Flystyrt i Holluf Pile In English Opdateret: 23 MAR 2021
 Den 26. februar 1942 styrtede
WEL Z8410 ned
her
i Holluf Pile nær gangstien syd for Klokkens Kvarter 165, 5220 Odense SØ.
p059MACRSe Google Map p059 Wellington Z8410 med nedstyrtningsstedet og flyvernes ruter fundet af Torben Odgaard Christensen. I bogen Odensebogen 1992 udgivet af Byhistorisk Udvalg beskrives hele historien, se Erik Jensen: Et flystyrt ved Neder Holluf den 26. februar 1942. Odensebogen 1992 fås stadig hos Historiens Hus i Odense. (Se også Flystyrtet ved Neder Holluf af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær.) Erik Jensen døde den 2. september 2002. Hans artikel blev gengivet i forkortet form på siden www.hollufpile.dk sådan: "Nedstyrtningen af et engelsk bombefly natten til den 26.februar hørte ligeledes til det, aviserne ikke måtte omtale. Men på grundlag af øjenvidneberetninger og arkivmateriale fra samtiden kan det alligevel lade sig gøre at sammenstykke et billede af, hvad der foregik. 61 bombefly fra Royal Air Force foretog denne nat et angreb på Kiels havneområde. Kort tid forinden var de tyske slagskibe Scharnhorst, Gneisenau og Prinz Eugen sluppet ud af havnen i Brest (her), og formålet med angrebet på Kiel (her) var øjensynlig at umuliggøre anvendelsen af flådehavnen som reparationshavn. Styrken bestod af 43 Wellington, 12 Manchester og 6 Stirling bombefly, og tre af Wellington-flyene gik tabt på togtet. Et af dem styrtede ned nær landevejen til Ørbæk ved Neder Holluf. 13 af Wellington-flyene kom fra 12.bombereskadrille, 1.bombergruppe, og lettede fra flyvestation Binbrook i Lincolnshire i det østlige Midtengland. Flyet, der endte i Neder Holluf, var et af disse, en Vickers Wellington MK 11 med seriebetegnelsen Z8410. Neder Holluf-flyet startede den 25.februar kl. 23.30 fra Binbrook med kurs mod den jyske vestkyst. Som landkending brugte man Horns Rev (her) vest for Blåvandshuk og det bragte flyet lige ind over en af de største koncentrationer af tysk antiluftskyts på den jyske vestkyst. Som mange andre allierede fly før og siden blev Z8410 også ramt af granatilden. En af flyets motorer blev truffet, og flyet var faktisk dødsdømt, da en Wellington-bomber vanskeligt kunne holde sig i luften med kun én motor. Den beskadigede motor måtte standses og propellen kantstilles (for at formindske luftmodstanden - AS). Kl. 3.00 fik Binbrook besked over radioen, at flyet havde motorvanskeligheder, og at man ville forsøge at nå Sverige. Men siden hørte man ikke mere fra det. Flyet blev ved at tabe højde, og da man mente, at man var nået ud over Store Bælt, stod det klart for piloten, squadron leader Ralph B. Abraham, at noget måtte gøres. Man vendte om og kom ind over Fyn. Bomberne blev udløst nogenlunde samtidig, men det hjalp kun lidt. Kort tid senere måtte piloten give ordre til at forlade maskinen. Den første, der forlod maskinen, var anden-piloten, australieren sergeant David Wardill, der blev fulgt af flyets haleskytte, canadieren flight sergeant Everett Littlefield. Snart efter at de to var landet vest for Seden, fandt de sammen og dækkede deres faldskærme i sneen på Odense-Kerteminde-Martofte jernbanens skråning vest for broen over Odense Å. Deres forestillinger om, hvor de var landet, var ikke særlig præcise - de håbede åbenbart, at de var nået helt til Sverige, men virkeligheden viste sig altså at være en anden. Herefter gik de sammen forbi et par gårde, hvor det ikke lykkedes at banke nogen op, og kom så