Wellington X HE170 - Nødlanding i Bjerndrup                                     Updated:   06 JAN 2011

 Den 29. april 1943 fik  Wellington HE 170 en meget hård nødlanding her i Bjerndrup.
Den 29. april 2003 blev en
mindestenen med informationstavle fra Sønderjyllands Amt rejst her ved
Branderupvej 22, 6240 Løgumkloster med tekst af Frode Gotthardsen gengivet ved omtalen af
Wellington HE 170
og med hans angivelse af stedet, hvor flyet endte. Se Google Map p175 WEL HE170

Den 6. januar 2011 var det en glæde at modtage Årsskrift 2002 fra Historisk Forening for Løgumkloster Kommune til www.airmen.dk

med den meget udførlige artikel  

En tragisk nødlanding i Bjerndrup   

Af Frede Gotthardsen                       

Indledning

Når de tekniske kræfter er stærke, kommer mennesket ofte i klemme, og især i forbindelse med krige. Sådan gik det en nat under anden verdenskrig, hvor fly forsøgte at få ram på hinanden. I det ene øjeblik var det de tyske, og i det andet var det de allierede fly, som gik sejrrigt ud af kampen. Træfningen natten til den 29. april 1943 endte for en engelsk Wellington MK-X-HE170-ZO- fra 196 Sqd. med en nødlanding i Bjerndrup. Sqd. = eskadrille (18). (I denne artikel vil tal i parentes angive henvisning til kilden, som findes til sidst)

Der skulle denne nat foregå den helt store mineudlægningsoperation i Østersøområdet. Mange fly var i aktivitet over det danske luftrum, og det betød også mange anstrengelser fra tysk side for at forhindre bombninger i Tyskland og mineudlægninger. Sådan en aktion indebar risiko for store tab på begge sider. Tyskerne mistede ingen fly denne nat, hvorimod englænderne mistede 17 bombefly over Danmark.

Vi skal følge Wellingtonflyet og besætningen på den sidste tur, hvor den startede fra Leconfield (mellem York og østkysten i England) kl. 20.51 for at lægge miner i den sydlige del af Østersøen. Alt gik tilsyneladende efter planen, og efter udført arbejde satte besætningen kursen tilbage over Danmark mod England, som de aldrig nåede.
 

Unge til møde i Løgumgård Forsamlingshus

Den 28. april samme år var mange unge til møde i Løgumgård Forsamlingshus, og det er nok en af grundene til det store antal øjenvidner, som i dag kan fortælle om hændelsen. De unge mennesker var nemlig på vej hjem på cykel. Skyer forhindrede det frie udsyn, men ellers forekom vejret at have været klart endnu.

På vej fra Løgumgård Forsamlingshus mod Bjerndrup hørte An­dreas Schulz (1) og hans kammerat, da de var mellem Koldkåd og Landeby, et stort fly komme over dem. Lige efter hørte de en kraftig skudsalve fra et jagerfly og sprang omgående i dækning i vejgrøften. Da de nåede Landeby, så de flyet under skyerne, og det så ud, som om det var på vej fra Arrild mod Branderup.

Fra samme møde cyklede Søren Feddersen (13) og to kammerater mod Løjtved, hvor Søren tjente hos en forpagter. Før Ulstrup hørte de skyderi i det fjerne og observerede langt mod nordøst et fly styrte til jorden. Det kunne være den nedskudte Wellington syd for Over Jerstal (20). Lidt senere - mellem Ulstrup og Løjtved - hørte de på ny skyderi. Lige efter så de ret tæt ved et fly, som var kommet under skyerne, med ild i halen med retning mod nord (Ar­rild), men langsomt drejede det mod nordøst. Flyet drejede endnu mere og kom ind over Branderup og imod dem.

Hans Nissen (9) og Jens Wind havde været i Løgumgård for at spille fodbold, og ved midnatstid var de på vej mod Branderup, hvor begge tjente. På Bjerndrupvej før Branderupvej hørte de en luftkamp, som de så til sidst foregå over Bålsted og Bovlund. De overvejede undervejs, om de skulle søge dækning i vejgrøften, men fortsatte alligevel.

Da de passerede den sidste gård på venstre side (Bjerndrupvej 43), fik de frit udsyn mod nordøst og så et fly med ild i den ene vin­ge(?). Det kom i lav højde ind over Branderup og Bålsted. Efter at have lavet et blødt drej nødlandede det på en mark ca. 1000 m. fra dem.

