Besøg ved nedskudt flyvers gravsten  Af Helge Christiansen                                                          Updated: 17 MAY 2022

                   In English                                                               Flight Lieutenant, Navigator Wilfred John Parsons, foto fra hans datter via Helge Christiansen.

ParsonsPhoto
Den 4. maj 2013 blev der afholdt den årlige mindehøjtidelighed på Svinø Kirkegård i Sydsjælland. I år blev det
særligt markeret, at det er 70 år siden, at et bombefly blev skudt ned ved Drøsselbjerg, fordi der blandt deltagerne
i Svinø Kirke befandt sig den 71-årige Rosalind Anne Elliot, født Parsons. Hun var mindre end 2 år gammel, da
hendes far blev dræbt ved Drøsselbjerg, og hun var nu rejst til Danmark sammen med sin mand Ted Elliot og
dennes bror med ægtefælle for at se sin fars gravsten.


Han hed Wilfred John Parsons, og han mistede livet den 21. april 1943, da deres Halifax B II HR722 styrtede

ned på Drøsselbjerg Klint og endte ude i vandkanten.
(Se fotos.) Bombemaskinen var på vej hjemad efter et
bombetogt til Stettin. Her blev de kraftigt beskudt af antiluftskytset ved Korsør, og alle 8 besætningsmedlemmer
var muligvis dræbt inden nedstyrtningen.

Blandt dem var ovennævnte W.J. Parsons, der kun blev 25 år gammel. Hjemme på øen Isle of Wight ved Englands sydkyst efterlod han sig sin kone og deres lille datter Rosalind.

Den dræbte flyver skyllede i land og blev  samtidig med en anden af flyverne, George H. Willis,  fundet den
18. maj. Det skete ved Kirke Stillinge og Bildsø Strand. De blev hentet af Falck fra Ruds Vedby samme dag og
kørt til kapellet ved Stillinge Kirke.

Den 21. maj 1943, en måned efter dødsdagen, blev de begravet på Svinø Kirkegård ved siden af deres kammerater.

På Parsons gravsten står der:

FLIGHT LIEUTENANT W. J.  PARSONS, NAVIGATOR, ROYAL AIR FORCE,  20TH  APRIL 1943    AGE 25
SWEET ARE THE MEMORIES / SILENTLY KEPT / OF ONE WE LOVED / AND WILL NEVER FORGET

Rosalind Elliot spurgte efter højtideligheden på Svinø Kirkegård, om nedstyrtningsstedet på Drøsselbjerg Klint er markeret på en eller anden måde, men det er det
jo ikke. (Dette er hvad Helge Christiansen sendte til AirmenDK i april 2014.)                                  Kilder: www.airmen.dk      Bladet Folk og Sikkerhed april 2013.     

PS. En mindeplade blev afsløret ved nedstyrtningsstedet den 21. april 2014. Foto af W.J. Parsons tilføjet 21. juli 2015.
I 2014 gav Mrs Rosalind Elliot, datter af  Wilfred John Parsons, en miniature af Memorial to 158 Squadron stationed at RAF Lissett.
I 2015 gav han den videre til Drøsselbjerg Kirke, hvor den har fået en meget værdig placering tæt ved døbefonten.