LÆR AF FORTIDEN

LEV I NUTIDEN

VIRK FOR FREMTIDEN!

Den 04 MAJ 1945 blev Danmark befriet efter 5 års tysk besættelse. For dem der deltog i befrielsen og deres nærmeste er det ikke lang tid siden. De ofre, de lidelse de var igennem og den beslutsomhed de havde - kan ikke beskrives og dog har nogle forsøgt at sætte ord på.

Torben Jørgensen har skrevet en bog ”De aldrig hædrede” Det er en samling af dagbogsblade fra de Danske soldater der deltog i kampene den 9. april 1940 i Sønderjylland.

Tillad mig at citere Enhedens næstkommanderende sergent Böcher-Frederiksens beskrivelse af kampen ved Lundtoftbjerg.

”Vi blev alarmeret klokken 4:13, og syv minutter senere forlod den sidste maskine Lejren (Søgård). Nu kørte vi alt hvad maskinerne kunne løbe, til den i forvejen indøvede stilling ved Lundtoftebjerg, ca. fem kilometer syd for Lejren. Da vi kom til gården hørte vi kraftig motorlarm – det viste sig at være et halvt hundrede fjendtlige maskiner, der passerede Øst for os. Kanonerne blev nu sat i stilling – en ved vejen, en 200 Vest herfor og det lette maskingevær Øst for vejen. Der var ingen tid til at grave sig ned. Knap var våbnene stillet op, før en tysk kolonne dukkede op i morgendisen, ca. 700 meter væk. Der var tale om fire motorcykler med sidevogn, to panservogne og yderligere seks til otte motorkøretøjer som vi knap kunne identificere i disen.

Delingens chef, sergent Bundgaard fortæller herefter:

”Jeg stod midt på vejen, da tyskerne sendte os en salve. Jeg råbte ”Skyd - for satan!” Lidt ophidset var man jo. Den forreste tyske panservogn blev straks ramt, den anden skudt i brand, og så ramte vi tre af deres motorcykler. Maskinkanonerne gjorde det også af med to tyske maskingeværskytter som prøvede at mave sig ind på skudhold af os.

Skytten på den ene kanon, Hansen blev såret i venstre arm. Han sagde blot: ”Jeg er ramt!” og kravlede tilbage. Jeg ville forbinde ham men han sagde: ”Det er der ikke tid til nu!” Menig Jens Dalum afløste den sårede skytte. Da et af hans projektiler prellede af mod en tysk panservogn, sagde han tørt: ”Det er sgutte det rene pap de kører med!” Vi var på dette tidspunkt under ild fra både tyske maskingeværer og et par fodfolkskanoner. Bag os havde de tyske granater antændt et hønsehus på gården, så vi nærmest var indhyllet i røg. Tyskerne sendte nu både tanks og fodfolk ud Øst og Vest for vejen for at omgå os. Da jeg så det, trak jeg mig tilbage med den sårede og den ene kanon – og gav de tilbageblevne ordre til at holde stillingen i endnu fem minutter. Takket være røgen fra hønsehuset slap de tilbage, lige inden den tyske knibtang lukkede sig bag dem.”

For de fleste skete befrielsen for lang tid siden – det er historie. Hvordan kan en begivenhed som befrielsen – noget der skete for 70 år siden påvirke os – vi er en ny generation i et andet samfund? Er der nogle påvirkninger fra dengang der har lighedspunkter til dagens samfund?

Dengang var Danmarks fjende tyskerne – under den kold krig var det Sovjetunionen og i dag er truslen mod det danske samfund - global terrorisme! Ekstremister der forsøger, at skabe opmærksomhed om netop deres sag ved handlinger der er så meningsløse, grusomme og menneskefjendske, at de er sikre på at skaffe sig fuld medie eksponering.