På cyklerne skyndte Hans og Jens sig til stedet, som lå ved skråvejen til Visbjerg. De gik over til flyet, som nu var omspændt af flammer. Flyet lå delvis i en grøft. De mærkede varmen i ansigtet. Da de ikke kunne se nogen mennesker i eller ved flyet, blev de enige om, at besætningen nok var sprunget ud med faldskærm. Efter kort tid forlod de stedet, for tyskerne kom nok snart, og der kunne være bomber i flyet. På afstand hørte de eksplosioner, som kunne være ammunitionen, der eksploderede i varmen.

Peter Matzen (5) så nødlandingen fra Løjtved.

Familien Brodersen, Vestermark (ved Ø. Terp), hørte skyderi. Faderen, søsteren og Hans løb ud for at se, hvad der skete. De så mod nord et fly, som i den klare nat havde ildhale efter sig. Flyet fløj mod sydvest, og de måtte ikke løbe uden om lade/stald, da faderen var bange for vildfarne kugler ved duellen, men de løb derfor gennem stalden for her vest for ejendommen bedre at kunne se. Her iagttog de flyet på vej ned mod husene i Visbjerg. De var overbeviste om, at det var der maskinen gik ned.


Landingen

Af de øjenvidner, som jeg har talt med, er de enige om retningen i store træk, men der har været en del usikkerhed om den sidste del af turen, når vi drøfter detaljer. Nogle forstiller sig, at maskinen fløj fra Branderup tæt vest for ejendommene, som lå nordøst for August Petersen. Christian Petersen (7) og søsteren Ingrid Callesen (8) mener, at den kom ned øst for husene.

Men vi har nogle personer, som kan hjælpe os på vej. Det fortæller Martin Muus (12) om, da der den nat skulle renses filtre i vandværket i Branderup. Faderen var smed, og han skulle sammen med broderen Jeppe og andre gøre arbejdet, mens der var mindst brug for vandet. Det var hans far, som om natten hørte nogle eksplosioner og så flyet komme fra Agerskov med retning lige mod dem! Til at begynde med var de overbeviste om, at flyet ville ramme dem, men det gled hen over Branderup mod Bjerndrup.

Marie Midtgaard (6), oplevede nødlandingen fra deres gård (Branderupvej 21), som Jørgen Jørgensen senere købte. Flyveren kom fra nordøst forbi på husets østside med ild i halen. Hun så den fra soveværelset, som vendte mod syd. Vagn Jensen (22) hørte skyderi, før han så flyet gik ned. Det kom fra nordøst og gik ned øst for genboernes huse. Det nåede lige over vejen til Visbjerg, før det gled hen over marken.

Men vi skal tilbage til Andreas Schulz og hans kammerat, der nu var på vej fra Landeby mod Bjerndrup. De kunne fornemme, at piloten forsøgte at nødlande, da flyet langsomt nærmede sig jorden. Pludselig brød det hele i brand i et kæmpe flammehav, som gav et rødligt skær til hele området. De cyklede hurtigt det sidste stykke vej til smedemester Johan Wilkens, hvor Andreas var i lære hos onklen.

Over for smeden boede familien Bohlbro, hvor sønnen Peter Bohlbro (14) havde ligget i sengen og hørt luftduellerne, men nu stod han på vejen og iagttog sceneriet, da de to kom fra Landeby. Han så flyet lande og bryde i brand.
 

Myndighederne får besked

Mens de stod og så på det skete, kom lærer Jens Refslund Poulsen tililende. Han havde også været til arrangementet i Løgumgård Forsamlingshus. Han spurgte dem, om de havde ringet til politiet, hvilket de endnu ikke havde gjort. Han løb så ind til smeden for at låne telefonen for at ringe om hændelsen. Jens og Johan Wilkens kom kort efter ud til dem. Da Johan så det brændende fly, spurgte han Andreas, om han ville med over til det brændende fly. Det ville han godt, og Johan hentede en tandemcykel.

Lige forbi August Petersens gård kunne de se maskinen nede på marken i retningen af Visbjerg. De gik over mod stedet, og da de kom tættere på, kunne de høre, at nogle af besætningsmedlem­merne levede endnu, idet der lød klagende stemmer i retning af det havarerede fly.

Johan ville helt over til vraget, men Andreas holdt sig tilbage af frygt for bomber, som ikke var detonerede. Mens de stod og over­vejede situationen, så de politibetjent Egon Johansen fra Løgumkloster komme. Fra den anden side kom politibetjent Levinsen fra Ravsted. Johan ville godt med Johansen derover, men han afviste ham.

Af Egon Johansens rapport (2) fremgår det, at kommandocentralen i Tønder havde fået meldinger fra observationsposterne i Skærbæk, Tinglev og Tønder, at der var observeret et kraftigt lysskær i nærheden af Løgumkloster og umiddelbart øst derfor. Meldingerne var indtelefoneret til Sydjyske Distriktskommando gennem kommandocentralen i Tønder, og kl. 00.50 beordrede chefinstruktør Marquardsen Johansen til en nærmere undersøgelse.

