Margaret Lay
Henry Lay
Updated:
25 MAR 2020
Nu kan der imidlertid fortælles om en anden af de omkomne, Henry Lay.
Det skyldes, at forhenværende sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen har skrevet:
”Bogen om Mindelunden ved Svinø Kirke”. Den kan lånes ved at bestille den på
bibliotek.dk. Hun skriver, at et Halifax fly blev sendt af sted fra Lissett
Luftbase i Yorkshire kl.21.18, den 20. april 1943, med kurs mod Stettin,
hvor en ladning bomber blev kastet. For at undgå beskydning over Tyskland
fløj de hjemad over Danmark. Her blev de over Korsør angrebet af
luftværnskanoner og derefter af en tysk natjager. Det engelske fly
faldt ned i Storebælt ud for Drøsselbjerg Klint i flere stykker, efter at
det var eksploderet i luften. Ombord i flyet var der 8 englændere, der alle
omkom.
De 4 af dem blev fundet næste morgen og bragt til kapellet i Kirke
Stillinge. De øvrige 4 drev i land i de følgende dage ved Bildsø og
Stillinge Strand. Alle 8 blev begravet på kirkegården i Svinø på
Sydsjælland. Blandt de 8 flyvere var ovennævnte Henry Lay. Han havde meldt
sig som frivillig, og kom i 158. eskadrille i Royal Air Force som sergent.
Han var 31 år, og havde glædet sig til at vende hjem til sin kone og 3 børn.
De ventede nummer 4, jo, der var virkelig noget at kæmpe for!
Men det var i stedet et telegram med beskeden ”Missing in action” (falden i
krigen), som nåede fru Lay. Meddelelsen havde svært ved at finde hende.
Adressen i Earls Court i London eksisterede ikke mere. Alle 3 børn var
omkommet, da deres hjem havde fået en fuldtræffer, og Margaret Lay, Henrys
enke, havde aborteret deres 4. barn under bombardementerne. På et
hotelkammer, der var omdannet til husvildebolig, ”levede” hun med sin sorg,
Alle hendes kære havde krigen taget. Som hun selv udtrykte det:
”Jeg er en hustru uden mand, og mor
uden børn, altså er jeg intet!”
Den 5. maj 1950 kunne man indvie mindelunden ved Svinø Kirke som en britisk
begravelsesplads med ”Headstones” og ”Cross of Sacrifice”. Ca. 40 pårørende
deltog i indvielsen, heriblandt Margaret Lay. Ved den lejlighed blev der
taget et billede af hende ved sin mands grav. Hun havde selv bestemt, hvad
der skulle stå på stenen, og det bringes her i dansk oversættelse: |