INSKRIPTIONEN PÅ MIDTERVINDUET I ROYAL AIR FORCE MINDESMÆRKET I RUNNYMEDE MEMORIAL
(vest for London) FOR DE FLYBESÆTNINGER, SOM IKKE HAR EN KENDT GRAV.  Se foto af vinduet.        In English

De første stråler fra den opadgående sol
                      skal ramme disse søjler,
                      og som dagen skrider frem,
                      og lyset vokser sig stærkere
                      skal I læse navnene,
                      der er indgraveret på stenene,
                      på de mænd, der krydsede den vrede himmel
                      og aldrig nåede havn igen.
                      Ingen gravsten blandt kirkegårdes takstræer
                      markerer deres hvilesteder.
                      Deres ben henligger i de glemte hjørner
                      af jord og hav.
                      Men, for at vi ikke skal glemme at mindes,
                      når årene går, rejstes dette monument netop hér,
                      midt i Englands hjerte halvvejs mellem Kongernes
                      Windsor og storherrernes London,
                      hvorfra vi kan overskue stedet,
                      hvor træerne hælder ned mod floden Runnymede,
                      Magna Cartas engdrag, frihedens fødested.
                      Aldrig så I så velvalgt et sted til et mindesmærke.
                      Beviset på, at de principper, som i sin tid grundlagdes her,
                      stadig er dyrebare i menneskers hjerter. 
                      Her ses de alle, forskellige - og dog så ens.
                      Marken, hvor friheden fødtes - og mindesmærket
                      for dem, som genvandt den. 

Og som aftenen nærmer sig,
                      og tågedisen som stille spøgelser rejser sig fra flodbredden
                      og stiger op over bakken til denne hellige hal,
                      da vil vi ikke glemme dem. Oven over disen
                      vil mindesmærket stadig kunne ses, og højere oppe
                      også kronen og sølvstjernen. Og vi vil bede,
                      medens tågen fortsat stiger og himmelen bliver sort,
                      at vi altid må have hjerter,
                      der rummer ligeså meget mod som deres. 
                                                                Paul H. Scott                                                  Oversættelse:  Ove Hermansen