Og efter ordre fra politifuldmægtig Bøving kørte han på patrulje i retning mod lysskæret. Her ankom han kl. 01.15 og konstaterede, at der lå en flyvemaskine ca. 200 m. inde på marken hos August Petersen. Dette meddelte han straks kommandocentralen i Tønder. Sammen med Levinsen, som var tilkaldt, afsøgte de to marken for at se, om der skulle ligge forsagede brand- og sprængbomber eller tilskadekomne personer.

De opdagede en flyvemaskine, der var fuldstændig splittet ad. Motorerne og størstedelen af flyvemaskinens krop var boret ned i en lille kanal, og vingerne og en del forskellige maskindele lå spredt over hele marken. Men maskinen brændte kraftigt og umuliggjorde ethvert forsøg på at komme helt hen til maskinen.

Da de blev klar over, at der var overlevende, kom Johansen hurtigt løbende tilbage til Johan og Andreas og opfordrede dem til at komme med for at hjælpe. Andreas ønskede ikke at gå over til maskinen, men Johansen insisterede og sagde, at de var nødt til at redde eventuelle personer i maskinen. Egon Johansen skyndte sig nu tilbage til smed Wilkens for at rekvirere en ambulance fra både Løgumkloster og Tønder Sygehuse til de overlevende samt læge Glaven fra Løgumkloster.

Andreas fortæller, at det første besætningsmedlem, de fandt, lå nede i den afvandingskanal, som flyet var havnet i. Han havde nogle vragdele over sig. Dem var de nødt til at fjerne,  før de kunne fa ham op på marken. Han var fuldstændig tilsølet af olie og vand.

De knappede hans flyverdragt op, så han bedre kunne ra luft. Her lagde Andreas mærke til, at han havde et dybt sår ind i halsen. De bemærkede ligeledes, at hans bækkenparti var knust, idet benene slæbte underligt hen ad jorden, da de trak ham op på marken. Mens de tilså ham kunne de pludselig høre, at der på den anden side af kanalen også lå en, som var i live. Andreas løb derover og fandt ham liggende på jorden med alt sit flyverudstyr på. I mel­lemtiden var der kommet andre til stedet, og de tog sig af ham.

I Johansens rapport står der følgende: "Ca. 10 m. øst for kanalen, hvor størstedelen af maskinen lå, fandt de to hårdt kvæstede engelske flyversergenter, der var bevidstløse, men åndede svagt. Ca. 5 m. fra de to fandt de liget af endnu en engelsk flyversergent. De pågældende bar alle faldskærme, som ikke var udfoldede."

To ambulancer var ankommet, og den først fundne flyver blev bragt ind i en af dem. Der var imidlertid ikke redningsmandskab nok til stede, hvorfor Andreas blev udpeget til at køre med som hjælper i ambulancen. Den kørte mod Tønder Sygehus. Han kunne på turen iagttage den kvæstede og se, at det var en ganske ung mand.

Ved ankomsten til sygehuset skulle englænderen flyttes over på en anden båre. De var 4 til at flytte ham. "Vi var alle 4 nødt til at lægge vore arme helt ind under ham på grund af hans kvæstelser. Han skreg frygteligt, da vi lagde ham over på den anden båre. Det var det sidste, vi så til ham. Vi kørte hjem igen, og nu var det ef­terhånden blevet lyst. Klokken var mellem 5 og 6 om morgenen." Johansen noterede, at begge overlevende flyvere blev skåret fri af deres faldskærme og kørt til Tønder Sygehus. Liget af den dræbte flyver blev transporteret til kapellet på Løgumkloster Sygehus. Men eftersøgningen efter bomber var vanskelig på grund af regn og mørke, og da det heller ikke kunne fastslås om der var faldet bomber ved og rundt om maskinen, evakuerede Johansen samtlige beboere på August Petersens gård - 6 personer.

Christian Petersen (7) husker tydeligt, at han mange gange vendte sig om for at se den brændende flyvemaskine, mens de var på vej hen til tante Emma og onkel Johan Wilkens, hvor familien blev evakueret.

Beboerne fra 3 andre ejendomme lod sig frivilligt evakuere. Det var Leonhard Bollerslev: 6 personer, Johannes Jensen: 3 personer ( sønnen Vagn Jensen (22) siger, at det ikke var deres ejendom, og han mener, at der i stedet for er tale om familien Nikolaisen, da ejendommen lå lige ved Kisbækvej. Endvidere har han kendskab til, at Harald Olsen og familien evakueredes, de boede lige nordøst for Nikolaisen. Begge familier var genboer) og Jens Fredensborg: 3 personer. Alle 18 personer er danske statsborgere, skrev Johansen (2).

