Sådan også den 29. jan., hvor jeg sammen med mine forældre  var på vej til et nærliggende beskyttelsesrum (punkt 1)
 
Vi så da en brændende maskine komme fra sydvest, dreje lidt og fortsatte mod øst. Ikke mange sekunder efter hørte vi at den styrtede ned.

Hvor det var så vi først, da det igen blev lyst. Den lå som Hans Brandt
beskriver det ved (punkt 3). Ved (punkt 2) lå der et maskingevær med
masser af ammunition, som vi knægte, dumme som vi var, fyldte
lommerne med, og tog med hjem.

Ved (punkt 6) lå den af samme beskrevne luftmine.

Det blev fortalt, at hvis den var eksploderet, var den nærliggende gård, og ikke så få huse i Varnæs blevet jævnet med jorden. Jeg har været i forbindelse med en gammel skolekammerat,
som på daværende tidspunkt boede på gården (punkt 7). Hun fortalte, at to motorer (punkt 4 og 5) lå ca. 5 meter fra gården. Ligeledes at flere vragstumper var gået gennem ladens tag,
og over det hele lå der strøet rundt med ammunition, og alt muligt andet.

De to soldater, som Brandt nævner skød op i luften, dem huskede hun navnene på. De var indkvarteret der på gården i ca. 14 dage. De skulle passe på, at ikke for meget blev fjemet fra
vraget. Metal kunne jo genbruges, fortalte de, med et smøret grin. De to gutter hyggede sig rigtig i næsten 14 dage, så blev det hele omsider fjernet."