Fra B17 44-6461 klarede Top Turret Gunner S/Sgt John Kozdeba og Navigator 2nd Lt Russell S. Bodwell at komme til Sverige hjulpet af mange danskere!

Se historien i Anders Bjørnvad: De fandt en vej om hjælpen til allierede flyvere nedstyrtet i Danmark (DFEV s. 154-156)

"Den 26. februar 1945 om eftermiddagen så folk i Sønderjylland — i og ved Gram — 9 flyvere springe ud med faldskærm fra en brændende Flyvende Fæstning.

Folk tilsluttet modstandsbevægelsen startede straks hjemme fra for om muligt at bjerge nogle af flyverne. Denne eftersøgning blev et kapløb med fjenden, idet et kompagni tyske soldater fra Gram omgående var blevet sendt på flyverjagt, hvorunder de i øvrigt optrådte som nærmest halvvilde folk.

Ved 18-tiden mødtes modstandsfolkene Calle, Kedde, Chresten og Peder Lausen, alle fra en illegal gruppe i Gram. Chresten kunne da fortælle, at han havde fået fat i 2 amerikanske flyvere ude ved engene syd for Tiset by. Af arbejdsformand Charles Nielsen havde han lånt nøglen til vejvæsnets materialvogn, der stod lige i nærheden — og der havde han gemt flyverne.

Man enedes om at afhente flyverne først på aftenen.

Calle og Peder Lausen ville iført to sæt tøj hver cykle ud til materialvognen, mens Chresten skulle komme til stedet med sin lastbil. På turen med lastbilen blev Chresten imidlertid uafbrudt standset af tyske patruljer, som undersøgte vognen på kryds og tværs. Da han nåede frem til et sted i nærheden af flyvernes gemmested, var de to andre allerede ankommet. Man holdt krigsråd og enedes om, at flyvertransport pr. lastbil nok var umuligt under de forhåndenværende forhold. Chresten kørte derfor hjem igen med lastbilen, hvorpå han begav sig ud mod flyverne på cykel.

Noget senere på aftenen lå de tre mænd gemt i en have, hvorfra de kunne se vejvæsnets vogn. Men i det klare måneskin kunne de se mere end det. Tyske patruljer og emsige civile nazister færdedes uafladeligt i området.

Nogle timer senere, da der ligesom opstod en pause i patruljeringen, vovede de tre sig frem mod vognen. Det gik fint. Døren blev låst op og flyverne blev i en fart bragt hen i en nærliggende halmstak, hvor de blev iklædt civilt tøj. Sammen med Chresten cyklede flyverne derpå til Peder Lausens hjem, mens han selv og Calle tog turen til fods.

Imens alt dette skete havde Kedde fået fat i en engelskkyndig mand. Desuden havde han kontaktet gruppemedlemmet Aage, der gik i gang med at gøre våbnene klar til brug, således at man i påkommende tilfæl­de kunne skyde på husundersøgende tyske soldater.

Da alle var forsamlede hos Peder Lausen kom der mad på bordet. Flyverne, Russel Bodwell og John Kozdeba, var naturligt nok meget sultne efterhånden.

Midt under spisningen kom Kalle ind og fortalte, at tyskerne nu brugte hunde i eftersøgningen, og at de i øvrigt på en eller anden måde havde fattet mistanke til Chresten. Aage og Chresten førte derfor flyverne ud over markerne til endnu en sammensvoren, Erik, der boede helt alene. Det var en hård tur for de dødtrætte flyvere. Hos Erik boede flyverne i to dage.

Da tyskerne stadig for rundt med deres hunde, blev hjælperne enige om, at flyverne måtte væk fra egnen nu. Da man ikke havde fået instrukser fra Kolding, kontaktede man lærer Rosendahl i Rødding, der var gruppens forbindelsesmand til regionen.

Enden på historien blev, at flyverne kom til Rødding, hvor »Ringens« repræsentant havde opsamlingssted for nedstyrtede flyvere.

Dagen efter skulle flyverne ledsages til Fredericia. Lærer Rosendahl var en af ledsagerne.

Turen forløb ikke helt efter planen. I Jels ventede man meget længe på rutebilen. I Kolding tog man ind til en præst, da det viste sig, at der den pågældende dag ikke gik passagertog til Fredericia, og at rutebilen kun tog folk med til mellemstationerne.

Senere på dagen lykkedes det dog flyverne og deres hjælpere at komme med et godstog — stopfyldt med tyske soldater.

I Fredericia havde gestapo netop været på færde, hvilket bevirkede, at Rødding-folkene måtte gå rundt med flyverne på gaden en del af eftermiddagen. Reserve-adressen var nemlig først brugbar efter kl. 22.

Kl. 19 var det dansk-amerikanske hold i biografen, hvor en smuk dansk film blev set. Kl. 22 opsøgtes så førnævnte adresse. Her viste det sig at konen var syg og nervøs, hvorfor flyverne ikke kunne lukkes ind. Manden i huset måtte dog med ud i byen for at skaffe et nyt logi. Ved et højt hus blev der gjort ophold. En mand i pyjamas kom ud i tredie sals højde. Alle blev derefter bragt indenfor. Der var dog ikke plads til liggende gæster i den lille lejlighed. Flyverne blev derfor anbragt i et loftsværelse, hvor de delte rummets eneste seng, mens hjælperne måtte tage til takke med gulvtæppet i dagligstuen.

Da hjælperne næste dag havde sikret sig, at alt var klart til flyvernes videre transport, tog de hjem.

Flyverne kom til København, tilsyneladende ført frem til Øresunds-kysten af Ib Mogens Bech Christensen fra gruppen »1944« .

Bodwell og Kozdeba blev Hendils passagerer nr. 1565 og 1566, da de den 9. marts 1945 sejlede til Sverige med Dansk/Svensk Flygtninge­tjeneste."
(DFEV s. 154-156. Her benyttes navnene Dodwell og Kozdebs om de samme 2 flyvere.)