Hos Peter Bohlbros forældre opholdt familien Bollerslev og Fredensborg sig den nat (14).

Udrykningsvognen fra Tønder under ledelse af chefinstruktør Marquardsen og politifuldmægtig Kjøgx var imidlertid ankommet til stede med C.B.-betjentene Ørsted Petersen, Sørensen og Søndergaard og politibetjentene Kristiansen og N. A. Jensen. Ved hjælp af dem blev der etableret spærring af veje og indkørsler til nedstyrtningsstedet. Endvidere opsattes skilte med påskriften "Adgang forbudt, Politiet".

Til afløsning for C.B.-betjentene fra Tønder indkaldte Johansen tre C.B.-pligtige fra Løgumkloster for opretholdelsen af afspærringerne. Udrykningsvognen fra Tønder var kørt tilbage, men N. A. Jensen stod vagt ved flyet. Kl. 7 meddelte Jensen til Johansen, at han havde fundet liget af endnu en engelsk soldat. Liget lå under en motor og var stærkt forbrændt.

Derefter kørte Johansen til Tønder for at aflevere C.B.-betjentene og kl. 7.45 ankom han til sygehuset, hvor den vagthavende læge Bülow oplyste, at de to hårdt sårede flyvere havde pådraget sig alvorlige indre kvæstelser, legemsbrud og kraftige hjernerystelser og muligvis kraniebrud. De var stadig uden bevidsthed, og deres tilstand var meget alvorlig.

Det tøj, flyverne havde haft på ved indlæggelsen, var pakket sammen og kunne afhentes på inspektørens kontor. De pågældende Tekstboks: 't
havde ikke haft nogen identifikationspapirer på sig, men på forskellige af flyvernes ejendele var det næsten lykkedes lægen at identificere deres efternavne, der lød henholdsvis Curling og Ran-tau (el. Ranken). I Curlings uniform fandt lægen følgende:
1 pung med engelske mønter, 1 ødelagt fyldepen,
1 kniv, 1 nøgle, 1 fløjte, 1 skruetrækker samt 2
identifikationsmærker mærket Curling, E. D.
1610909,C. E. og et mærke med samme påskrift
samt Blood Group, 3 B., og 1 kam.

Curling bar på sin uniform tre vinkler, så de antog, at han har været sergent. I Rantau eller Rankens uniform var der fundet følgende:

1 identifikationsmærke med påskriften: Sergent
Albert Rantau, 51,6 A. M. 45'., endvidere blev der
på en undertrøje fundet et mærke lydende:
1234714 samt 1 julekort, 3 blyanter, 1 hestesko
og en miniaturehue.

Rantau eller Ranken bar ligeledes tre vinkler på uniformen. Alle effekter tog Johansen med til Løgumkloster.

KI. 8.30 fik Johansen på Løgumkloster Sygehus udleveret de ejendele, som tilhørte den indleverede, dræbte flyver. Der var følgende effekter:
1 kam, 1 meldeseddel, 1 identifikationsmærke, der
sad på uniformen og som bar navnet Quick,
1 æske hæfteplaster, 1 meldeseddel, 1 seddel over
vind­hastighed samt nogle enkelte engelske mønter.

Den dræbte hed sandsynligvis Quick og bar tre vinkler på uniformen.

De nævnte effekter tog Johansen i forvaring, og samme formiddag blev de på politistationen i Løgumkloster afleveret til to tyske officerer, der ikke navngav sig. Afleveringen fandt sted under overværelse af politibetjentene H. Larsen og N. A. Jensen, idet officererne ikke ønskede at afgive en skriftlig erklæring om udleveringen.

Kl. 9 var han tilbage ved nedstyrtningsstedet, hvor politibetjent Jensen oplyste, at han havde fundet endnu en engelsk flyver. Liget, der var meget forbrændt, stod med hoved og brystkasse boret ned i jorden i kanalen.

Vi kan her gøre op, at af de 5 fundne flyvere var de 3 dræbt, og det lykkedes at identificere efternavnene på 2 af de bortkørte. I kapellet i Løgumkloster lå Quick, og på Tønder Sygehus drejede det sig om Curling. Den tredje hed rigtig nok Albert, men efternavnet var Wheatley.