til gården Gammeleje i Seden, hvor de var fremme ca. ved 5-tiden. Af en fodermester, der var i gang med morgenmalkningen, fik de lov til at sove i laden, og senere fik de morgenmad, inden de blev taget i forvaring først af dansk politi og senere af repræsentanter for den tyske værnemagt. (Gammel Eje her blev nedrevet mange år senere, og der er nye huse i området. Kilde: Arne Svendsen, Seden Lokalhistoriske Arkiv) Den tredie, der forlod flyet, var frontskytte og bomber sergeant Frank Payne, der landede nær gården Grønløkke vest for Åsum. Efter at have skjult sin faldskærm gik han ad Åsumvej ind mod byen, øjensynlig for at melde sig til politiet. Måske har han først søgt andre veje, men i Skt. Jørgens Gade traf han i hvert fald ved godt 7.30-tiden en betjent, der var ude på patrulje, og han blev af denne ført til politistationen. Herfra blev Payne en lille time senere overgivet til tyskerne. Det fjerde besætningsmedlem, flight sergeant George R. Duckham, var flyets tårnskytte. Han landede i nærheden af Blangstedgård og traf ved 5.30-tiden en af gårdens malkekoner. De fulgtes ad ind på gården, hvor flyveren ifølge sin egen beskrivelse blev beværtet med et overdådigt morgenmåltid. Efter at det danske politi var tilkaldt, blev også Duckham overgivet til en tysk kommando. Denne udlevering foregik på Blangstedgård, og sammen med Duckham overgav det danske politi her flyets navigatør, pilot officer Eric N. Foinette, der var sprunget ud med faldskærm som den næstsidste og var landet ved gården Store Tornbjerg lidt længere mod sydøst. Foinette beskriver selv forløbet sådan: "Så vidt jeg husker, lå sneen højt, og jeg begravede min faldskærm sammen med min flyverdragt i sneen under et træ. Jeg travede så gennem den tunge sne, indtil jeg fandt noget, der lignede en vej i sneen. Den fulgte jeg, indtil jeg fik øje på lys et sted, der viste sig at være en gård. Da jeg gik ind i en af udbygningerne, mødte jeg en karl, der var ved at malke. Klokken var ca. 4.00 om morgenen. Jeg undrede mig meget over mangelen på mørklægning og spurgte derfor i en optimistisk tone med de to-tre tyske ord, jeg kunne, om jeg var i Sverige. Men desværre nej. Jeg blev så taget med ind på gården, hvor gårdejeren gav mig kaffe og smørrebrød". Foinette blev senere klar over, at både han og flere af de andre havde været særdeles heldige i udspringet. Duckham havde nemlig glemt at udløse flyets radio- antenne (eller hale den ind igen), så de besætningsmedlemmer, der havde forladt flyet gennem en lem i gulvet, kunne let have ramt antennen og være kommet i vanskeligheder. Da der kun var flyets pilot tilbage, måtte denne bringe sig selv i sikkerhed. Det var squadron leader Ralph B. Abraham, der landede på den anden side af Store Tornbjerg - i retning mod Over Holluf. Han søgte herfra mod nordøst til Kohaveskoven mellem Landkilde og Kristiansminde. Her kom han i forbindelse med nogle skovarbejdere, der øjensynlig havde set tyske patruljer i området. De skyndte sig at vælte et par buske ned over de spor, som Abraham havde efterladt i sneen, og desuden gav de ham en cykel til at komme videre på. Skovarbejderne fik senere problemer med tyskerne, der ikke kunne forstå, at flyveren var forsvundet i den kolde frostluft, men der blev dog ikke foretaget anholdelser. Fra skoven cyklede Abraham ad vejen mod Åsum. Derfra gik turen mod Rågelund, hvor han drejede ned gennem byen og fortsatte ud ad en markvej, der ender ved Vejrup Å. I stedet for at prøve at forcere