Villy
Møller, født i 1931 på gården Hedely
her ca. 2 km sydøst for
vandhullet på Sem Hede, fortalte 20. august
1997 til elever på
Havndal Skole:
“Under krigen så området her knapt sådan ud, som
det gør nu. Der var lyng og atter lyng helt nede fra gården og hertil,
og det fortsatte næsten
helt til Assens. Det var et stort lyngareal
kun med nogle få enkelte egebuske - det var det eneste, der var.
Og her ved det her vandhul og her omkring, der skete den første
nedkastning til Hvidstengruppen, som var her i nærheden - godt nok lidt
langt fra
Hvidsten, men det var jo også derfor, så vidt jeg ved, den
kun blev brugt en gang. Der var for langt herfra og til Hvidsten, hvor
de skulle have fordelt
rundt fra. Hvor nedkastningerne lige direkte
var, er ikke nemt at stedfæste, men efterladenskaberne blev droppet her
ude i vandet. Det ved vi, fordi
min bror (han var 7 år ældre end mig)
og nogle andre unge mennesker fandt, jeg tror det var 2 containere en
eftermiddag de var herude. Det var i
hvert fald i påsken i april
måned 1943. Min bror og hans kammerat slæbte en container med hjem til
gården, hvor vi var fra, og de andre drenge, de
var ude fra Edderup,
fra noget der hed Bakkely og en ejendom, der lå ved siden af, de slæbte
en med hjem dertil - og det var såre godt alt sammen.
Så gik der et par måneder eller sådan noget. Jeg kan huske, det var den
tid min far og mor var ved at luge gulerødder - så stod der en
politibetjent
lige ved siden af. “Hedder du Villy?” spurgte han. “Ja,
det gør jeg.” Så var det nogen fra Edderup - de kunne ikke tåle at se
hinanden. Den ene af
dem var ham, der havde det her vandtrug her ude
fra, og det kunne den anden ikke tåle. Han gik så hen og meldte det til
politiet. “Han har noget der.”
Så skulle de jo lige have kigget det
efter. Og så var det jo kommet frem, at min bror også havde noget. Så
kom politiet ud og fandt det her.
Min far (Julius Møller) havde sat det op på loftet. Det stod ved siden
af skorstenen, kan jeg huske, den her runde container. Det eneste der
var
fremme, som politiet kunne se, var endestykket, og det brugte min
mor. Hun kogte en gryde kartofler til grisene hver dag, og den passede
lige
nøjagtigt ned i den, der lå derude, så det var det eneste, de
fandt sådan lige umiddelbart, men dengang de først kom og skulle
undersøge det, fik
de selvfølgelig det hele at se, og det blev jo så
konfiskeret.
Min far var i Hadsund og blive forhørt der et par gange i løbet af ugen,
og så fik han den besked, at så snart vi fandt noget af enten det ene
eller det
andet, så skulle han aflevere det til politiet i Hadsund.
Så hørte vi ikke mere til det. Tyskerne må åbenbart ikke have fået fat i
det. Det må være
blevet inden for det danske. Havde tyskerne fået fat
i det, havde det jo sikkert nok fået konsekvenser.
Kort tid før havde vi også, ja ikke direkte haft forbindelse med
Fiil, kromanden fra Hvidsten, som kørte rundt
herude i området og foregav at ville
købe gamle møbler. Der har vi så
snakket om siden den tid - det var måske nok en del af det, men
hovedsagen, det var at finde steder, hvor de
kunne komme og muligvis
komme ind med noget af det, der blev smidt ned. Jeg kan huske, min far
sagde bagefter, da han opdagede, hvad det var:
“Hvis han havde spurgt
mig, om de måtte stille noget ind, så havde de fået lov til det,” men
han kunne da godt se faren i det bagefter, men det
spekulerede vi jo
ikke på dengang.”
Kronjyder
har mere om
Våbennedkastningen i Sem hede - bl.a.
Villy K's historie
om containere.