Den tyske værnemagt, som indfandt sig mellem kl. 6 og 7, opstillede vagtposter ved resterne af flyet. I perioden mellem kl. 5 og 7.30 havde politibetjentene Levinsen og Jensen grundigt afsøgt stedet og de nærmeste marker. De fandt ingen bomber, hvorimod de i maskinens nærhed havde opdaget styrehalen af en rød brandbombe. Her må Johansen huske forkert, idet der herom afgik en melding kl. 03.40 til Landsmeldecentralen (11). Da der således ingen sandsynlighed var for, at der lå sprængbomber i maskinens nærhed eller på de tilstødende marker, og de to tyske officerer heller ikke mente, at der var andre bomber, ringede Johansen kl. 9.30 til politifuldmægtig Bøving, der efter orienteringen traf beslutningen om, at evakueringen kunne ophæves.

Efter ordre fra Bøving rettede Johansen en forespørgsel til de to tyske officerer, om den tyske værnemagt havde noget imod, at det danske politi i ambulance transporterede de to dræbte flyvere til kapellet på Løgumkloster Sygehus, men fik her svaret: "Den tyske værnemagt vil selv i dag lade ligene transportere bort". Samtidig bestemte de, at det danske politi godt kunne inddrage sine vagtposter, da de anså faren for, at der skulle ligge eventuelle forsagere og tidsindstillede bomber, for at være minimal, og at de nu selv ville overtage vagten. Herefter blev C.B.-betjentene afløst, hvorimod politiets advarselsskilte fortsat skulle synliggøre afspærringen.

Før C.B.-betjentene afløstes, var der forudgående hos familien Schack sket følgende: Bodil Jensen (22)(født Schack) var blevet konfirmeret det forår, og forældrene boede på modsatte side af smed Wilkens. Deres ene hest var for nylig død, og til markarbejdet i forårstiden var det Bodils opgave om morgenen at hente en hest hos August Petersen, der havde tilbudt dem denne hjælp. Efter konfirmationen gik hun ikke i skole og kunne derfor hjælpe til. Men inden hun nåede hen til August P. den 29. april om morgenen, blev Bodil stoppet af en C.B.-betjent ved afspærringen. Hun kendte godt vagten, som var fra Løgumkloster. Så folkene i Bjerndrup kom ikke ind i den sædvanlige rytme den dag
 

Rapport om markskade

Egon Johansen anførte i sin rapport om markskaden på August Petersens mark, at den var tilsået med havre og udlæg samt rug. Ødelæggelserne omfattede et glidespor fra nødlandingen, hvor maskinen havde revet omkring 25 m. pigtrådshegn ned foruden skade på 15 m. af kanalens sider. Sæden blev ødelagt på i alt ca. 1 ha.

I denne rapport, som også er dateret den 29. april 1943, begynder han med en oplysning, som næsten ingen har kunnet sige noget om, nemlig tidspunktet for nødlandingen. Der står, at en engelsk flyvemaskine kl. ca. 00.45 er styrtet ned på en mark ved Bjerndrup.

Tage Nissen (9) mener at have hørt tidspunktet kl. 00.41, men under alle omstændigheder, har vi en tid, som er forskellig fra det tidspunkt, som de er angivet fra tysk side (18)? Her nævnes kl. 00.57!
 

Besøgende ved flyet

Selv om der var afspærret på alle sider, kom der mange mennesker om formiddagen og resten af dagen. Der var en forfærdelig trafik over vores mark, alle skulle se flyvraget, fortæller Christian Petersen (7).

Flere øjenvidner (4, 7, 13, 14, 15 og 17) beretter om, at natjagerpiloten, der havde skudt flyet i brand, landede om formiddagen i et lille fly. Han medbragte en fotograf, som tog billeder af ham foran flyet med en ammunitionskæde fra flyet om halsen. Peter Bohlbro erindrer, at piloten fortalte om to fly, som han skød ned den nat. Det andet fly må være det fly, som Søren (13) og hans kammerat observerede.

Herom skrev Karl Oskar Johannsen (15) i sin dagbog fra den 29. april 1943: "I nat blev der skudt en englænder ned i Bjerndrup. Jeg var derude i middags for at se den. I det samme startede en lille tysk maskine fra stedet. Det var den flyver, der havde skudt den ned, som var henne at se på sit resultat. Også ved Over Jerstal har han skudt en ned." Længere nede i teksten læses: "Der lå endnu 2 døde flyvere ved maskinen i middags. En stod på hovedet i grøften med helt forkullede ben, og den anden lå nærmere ved maskinen, men også i vandet. Tøjet var helt forkullet, og man kunne se kødet. Hovedet var vist nok helt væk, man kunne se de elektriske ledninger ligge tilbage, hvor hovedet sad. Det var uhyggeligt at se. - Georg (Karl Oskars bror) blev bleg - , da han så det senere i eftermiddags. En masse folk var henne at se, men man måtte ikke komme for tæt til for de to tyske vagtposter. Jeg fik en patron med hjem, som nu er demonteret. Der var en masse maskiner over Danmark og Sverige. De lagde lige så mange miner ud som ellers i en hel måned."

