Anders Bjørnvad om de amerikanske flyvere Holmes og Wengert fra p309r Updated: 25 JAN 2016 In English
Uddrag af
"Natten til den 7. maj 1944 nedkastede et amerikansk fly for første
gang våben til Danmark. Nedkastningen fandt sted ved Rugaard på Fyn.
De 12 containere blev kastet perfekt, men på hjemturen blev
den
4-motorede Liberator skudt ned ved Skjern. Besætningen sprang under
dramatiske omstændigheder ud med faldskærm. 4 mand måtte hoppe på
lugen, før den gik op, hvorpå de røg ud i luftrummet.
Ved 4-tiden fandt man en forslået flyver i nærheden af maskinens
vrag ved Vognbjerg. Han oplyste, at resten af besætningen var
dræbt. Derpå blev han overgivet til den tyske værnemagt. Ved
21-tiden samme aften anholdt tyskerne en af de "dræbte" ved Borris.
To andre flyvere blev meget forskrækkede, da de ud på morgenstunden
mødtes i en skov. De fulgtes ad nordpå mod Videbæk. På vejen havde
de nær skræmt livet af en tysker på motorcykel. Han blev rystet i
sin sjæls inderste ved at se amerikanske flyvere - i fuld uniform -
midt på en jysk vej. De to flyvere blev opsamlet, og Toldstrup tog
til Videbæk for at hente dem. Turen gik derefter mod nord - til
Holstebro. På vejen bad Toldstrup flyverne smide de mest
iøjnefaldende uniformsgenstande. Efter at have ovemattet hos bager
Børge Larsen i Holstebro, førtes flyverne til Salling, hvor
læge
Anton Rask tog sig af det videre fornødne. Ca. den 12. maj gik
flyverne om bord i båden "Mathilde" og sejlede ud af Limfjorden for
senere at nå Sverige.
Disse to flyvere tæller afgjort med i forårets store "høst" -
tilfældets høst, som det jo altid var.
Episoden er ikke medtaget under
kapitlet "Flyvende forår" af
flere grunde.
Ikke mindst den amerikanske chef i
SOE/OSS, major Kai Winkelhorn,
havde været spændt på, hvordan flyvningen til Fyn forløb.
Ganske vist måtte han rapportere, at flyet var blevet
skudt ned. Men senere havde han en samtale med de to hjemvendte
flyvere, der oplyste ham om deres eventyrlige færd. Og derpå kunne
han meddele sine foresatte, at den modstandsbevægelse, der så hårdt
sukkede efter våben, bestræbte sig på at hjælpe evt. overlevende
allierede våbenflyvere. Naturligvis var der altid risiko forbundet med at flyve våben til et besat land, men man ville da gerne have sikkerhed for, at nedstyrtede flyvere blev hjulpet efter evne. Denne sikkerhed fik USAAF nu. Det var et godt tidspunkt.
Forhandlingerne om øgede våbenleverancer til
Danmark førte i sommeren 1944 bl. a. til at 19,605 karabiner (cal.
30), godt 6 millioner stk. ammunition hertil, samt 66,000 magasiner,
1387 automatiske pistoler med 130,000 stk. ammunition, 601 stk.
raketvåben, de fleste bazookaer, næsten 7000 raketter hertil og
79,994 lbs plastisk sprængstof af amerikansk oprindelse, blev
nedkastet i ovennævnte periode.
Toldstrup, der netop var blevet nedkastningschef i Jylland og havde
hænderne fulde, tog sig karakteristisk nok tid til selv at hjælpe de
to flyvere. Det var første gang, han så og talte med allierede
flyvere. Det var en oplevelse for ham, og med sit
organisationstalent så han straks, at et eller andet måtte kunne
gøres, således at chancerne for opsamling af flyvere blev større. Efterhånden som han fik opbygget sin vældige våbenmodtageorganisation, fik hans distriktschefer besked på, at de i tilfælde af nedstyrtninger skulle undersøge, om der var overlevende, som kunne hjælpes. Der skulle sendes folk i marken i den slags tilfælde." |