21 April 2013  Stirling BF506   Monument    1  2  3  4  5  6  7  8 






















 

 
Signe Rømer talte ved mindestenen i 2008 og en gang mere her søndag
den 21. april 2013. Hun ses her sammen med venner.

"God dag allesammen. Jeg vil gerne sige Hjemmeværnet i Hedensted og Kommunen tak for invitationen til i dag. For mig kommer der mange minder
frem ved at stå her ved mindestenen i Bøgballe.

Jeg er den yngste datter af Kirstine og Mads Nielsen og hedder Signe Rømer.
Der er kun mig tilbage, da mine forældre og søskende er døde.

Tænk at det er 70 år siden 2. verdenskrig, hvor der var svære luftkampe over Danmark. Den nat glemmer jeg aldrig. Det var natten til den 21. april 1943.
Jeg var 15 år og i dag er jeg 85 år.

Kl. 3 om natten hørte vi pludselig et frygteligt brag. En flyvemaskine var styrtet ned. Vi stod op i en fart, fik tøj på og gik langsomt op ad grusvejen, og kunne
se flammer på marken. Flyet faldt ned mellem 3 mindre gårde. Sikken et held
den ikke kom ned i en gård. Kl. 5 om morgenen blev vi omringet af tyske
soldater og freden var forbi i den lille landsby. Ved nedstyrtningen omkom 4
fra New Zealand og 3 briter.

Min far var bedemand og leverede kister til de døde soldater. Det var en alvorlig sag, som han aldrig kunne glemme. Far tænkte meget på de stakkels
soldater, som måtte ofre livet for krigen, og han tænkte på de pårørende, der
har mistet deres kære.

Min far ønskede at sætte en mindesten op for de faldne soldater og ønskede
at det skulle fejres på hans 85 års fødselsdag den 2. april 1971. Stenen står
nu her kun få meter fra det sted hvor soldaterne omkom. Jeg er glad for min
fars indsats, som nu står her til minde om hvad England gjorde under 2. verdenskrig i kampen mod nazismen og for Danmarks befrielse.

Æret være deres minde."


Signe Rømer delivered a speech at the memorial stone in 2008 and once
more here on Sunday 21 April 2013. Here she is seen together with friends.

"Hello everyone. I would like to thank the Home Guard in Hedensted and the Municipality for the invitation for today. A lot of memories come to me when
standing here at the memorial stone in Bøgballe.

I am the youngest daughter of Kirstine and Mads Nielsen and my name is
Signe Rømer. I am the only one left, as my parents and my siblings have all died.

During World War 2 there were heavy aerial battles over Denmark 70 years ago.
I will never forget that night. It was the night before 21 April 1943. I was 15 years
old and today I am 85.

At 3 a.m. we suddenly heard a terrible bang. An aircraft had crashed. We got up
in a hurry, dressed and walked slowly up the gravel road and saw flames in the field.
The aircraft fell between 3 small farms. What luck that it did not come down into a
farm. At 5 a.m. we were surrounded by German soldiers and the quiet life in the
hamlet was over. At the crash 4 New Zealanders and 3 Britons perished.

Dad was an undertaker and provided coffins for the deceased soldiers. It was a
serious matter, which he could never forget. Dad thought much of the poor soldiers
who had to sacrifice their lives for the war, and he thought of the relatives who had
lost their loved ones.

My father wished to erect a memorial stone to the fallen soldiers and he wanted a commemoration on his 85th anniversary on 2 April 1971. The stone is placed here
only a few metres from the spot where the soldiers perished. I am happy that my
father erected a stone in memory of England's effort during World War 2 in the
battle against nazism and for the liberation of Denmark.

We will remember them."