Tale af Poul Vester den 25. maj 2013 i Grønhøj ved Mindesten for 7 flyvere fra LAN R5679  In English Updated:  14 JUN 2013
  Se også artikel af Poul Vester Storslået og minderig eftermiddag med links til billeder.

Det er med en stor taknemlighed og en endnu større ydmyghed, at jeg står her i dag ved denne mindestensafsløring.

Jeg føler næsten, at jeg er en del af egnen og historien her på stedet. Som barnefødt kort herfra i Guldborgland plantage og 8. generation ”kartoffeltysker” har
egnens historie og hændelser altid ligget tæt på.
Jeg har i årevis vidst, at der har på stedet var sket en nedskydning, hvor alle omkom. Der er nu ved Anders Straarups indsats kastet lys over disse begivenheder.

Taknemmeligheden over at deltage er således både personligt og på hjemmeværnets vegne. Taknemmeligheden gælder især også, at jeg som repræsentant for hjemmeværnet herunder specielt Hjemmeværnskompagni Kongenshus, som har navnefællesskab med heden, hvor flyet ligger, har været med til at sætte et lille fingeraftryk på denne eftermiddag.

Det er tankevækkende, at vi så mange år efter stadig rejser minder og højtideligholder en nedstyrtning, hvor i dette tilfælde 7 allierede flyvere omkom.

At lige denne begivenhed har vores store interesse skyldes ikke mindst, at nedstyrtningsstedet befinder sig midt i vores ansvarsområde. Jeg har ved flere lejligheder
peget ind i skovområdet ikke lang væk herfra og sagt, at et eller andet sted ligger resterne fra et engelsk fly. I dag ved vi nøjagtig, hvor det er.

Ydmygheden kom ind i billedet ved at læse brevet fra David Geddes til Uge-Avisen Karup. Ved at læse dette flere gange, kom det til at stå klart for mig, hvor meget
det betyder, at ”nogen” gør noget i taknemlighed over en særlig indsats. Det var en særlig indsats, at flyve ind over Danmark under besættelsen for som i dette tilfælde
at kaste miner i Østersøen eller anden aktion i Tyskland.

Jeg er sikker på, at hvis nogen havde fortalt besætningen, at hvis de omkom, ville der 71 år senere stå en flok mennesker for at afsløre en mindesten over dem, hvis
de omkom -! Jeg tror næppe, de havde troet på det.

Desto stærkere er begivenheden her i dag, hvor det kan fastslås, at man er villig til, selv mange år senere, at sætte en milepæl i taknemmelig erindring over de som
ofrede alt. Der omkommer jo den dag i dag stadig folk i tjeneste rundt i verden.

Med indvielsen her i dag vil jeg håbe, at mange efterfølgende vil kaste et blik på denne sten måske endda standse op og lade tankerne gå tilbage til de mange, der omkom, for, kan man næsten sige, at vi står her i dette øjeblik. Vi skylder dem meget! Måtte denne sten få sin rette betydning.  

Tak.