 Squadron
ved Stadil:
4. september 1943 (Kl.02.30)
Havet S for Tunø (omkring
her). Lancaster B.III, JA713 (MG-V). 7
BS, 8 BG, Oakington, Cambs. (Berlin). -
"No. 7 Bomber Squadron var en berømt eskadrille
i RAF. I anden verdenskrig var den i 1940 blevet udvalgt som den enhed, der
skulle flyve Englands første fire-
motorers bombefly, Stirlingmaskinerne, som
gav Bomber Command en hidtil ukendt slagkraft.
Yderligere blev enheden i 1942 håndplukket til den nyoprettede
Pathfinder
Force,
som skulle være i spidsen for hvert bombetogt og markere de udvalgte
mål.
I 2 1/2 år opererede No. 7 Squadron fra sin base
i Oakington, Cambridge over det tysk-besatte
Europa med sine Stirling-fly, indtil denne maskintype
blev forældet og
afløst af den langt mere effektive Lancaster. Denne
udskiftning hos No. 7 Squadron var tilendebragt i juli 1943, og blandt de
nye maskiner var Lancaster B.III JA713.
Flyet var bygget hos A. V. Roe i Chadderton nær Manchester. Efter prøveflyvningen blev den nye maskine
leveret til 7 BS den 29. juni 1943. »V-Victor« deltog i juli og august 1943
i en række bombetogter over Tyskland og vendte uskadt tilbage. Besætningen
var skiftende. Den 17.-18. august fløj JA713 til Peenemünde med W/C K.
Rampling som pilot.
Fredag den 3. september 1943 var en travl dag
for No. 7 Squadron. Enheden fik denne dag tildelt kongens banner for 25 års
aktiv tjeneste, og samme aften skulle
19 maskiner være klargjort
til en vigtig operation.
Det var fireårs dagen
for Storbritanniens indtræden i anden verdenskrig,
og RAF markerede begivenheden med et storangreb mod Berlin
foretaget udelukkende af Lancasterbombefly. 316 Lancasters lettede og fulgte
en rute over Holland direkte til Berlin. Hjemturen gik nordpå over Østersøen
og op langs den svenske vestkyst.
Først nord for Göteborg drejede
formationen mod vest, ud over Skagerrak og hjem over Nordsøen. Det var
ganske vist en klar krænkelse af det svenske luftrum, men
det gav
formationen en vis beskyttelse mod de tyske
natjagere over Danmark.
No. 7 Squadron fik sine 19 maskiner heldigt i
luften. V-Victor startede fra Oakington kl. 20.12.
I dens logbog stod noteret 111 flyvetimer fra
tidligere operationer. Det endelige tal skulle blive 117, for seks timer
senere blev bombemaskinen skudt ned ved Tunø. Angrebet på Berlin
fandt sted den sidste time før midnat og blev udført
fra godt 6.000 meters
højde. Der blev kastet 1.000 tons bomber over byen, og omfattende skader
opstod i distrikterne Siemensstadt, Mariendorf og Lichterfelde,
hvor 422
personer blev dræbt.
Men
prisen var høj. 22 Lancasters vendte ikke tilbage, og heraf mistede 7 BS de
tre. I timerne efter midnat var angrebsstyrken på vej tilbage til
England. Flere var beskadiget af flak, og besætningerne på disse fly
forsøgte at afkorte den lange hjemtur ved at krydse
ind over Danmark, men her blev de ensomme og beskadigede
fly et nemt bytte
for de ventende tyske natjagere. I Århus hylede
luftværnssirenerne
kl. 01.15 natten til lørdag den 4. september. Det var
såkaldt alarmtilstand, som
kl. 02.10 gik over i rigtig flyvervarsling -
byens luftalarm nr. 75. Kl. 02.42 kom
afblæsningen, og i mellemtiden var også dramaet ved Tunø forbi. JA713 var
blevet skudt
ned af en tysk natjager.
Luftkampen blev observeret
fra øen trods det sene tidspunkt. Lancasteren
kom brændende ind mod Tunø forfulgt af natjageren. Ved nordvestspidsen af
øen drejede bombemaskinen brat mod syd og eksploderede kort
efter over vandet 1 km syd for Tunø. Ved eksplosionen blev den ene vinge og
halepartiet tilsyneladende revet af
og slynget bort, idet man kun har kunnet
finde maskinens krop og højre vinge, der ligger på 11 meters vand.
De syv besætningsmedlemmer omkom alle ved nedstyrtningen
og drev væk fra det splintrede vrag. Radiotelegrafisten, Sgt Percy Barnsley,
blev fundet næste dag
og bragt til den tyske flyveplads ved Ry. Herfra blev
han videreført til Fourfeld Gravlund ved Esbjerg, hvor han blev begravet den
8. september 1943.
15. september
fandt en århusiansk fiskekutter, AS68
»Juliane«, ud for Norsminde en omkommet flyver og bragte liget til Arhus.
Det var den 21-årige navigatør, F/Sgt Edvard Robinson som blev begravet på
Vestre kirkegård den 20. september. Piloten, F/O Anthony Crockford, drev i
land ved Sletterhage den 24. september og førtes
til Arhus, hvor han
tre
dage senere blev begravet ved siden af Robinson.
De fire øvrige blev aldrig
fundet, selvom RAF efter krigen udfoldede store anstrengelser for at
efterspore savnede flyvere. Den dag i dag savnes
underretning om over
20.000 britiske flyvere, der
må nøjes med betegnelsen MIA." (FT 90-63-15)
Se mere om
LAN JA713 og links - især i
engelsk version.
|