Som alle drenge var Hans Brodersen (3) nysgerrig efter at se, hvor flyvemaskinen gik ned.

Næste dag, mens forældrene sov til middag, cyklede han og søsteren mod Visbjerg for at finde ud af, hvad der skete om natten. Han husker, at de cyklede forbi Visbjerg og kom på en dårlig vej - markvej - for at komme tæt nok til resterne. Det drejer sig sikkert om Kisbækvej. Der stod en vagt, som spærrede tilgangen her sydfra, men de kunne se skelettet af den brændte maskine.

Under overskriften Kontinueret samme dag føjer Egon Johansen (2) til i sin rapport: "Læge Bulow, Tønder Sygehus, meddelte i dag kl. 13.35, at de på Sygehuset indlagte 2 flyvere var afgået ved døden. Rantau eller Ranken kl. 13.15 og Curling kl. 13.18."

Emil Abrahamsen (4) cyklede til skolen i Bjerndrup fra Visbjerg. Den dag oplevede han som 10 årig også det mærkelige syn med den brændende maskine og pilotens landing. Emil fik af lærer Jens Refslund Poulsen lov til at komme lidt for sent i skole, hvis han undervejs havde været optaget af at indsamle flyveblade. Gudrun (10) var gift med Jens og ligeledes ansat på skolen. Hun husker ikke, at hendes mand og Emil havde en sådan aftale, men man snakkede kun om det mest nødvendige af den slags i de tider. Derimod mener Gudrun Poulsen, at læge Glaven tog fotos, som han sendte sammen med oplysninger til de pårørende i England. Hun er i tvivl om en af flyverne, om han reelt døde ved drukning i kanalen. Det blev drøftet blandt beboerne i den følgende tid.
 

Landsmeldecentralen

I løbet af natten modtog Landsmeldecentralen flere meldinger om udviklingen i Bjerndrup (11). Kl. 02.50 fra Tønder, hvor der er oplysninger om stedet, ejeren, evakuering, maskinen brænder stadig, afspærring, 2 hårdt sårede flyvere er bragt til Tønder Sygehus. I meldingen fra Tønder kl. 03.40 stod der bl. a.: " - - Der er ikke fundet sprængbomber, men kun styrehalen af en brandbombe. - - ". Der kom en melding kl. 09.20: "På en mark i Bedsted, ca. 9 km. øst for Løgumkloster er fundet en faldskærm. Den stammer antagelig fra en flyver, der er sprunget ud fra den maskine, der er styrtet ned ved Bjerndrup. Eftersøgning iværksat. Fluko Kolding er underrettet."

En ny melding kl. 11.10 bragte en rettelse, da man blev klar over, at det ikke var en faldskærm, men en gummibåd. "Båden hidrører antagelig fra den ved Bjerndrup nedstyrtede maskine. Gummibåden bliver afleveret til den tyske værnemagt. Eftersøgningen efter den formentlig udsprungne Flyver er indstillet."
 

Transport af flyet og oprydning

Allerede samme dag eller næste dag kom en blokvogn med en chauffør fra Løgumkloster og kørte vragdelene væk. Chaufføren kørte senere busruten Løgumkloster - Tinglev, mener Søren Feddersen (13). Blokvognen med flyvraget stod en dags tid hos Cornelius Tæstensen, Branderupvej, før det blev kørt bort, fortæller Walter Tæstensen (16).

Før det blev kørt væk, lykkedes det smeden Johan Wilkens at få fat i benzintanken. Den skar han over, og lavede den til et badekar for familien. På den tid var det ikke almindeligt, at man på landet havde badekar (23).

I materialet, som Søren Flensted (11) har fundet på arkiver fra Landsmeldecentralen, fremkom nye oplysninger vedrørende transport af flyvraget. En melding modtaget den 4. maj 1943 fortæller, at "Den ved Bjerndrup nedstyrtede engelske flyvemaskine er d. 2/5 fjernet af den tyske værnemagt, Fluko, Kolding underrettet". Der er sikkert her tale om selve flyet og de største stykker. Den næste melding er modtaget den 6. maj og lyder: "Tønder kl. 10.43 Sømilitære Distrikt i Esbjerg har fjernet resterne af den ved Bjerndrup nedstyrtede engelske maskine".

