Foredrag i Ringkøbing 25 NOV 2015            se foto                          Updated: 09 DEC 2015

Et foredrag om flyvere bliver på Ringkøbing-Skjern Museum
Ringkøbing Museum/Dommerkontoret, Kongevejen 10, 6950 Ringkøbing (
her - overblik her) lige over for museet.
Det arrangeres af Ringkøbing Museumsforening
i samarbejde med Folkeuniversitetet.  

Museumsforeningen skriver om foredragene: Der er gratis adgang til foredragene for foreningens medlemmer.
Kaffe m.v. kan købes i pausen. For ikke medlemmer er entreen 50 kr.

Dette foredrag om Allierede flyvere er det sidste i efteråret 2015 på Ringkøbing Museum.
Det præsenteres sådan for medlemmerne og andre:
Program på Ringkøbing Museum

Onsdag den 7/10 2015 Kl. 19.30 på Ringkøbing Museum/Dommerkontoret

”Luftfotoarkæologi over Danmark”
Arkæolog Lis Helles Olesen, Holstebro Museum vil fortælle om sit arbejde med luftfotoarkæologi, der er hendes speciale,
og som der er gode erfaringer med i Vestjylland. Hun er medforfatter til bogen ”Luftarkæologi i Danmark” fra 2015.

Onsdag den 28/10 2015 Kl. 19.30 på Ringkøbing Museum/Dommerkontoret

”Det tyske luftforsvarssystem under Besættelsen”
Foredrag ved oberst Michäel Svejstrup, Karup om det tyske luftforsvarssystem i Danmark under krigen, herunder om luftforsvarsanlæggene i Houvig. Foredraget knytter sig til den aktuelle udstilling på Ringkøbing Museum
”Flyvere i Natten”.

Onsdag den 11/11 2015 kl. 19.30 på Ringkøbing Museum/Dommerkontoret

”Den Amerikanske Borgerkrig”
Foredrag ved historikeren, cand. mag. Torben Riis Petersen, Karrebæksminde om borgerkrigen, der sluttede for 150 år siden. Han, der er forfatter til en bog om krigen, fortæller om optakten til krigen, forløbet og tiden derefter og om datidens USA.

Onsdag den 25/11 2015 kl. 19.30 på Ringkøbing Museum/Dommerkontoret

”Allierede Flyvere skudt ned over Danmark 1940-45”
Foredrag ved historikeren Anders Straarup, Randers om de mange allierede fly, der blev skudt ned i Danmark og ikke mindst i Vestjylland. Foredraget knytter sig til den aktuelle udstilling på Ringkøbing Museum ”Flyvere i Natten”.