Berlingske Tidende om flystyrt                  In English                            Updated: 10 DEC 2011

Journalisten Clement i Berlingske Tidende torsdag den 22. april 1943 om LAN X og andre fly styrtet ned onsdag efter midnat. Se Google Map p152.

Seks Flyvemaskiner styrtet ned ved Korsør og Storebælt

Luftværnsskytset i Funktion i tre Timer      Fra vor udsendte Medarbejder        KORSØR, ONSDAG AFTEN

Korsør har haft 78 Luftalarmer, men næppe nogen tidligere har gjort et saa stærkt Indtryk på Befolkningen som den, der fandt sted Natten mellem Tirsdag og Onsdag. Luftværnsskytset var i Funktion uafbrudt i tre Timer, og ikke færre end seks Flyvemaskiner er iagttaget styrtet ned, dels paa Land, dels i Storebælt. Den ene
Nedstyrtning skete i Udkanten af Byen, hvor Bombelasten eksploderede med to voldsomme Drøn, der bevirkede, at i Tusindvis af Ruder i Byen blev knust.

5-6 Maskiner over Byen

Umiddelbart efter at Sirenerne havde lydt Kl. 23.38, hørtes Motorstøj, og 5-6 Maskiner strøg ind vestfra i ganske lav højde. Et Øjenvidne fortæller, at det saa ud, som
om de skulde styre lige mod Havnens Kraner, der stod som Silhouetter i det klare Maanelys.

Faa Øjeblikke senere skete den første Nedstyrtning. En af Maskinerne var blevet anskudt af Luftværnsskytset. Det brændte i den ene Vinge, og den fløj i store Buer
ind over Halskov Rev, der som en Fangarm  gaar ud Nord for Sejlløbet til  Korsør Havn. Den forsøgte øjensynligt at lande. Pludselig stak den Næsen nedad.
En Ildsøjle slog op, og næste Sekund lød der to voldsomme Detonationer. Maskinen var styrtet ned paa en Mark, der støder op til Revvej.

Boelsmandssted ramt
Det var kun faa Meter fra Strandgaarden, et Boelsmandssted, som blev overdænget med Bombesplinter.  Beboerne laa og sov, men ingen var kommet noget til.
Saa snart Folkene var kommet i Tøjet, saa de, at det brændte i Gavlen. Snart efter stod Gaarden i lys Lue.

En halv Snes Mennesker saaret
Ogsaa en Del andre Ejendomme i Nærheden af Stedet var blevet ramt, enten af Bombesplinter eller af  Stumper af Flyvemaskinen. En halv Snes Mennesker var blevet lettere saaret, men kun i enkelte Tilfælde blev det nødvendigt at foretage Hospitalsindlæggelse.

Flere Ejendomme var imidlertid foreløbig ubeboelige, og da det yderligere kunde formodes, at der laa en eller flere Blindgængere paa Arealet, blev det besluttet at
evakuere et Par Hundrede Mennesker. De, der ikke selv kunde skaffe sig Tag over Hovedet, blev indkvarteret paa Halskov Skole, hvor iøvrigt Glastaget til Aulaen var
blevet knust. Nogle af de Evakuerede fik i Eftermiddags Lov til at tage tilbage. Medens saavel Strandgaarden som Strandpavillonen, der er Elektrikerforbundets gamle Feriehjem, men nu er blevet indrettet som Husvildebarak, er helt ubrugelige.

Redningsmandskabet i Kugleregn
Alt medens Redningsarbejdet blev sat ind, fortsatte den voldsomme Skydning. Der kom flere Bølger af Flyvemaskiner, og det udviklede sig til en heftig Duel mellem Flyverne og Luftværnsskytsets Batterier. Det regnede med  Maskingeværkugler over Redningsmandskabet, som atter og atter maatte søge Dækning ved at smide
sig i Grøfterne.

De to andre Nedstyrtninger skete ved Kongsmark (
STI R9261) og Drøsselbjerg (HAL HR722). Ogsaa disse Maskiner styrtede brændende ned, men
der skete ikke her Eksplosioner. I intet Tilfælde synes nogen at de Ombordværende at være blevet reddet. Til Kapellet i Stillinge er i Dag blevet ført ikke færre end
11 Lig af engelske Flyvere, som omkom under Nattens heftige Kampe.
(4 kister fra
HAL HR722 ved Drøsselbjerg og 7 kister fra STI R9261 ved Kongsmark blev ført fra Kirke Stillinge til Svinø Kirkegård. Det skrev præsten i 1943.
Helge Christiansen, der kender til detaljer ved flyet ved Kongsmark, har set den oplysning.
AS)

Flyvemaskinestumper over 5-6 Tdr. Land
Omraadet, hvor den første Maskine var styrtet ned, blev i Aftes fuldstændig afspærret, og Afspærringen opretholdes med stor Strenghed. Deres Medarbejder foretog
i Aften en Tur over Marken. Spredt over et Areal på 5-6 Tdr. Land laa Stumper af den nedstyrtede Maskine. Den var næsten pulveriseret. Midt paa Marken var et Krater,
der maalte 7 Meter i Diameter. Her havde Maskinen ramt Jorden, og her var dens to Bomber eksploderet.

I Strandgaarden var Taget styrtet sammen og flere Vægge trykket ind. Al Bohave var knust, og der var ikke en hel rude tilbage. I Husvildebarakken var Væggene
trykket ind. Ude på Vejen var Telefonpæle knækket over og Kørebanen revet op. 

Ikke saa slemt som i Finland
På det afspærrede Omraade ligger Fabrikant Næsteds meget højtliggende 3 Etagers Villa, der også var blevet stærkt medtaget. Alle Ruder ud mod Bæltet var knust,
og inde i Stuerne laa knust Glas som Pulver over Gulvtæpperne. 

Vi var gaaet i Seng, fortæller Fabrikanten i en Samtale. Soveværelset ligger paa 1. Sal. Vi havde ikke rullet ned, og fra Sengen kunde jeg se, da Maskinen styrtede ned. En Ildsøjle slog op og i næste Øjeblik lød de to  voldsomme Brag, Huset rystede, og der lød et infernalsk Spektakel, da alle Ruderne knustes. Lufttrykket var saa
kraftigt, at en indvendig Dør blev slaget op, og Dørstolpen splintret. Et stort Billede, der hang over Sengen, styrtede ned, men lykkeligvis kom hverken min Hustru eller
jeg noget til.

Fabrikanten og hans Familie var blandt de Evakuerede, men Familien fik i Eftermiddags Lov at vende tilbage. Man troede oprindeligt, at der laa en tidsindstillet Bombe
i et Udhus, men det viste sig at være en Aksel fra Propellen.  Den var gaaet  ind gennem et Vindue, havde splintret et  Klædeskab og var gaaet gennem en Væg, for
til sidst at lægge sig til Rette paa Komfuret. I Værelset laa en ung Pige og sov, men hun var intet kommet til.

Ja, det var en forfærdelig Nat, men lykkeligvis gik ingen Menneskeliv tabt, siger Fabrikanten.

Men det var ikke nær saa slemt som i Finland, siger en lille Dreng, som har blandet sig i Samtalen. Det var den 8-aarige finske Dreng, Raimond, som i et Aar har boet
hos Fabrikanten. (Se mere om Finnebørn)

                                                                                                                                                                                                  Clement.