Jeg er født den 12. januar 1934 i en lille flække STRANDERØD på dansk side af fjorden. Jeg boede et stenkast fra fjorden hvor
mine forældre havde bygget huset (min far var en af de blå gendarmer) i 1926.

Under anden verdenskrig oplevede vi drenge (vi var tre) mange spændende ting syntes vi, men det var nu ikke helt ufarligt.

Jeg erindrer luftkampe, fly der blev fanget af lyskastere, fly der blev skudt ned, bombning af Flensborg, som vi kunne se fra vor bopæl.

En begivenhed står dog meget klar i min erindring, nemlig flystyrtet den 12. januar 1945. (Halifax III LV998)

Vi havde fejret min fødselsdag og skulle snart i seng, men så kom der overflyvning og vi observerede hvad der skete fra vinduerne
i huset.

Pludselig kom der fra vest et brændende fly i meget lav højde hen over Stranderød bugt lige ud for vore vinduer. Flyet styrtede i
vandet mellem Brændstoft (på dansk side) og Holnis/Schausende (på tysk side)  (omkring her, overblik her - AS)

Der bredte sig en knugende stemning, vi  tænkte på de stakkels flyvere derude i infernoet. Vi græd - alle tror jeg. Min storebror ville have fat
i en robåd for at ro ud og hjælpe. Langt om længe fik vore forældre os beroliget og vi kom i seng, men det tog lang tid inden vi faldt i søvn.

Først nu efter så mange år erfarer jeg gennem bl.a. www.airmen.dk nærmere om hændelsen.

Tilsyneladende var ”kun” et besætningsmedlem om bord da den styrtede i vandet. Et besætningsmedlem reddet, de andre døde i kampen
for at befri os fra den tyske besættelsesmagt. 

ÆRET VÆRE DERES MINDE 

Svend Gram