åen fulgte han den og korn til Rågelund igen. Han kom her ved 9-tiden ind på Rågelund Drengehjem (nu Rågelund Efterskole) men på grund af kommunikationsvanskeligheder med forstanderen måtte man have fat i den nærboende gartner Sallings kone, der havde gået på aftenskolekursus i engelsk og havde været en tur i England som barnepige. Abraham havde kun ét mål: Hurtigst muligt at komme til Sverige. En livlig forhandling fulgte. Abraham tilbød penge for at blive hjulpet, og fru Salling tilbød at skjule ham. Men på grund af den usikre situation, der herskede i landet, blev enden på det hele, at turen gik til Odense, hvor man i øvrigt fandt ud af, at Abraham ikke var uden midler, men måske nok i den forkerte valuta. Politiet fandt ham i besiddelse af 900 francs, 20 hollandske gylden og 350 belgiske francs, og Abraham var i øvrigt ikke den eneste, der havde penge på sig. Efter at være forladt af mandskabet fortsatte flyet sin kurs mod jorden - efterhånden i meget lav højde. Maskinen tog en drejning mod vest, og herved kom den lavt hen over gdr. Niels Jacobsens ejendom, Nytoftegård ved Over Holluf. På gården havde man fornemmelsen af, at den kun lige slap hen over taget, inden den styrtede ned omkring 1 km fra gården i et markskel, hvor den foruden at ramme en jordvold også ramte nogle hovedpile (stynede piletræer), der splittede flyet helt ad. Ud fra de foreliggende oplysninger må det antages, at flyet ikke brød i brand ved nedstyrtningen. Meddelelserne til politiet i Odense omhandlede først og fremmest tilsynekomsten af engelske flyvere i Odenses omegn. Straks efter første melding var indgået, udsendte politiet imidlertid en styrke bestående af et par betjente og en halv snes CB-værnepligtige for om muligt at lokalisere det fly, der ifølge det oplyste måtte være styrtet ned, samt eventuelt overlevende besætningsmedlemmer. Styrken ankom til Tornbjerg ved 6-tiden, hvor det endnu var helt mørkt, og markerne i omegnen måtte derfor afsøges af styrken i formeret kæde. Ved denne eftersøgning fandt man flyet kl. 7.14 på en mark ved landevejen til Ørbæk, ved 6 kilometerstenen fra Odense og syd for vejen, 2-300 meter inde på marken. Politiet satte vagt ved maskinen og informerede snart den tyske forlægning i Odense om fundet. En tysk kommando overtog vagten kl. 8.50, og det blev herefter ikke muligt at komme nærmere til stedet end vejen fra Ørbækvej til Neder Holluf. Jordvolden, hvor styrtet fandt sted, kan der stadig ses rester af midt gennem de nu bebyggede områder Klokkens Kvarter og Vægtens Kvarter i Holluf Pile, og det er muligt, at beboerne her endnu kan finde vragrester i deres haver. I de følgende dage var der mange, der prøvede at komme i nærheden af vraget, men de blev holdt borte af de tyske vagtposter. Gårdejer Jacobsens søn, Jørgen Jacobsen, Nytoftegård, var om eftermiddagen den 26.februar i området med sit fotografiapparat, men et billede af vraget taget på afstand viser ikke meget. Kun en tysk vagtpost og den havarerede højre motor kan ses. Over 150 meter vest for nedstyrtningsstedet fandt Jørgen Jacobsen og nogle kammerater et af flyets hjul, som han også tog et billede af. I løbet af formiddagen kunne det
odenseanske politi stort set afslutte sagen for sit vedkommende. De seks flyvere
var alle udleveret til den tyske værnemagt, og intet tydede på, at der havde
været flere ombord i det nedstyrtede fly, så der var ingen at eftersøge. Man vil
måske undre sig over, at kun en enkelt af flyverne synes at |