Jens Chr. Jensen Updated: 18 JAN 2016
"Vi havde to ungarske officerer indkvarteret, den ene politimand, den anden
godsejer med flere tusind tdr. land, som han havde giftet sig til. Imod
slutningen af krigen kom en engelsk maskine ind over Nymindegab, og skulle
videre øst over med skyts til modstandsbevægelsen.
Der var grund vand. Maskinen var ikke beskadiget med undtagelse af vingen.
Sæderne derinde var tørre, og nu fik ungarerne til opgave at holde vagt, hvilket
vi benyttede os af. Smed Øllgaard og jeg fik Ausweiss hos vores ungarske
officerer, og da det blev mørkt, sejlede vi derud med tønder, viste vores
Ausweis til vagten, som sad derinde, fyldte derefter tønderne med benzin, som vi
sejlede ind og gemte i rørskærene. Da tyskerne senere kom derud, var der mere
vand end olie. Der var vel nok fare ved det. Tyskerne eftersøgte
jo de ombordværende fra maskinen, men fandt dem ikke. Der var 6 New Zeelændere,
som kom i land og delte sig i 3 grupper. To gik mod nord, som ikke kom ene var såret i hovedet ved nedstyrtningen, og de henvendte sig hos Jens Bæk, som henvendte sig til os. Smed Øllgaard og jeg var derude og fik gennem kommunen ordnet det med rationeringskort, og fik derefter forbindelse med pastor Bork Hansen, der sørgede for civilt tøj til dem. De skulle til Sverige, men kom det ikke. Freden kom inden, og de var herude i præstegården, hvor vi hilste på dem. |