En uges tid senere modtog centralen denne melding den 14. maj: "Toftlund 11.45 Til Toftlund politistation er indbragt 2 æsker med i alt 6 engelske signalpatroner. Patronerne hidrører fra den den 29/4 - 43 v. Bjerndrup nedstyrtede engelske flyver. Patronerne bliver afleveret til den tyske værnemagt i Haderslev, der er underrettet. Fluko Kolding underrettet".

Christian Petersen (7) overtog forældrenes gård og ved oprensning af kanalen og arbejde på marken kunne de mange år efter opsamle stumper af maskinen. Der lå noget gemt af flyet på loftet, men det er gået tabt.

Drengene fra Branderup kunne heller ikke modstå fristelsen til at se et fly på nært hold. De cyklede 6-7 kammerater - deraf to brødre - til Bjerndrup. Da der ikke var mange cykler under krigen, så cyklede de to på én cykel, husker Martin Muus (12). Der var ikke meget tilbage af maskinen, men de næste dage fik de lov til at lede med sammen med de soldaterne, der var udstationeret til at finde rester af den plus ammunition.

Bombekrateret i skoven blev flittigt anvendt af drengene i tiden derefter, idet hullet benyttedes til cykelløb. Her i skoven legede de ofte røvere og soldater, som vel alle drenge har gjort! Hullet kan stadigvæk ses, men er i dag fyldt meget op. De to andre huller anes kun svagt i marken øst for skoven og mellem to tjørn i et markskel længere mod øst.

Derhjemme i faderens smedeværksted smed de patroner i essens varme ild. Virkningen udeblev da heller ikke. De blev dristigere og fyldte meget krudt i én patron og satte projektilet på igen. Ind i ilden med den. De dykkede hurtigt ned under murens kant. Det gav et ordentlig brag. Nu greb faderen ind, og dermed sluttede festen.

En lærling havde en patron spændt fast i skruestikken i værkstedet og slog på fænghætten, det gav "svedne" tæer, idet projektilet gik ned mellem to tæer på hans fod.
 

Bemærkninger

Omtalen som en nødlanding er et bevidst udtryk fra min side, idet der her er skelnet mellem et fly, som beskydes, så det styrter ned ude af kontrol, og et fly, hvor piloten kan kontrollere en nedstigning til at kunne lande. Det vil altid være et risikabelt foretagende, når der ingen landingsbane findes på stedet. Flyets hjul far næsten altid fat i hegnstråd på flade marker i Danmark (mange små marker på den tid). Grøfter er en alvorlig hindring, da de er svære at se fra luften. Med en lille ændring af retningen mod vest den nat havde flyet undgået kanalen, og den kunne have løbe sig træt. Mandskabet havde derved fået en chance for at komme ud, men sådan skulle det ikke gå.

Mathilde Petersen (17) husker, at beboerne i Bjerndrup snakkede meget om pilotens dygtighed ved at undgå sammenstød med husene i byen. Det er utroligt heldigt, at der ikke skete en større katastrofe, for den kunne have ramt flere ejendomme på én gang! Alligevel er jeg lidt usikker på om piloten kunne se tilstrækkeligt til at orientere sig. Vi må forestille os, at alle huse var mørklagt under krigen, og at det var midt om natten, det skete. Man kan nemmere fra jorden se ting mod himlen end omvendt. Men det tjener piloten til ære, hvis han bevidst undgik sammenstød med de gårde, som netop lå på den rute, flyet havde.

I modsætning til situationen i Bjerndrup, kunne flyet ved Vester Højst nødlande i dagslys ca. et år senere. Piloten valgte her et område uden beboelse.

Søren Flensted (11) har kopi af et skema fra den tyske Luftgau­kommando XI, Abschusse vom 28.4 bis 29.4. 1941. Skemaet var fortrykt med årstallet 1941, men gælder 1943, hvor nr. 10 er omtalen af 1 Vickers Wellington, som er nedskudt 6 km. nord for Løgumkloster kl. 00.57 af en natjager. Der er noteret 3 døde og 2 svært kvæstede i Tønder. På et andet skema dateret den 1. maj 1943 i Hamburg-Blankenese, Nbst. 2858, Abschusse in der Nacht vom 28./29.4.-43, står som nr. 4 angivet: "00.58 Uhr b/Overjersta110 km s.w. Hadersleben, Vickers Wellington 100% Bruch, Absch. d. Nachtjagd, 5 Tote, Flensburg birgt.", og som nr. 6: "00.57 Uhr Liigumkloster 15 km nordl. Tondern, Vickers-Wellington 100% Bruch, Absch. d. Nachtjagd, 5 Tote, Flensburg birgt."