Under Anden Verdenskrig kunne man vel reelt sige, at Tyskland var fjenden – og Tyskland repræsenterede et styre hvor afvigende holdninger ikke var tilladte - alt var sat i system – ”Ordnung Muss Sein”. Minoriteter i befolkningen som for eksempel kommunister, jøder, sigøjnere, homoseksuelle og mange - mange flere repræsenterede mennesker, der i systemets øjne var skadelige for samfundet. Derfor skulle de fjernes. Denne holdning blev forsøgt indført i de besatte lande. Det var denne holdning og Tysklands forsøg på at påtvinge os denne holdning danskerne var imod. For de fleste danskere var det ikke den menige tysker der var fjenden - men han repræsenterede et system – nazismen - som vi ikke kunne acceptere.

Det samme kunne vel siges om Sovjetunionen under Den Kolde Krig. Sovjetunionen repræsenterede et system hvor individet var underlagt streng kontrol og ensretning på alle mulige måder. Systemet var staten - på bekostning af individet. Også under Den Kolde Krig var de fleste danskeres holdning klar – respekten for forskelligheden og individet medførte, at vi indgik i en alliance der havde til formål at forsvare sig, imod det system som Sovjetunionen repræsenterede.

Terrorismen er det middel ekstremister tager i anvendelse for at gøre opmærksom på en sag eller bruger i forsøget på at fremtvinge en ny styreform. Ekstremisterne repræsenterer ikke store grupper.

Det er normalt kun få promille af en befolkning der kan betagnes som ekstremister. Danmark har lykkeligvis endnu kun oplevet en terroraktion der kunne relateres til international terrorisme – men der er lønnende terrormål i Danmark!

Med disse tre eksempler frisk i erindring - kunne en nøgtern analyse pege på, at vi i Danmark i nyere tid - aldrig har forsvaret os imod nogle men i stedet har forsvaret noget – nemlig vores samfund og vores måde at leve og bo på!

Det er den måde vi reagerer på når nogle forsøger, at påtvinge os et system eller holdninger vi ikke kan acceptere. Vi forsvarer os igennem dialog. Uddannelse og viden er grundlaget for - den forståelse, der sætter os i stand til indgå i dialogen. En gang imellem oplever vi dog, at dele i samfundet finder, at dialogen tilsyneladende ikke virker – tonen bliver mere skarp og midlerne bliver mere og mere fysiske. Trods stor tolerance og forståelse - oplever vi, at mangfoldigheden i samfundet bliver et problem – der kan være langt fra højre til venstre side i det danske samfund.

Abraham Lincolns tale den 19. november 1863 ved indvielsen af Kirkegården i Gettysburg efter et af de største slag under den Amerikanske Borgerkrig står den dag i dag som et af de klareste budskaber om accept og tolerance blandt borgere i en nation.

Years ago our fathers brought forth upon this continent, a new nation, conceived in liberty, and dedicated to the proposition that ‘’all men are created equal ‘’.

Now we are engaged in a great civil war, testing whether that nation, or any nation so conceived, and so dedicated, can long endure. We are met on a great battle field of that war. We have come to dedicate a portion of it, as a final resting place for those who died here, that the nation might live (...) and that government of the people by the people for the people, shall not perish from the earth.

“for år siden skabte vore fædre på dette kontinent en ny nation, som er undfanget i frihed og indviet til princippet om, at alle mennesker er skabt lige. Nu står vi midt i en borgerkrig, som er prøven på, om nationen eller nogen anden nation, som er og indviet på samme måde, kan bestå. Vi står her på en af krigens store slagmarker. Vi er kommet for at indvie en del af slagmarken til et sidste hvilested for dem, der døde her, for at nationen kan leve og for at ledelse af folket, ved folket, for folket ikke skal gå til grunde her på jorden!”     

Jeg tror på, at grunden til, at vi står her i dag og fejre befrielsen - er holdningen til og ønsket om, at bevare den frihed vi har kæmpet for i mange generationer. Samtidigt må vi ikke glemme de mennesker, fra andre nationer, der under besættelsen af Danmark kæmpede og døde kampen for friheden – deres ofre sammen med den Danske modstand gjorde en forskel sådan at vi i dag, kan nyde en frihed, i det danske samfund, som er få andre nationer forundt.

Det er værd - fortsat at kæmpe for og forsvare!

TAK!

Lars Eluf Pedersen
Major
Chef for Uddannelses- og Efterretningssektionen
Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland
trnm-chudd@mil.dk
Tlf. +45 7242 1640