Randers Amtsavis 31te Mai 1845 om branden i Kondrup Se artiklen i original udgave med gotiske bogstaver.

                                                                                                                                                                                                             Opdateret 15 SEP 2020
  

Randers. Med en i Forgaars Formiddag, under en stærk Blæst, hos Gaardeier August P. Hald i Kondrup, 1 Miil norden for Randers, opkommen Ild, har en af de meest velbyggede Byer i Amtet lidt et betydeligt Uheld, idet 4 store Gaarde (tilhørende bemeldte Hald,  
Jens Brask, Peder Knudsen og Jens Christensen Skræder) 2 Huse, indeholdende tilsammen 337 Fag Huus, omtrent i løbet af en Time
aldeles bleve ødelagte, med Størstedelen af hvad der var i Samme.

Da Branden begyndte, var der Ild i Bagerovnen, som mod Sædvane denne Gang blev varmet med Rapshalm, hvilket Man, formedelst Misbrug, tilskriver Ulykken.

Randers Byes velvillige Brandcorps afgav strax 2 Sprøjter med Mandskab; men disse naaede ikke Byen før det hele var lagt i Aske. Landets Brandkasse skal ved denne Brand tage et Tab af over 9,000 Rigsbankdaler, som dog ikke vil kunne erstatte Skaden paa Bygningerne, der meer eller mindre vare lavt assurerede.

Provindsens private Forsikringsanstalt paa rørlige Eiendele, hvori Hald og Brask vare indtraadte, kan vel ikke regne sit tab til mindre
end imellem 5 à 6,000 Rigsbankdaler, alene for Effecterne, da Kreaturerne vare ude og Laderne tomme.

Næst Guds Bistand, har Man kun Vindens Retning at takke for, at
den øvrige Deel af Byen, næmlig 5 Gaarde og 2 Huse, blev reddet.


                       *                                   *                                    *

I Anledning af oventalte saa ødelæggende Ildebrand, tillade vi Undertegnede os herved at opfordre kjærligtsindede Brødre og Søstre til, skyndsomst at række de ulykkelige Brandlidte en hjælpsom Haand.

At modtage og samvittighedsfuldt fordele blandt de Nødlidende de milde Gaver, som maatte betroes os i dette christelige Øiemeed, vil være os en saare kjær Forretning.

Vi gjøre opmærksom paa, at der blandt dem, der have lidt meest ved Ildsvaaden, ere 25 Tjenestefolk, som næsten uden undtagelse ere blevne Alt berøvede; at begge Huusmændenes Tab ogsaa maa anses for betydeligt i deres Stilling; og at hverken Jens Christensen Skrædder eller Peder Knudsen havde deres Indbo assureret.

– Borup og Randers, den 31 Mai 1845.
                                                                  
                       
Høgh, Kapellan i Borup.       I.M. Elmenhoff.