Jens Chr. Jensen                                                                                                  Updated:  18 JAN 2016 

Fly i fjorden -
Beretning om Halifax NA672 af Jens Chr. Jensen i "Teglbrænderens erindringer" udgivet af Skjern-Egvad Museum 2002

"Vi havde to ungarske officerer indkvarteret, den ene politimand, den anden godsejer med flere tusind tdr. land, som han havde giftet sig til. Imod slutningen af krigen kom en engelsk maskine ind over Nymindegab, og skulle videre øst over med skyts til modstandsbevægelsen.
Men den blev beskudt og fik skadet højderoret, hvilket bevirkede at den efter at have kastet sin last, på tilbagevejen fløj så lavt, at den kom slæbende med telefonledninger. Den nåede 1 km ud på fjorden, inden den ene vinge knækkede af. Det skete midt om natten. Fra den tyske post i Lønborg blev den først observeret ved middagstid, og da blev der røre. Kommandanten kom farende med en revolver i hver hånd ned mod mængden af mennesker, der efterhånden var forsamlet, og jeg fik ordre til at sejle tyskerne ud til maskinen, og fik lejlighed til at gøre
mine iagttagelser.

Der var grund vand. Maskinen var ikke beskadiget med undtagelse af vingen. Sæderne derinde var tørre, og nu fik ungarerne til opgave at holde vagt, hvilket vi benyttede os af. Smed Øllgaard og jeg fik Ausweiss hos vores ungarske officerer, og da det blev mørkt, sejlede vi derud med tønder, viste vores Ausweis til vagten, som sad derinde, fyldte derefter tønderne med benzin, som vi sejlede ind og gemte i rørskærene. Da tyskerne senere kom derud, var der mere vand end olie. Der var vel nok fare ved det. Tyskerne eftersøgte jo de ombordværende fra maskinen, men fandt dem ikke. Der var 6 New Zeelændere, som kom i land og delte sig i 3 grupper. To gik mod nord, som ikke kom
længere end til Skjern Å. Der drejede de af mod øst og kom til Ølgod, hvor de fik logi hos Kørvel, der havde tyskere nedenunder og flyverne øverst. To drog mod syd, og blev taget af tyskerne.

Året efter modtog vi meddelelse om, at de var kommen hjem i god behold. De to sidste gik øst på, og kom ud i plantagen i Fjerbæk. Den
ene var såret i hovedet ved nedstyrtningen, og de henvendte sig hos Jens Bæk, som henvendte sig til os. Smed Øllgaard og jeg var
derude og
fik gennem kommunen ordnet det med rationeringskort, og fik derefter forbindelse med pastor Bork Hansen, der sørgede for civilt tøj til dem. De skulle til Sverige, men kom det ikke. Freden kom inden, og de var herude i præstegården, hvor vi hilste på dem."