Ud fra de to skemaer skulle flyet i Over Jerstal være nedskudt sidst, men Søren Feddersen (13) mener helt bestemt, at de observerede styrtet, da de befandt dem mellem Løgumgård og Ulstrup. Som tidligere nævnt har øjenvidner hørt natjagerpiloten sige, at han den nat skød 2 bombefly ned.

Herom skriver Ib Lødsen (18): "Flyene blev nedskudt inden for 2 minutter af Ltn. Meess + Uffz. Ostheimer fra 6/II/NJG-3 i samar­bejde med radarstation Ameise, ved Barsmark, flyet var en Messerschmitt 110." "Wellington X HE - 395 --- startede fra den engelske base Leconfield kl. 20.55 på en minelægningsoperation. Flyet blev skudt ned af omtalte natjager kl. 00.59, og samtlige besætningsmedlemmer blev dræbt ved styrtet og ligger begravet i Åbenrå."

Med oplysningerne hos Ib L. tyder det på, at Søren F. har fået bekræftet iagttagelsen. Og det kunne jo tænkes, at den tyske pilot i nattens hede duel har husket forkert og er kommet til at bytte om på rækkefølgen.

Ved at droppe bomberne har besætningen været indstillet på at skulle lande flyet. Beboere i Branderup mener, at de faldt den nat nord for vejen mellem Agerskov og Branderup. Dagen efter kunne kraterne ses. Flere øjenvidner (1, 13) bemærkede ikke eksplosionerne af bomberne, og det undrer dem meget.

Søren Feddersen (13) har en oplysning, som en læser (et andet øjenvidne) måske kan hjælpe med at opklare. Læge Højholdt fortalte Søren nogen tid efter, at en af de overlevende som det første bad ham om en cigaret, da han ankom til ulykkesstedet. Spørgsmålet er, om nogen har set læge Højholdt være tilstede blandt de mange mennesker. Han kunne være med ambulancen fra Løgumkloster. Er det tilfældet, har en af dem været ved bevidsthed efter landingen.

Besætningen på Wellington HE - 170 bestod af følgende:
Pilot:          Sgt. Frederick Charles Swain, 1336737, RAF, 22 år, søn af Daisy og Henry William Swain.
Navigatør:
  Sgt. Albert Wheatley,   1254714, RAF, 22 år, søn af Phyllis og Herbert Wheatley of Wisbech,
Cambridgeshire.
Bombesk.: Sgt. Edward George Quick, 1317194, RAF,
22 år, søn af Elisabeth Emily og Edward John Quick of Barton Hill, Bristol.
Skytte:     
Sgt. George Richard Burgess, 1311769, RAF, 23 år, søn af Emily Florence og Sydney Burgess of Clewer, Windsor.
Skytte:     
Sgt. Edwin Donald Curling, 1610909, RAF, 20 år, søn af Emma og William George Curling of Lower Edmonton Middlesex.

Alle fra 196 Sqd. (eskadrille) havde en gennemsnitsalder på 21 år (engelsk oplysning) og ligger begravet på Åbenrå kirkegård (18).

  Kildeoversigt    
1 Andreas Schulz Nørregade 20 Løgumkloster
2 Egon Johansen dav. Politibetjent Løgumkloster
3 Hans Brodersen Vænget 21 Løgumkloster
4 Emil Abrahamsen Kildevænget 30 Roskilde
5 Peter Matzen Teglgaard 14 Vilsbæk
6 Marie Midtgaard Vænget 40 Løgumkloster
7 Christian Petersen Ved Møllen 10 Løgumkloster
8 Ingrid Callesen Svinget 3 Løgumkloster
9 Tage Nissen efter Koldingvej 10 Løgumkloster
  fars fortælling Hans N    
10 Gudrun Poulsen Birkevej 39 Løgumkloster
11 Søren Flensted Møllevej 7H Billund
12 Martin Muus Branderup Bygade 32 Branderup
13 Søren Feddersen Jernbanegade 8 Løgumkloster
14 Peter Bohlbro Bøgelhusvej 9 St. Jyndevad
15 Karl Oskar Johannsen Adlerhusvej 6 Middelfart
16 Walther Tæstensen Branderupvej 1 Løgumkloster
17 M. og A. Pedersen  Bytoften 15 Agerskov
18 Ib Lødsen Tindbæk Byvej 25 Randers
19 Carsten Petersen Luftkrig over D.IVs39 bog
20 Anders Bjørnvad Faldne Allierede F. bog
21 Kaj Bredahl Branderup Bygade19 Branderup
22 Bodil og Vagn Jensen Slotsbanken 7 Løgumkloster
23 Kirsten Uth Havstedvej 6 Ravsted