Hovedindhold i artikel af Søren Plovgaard i LOKAL-AVISEN onsdag den 21. april 2004 s. 20:

Joe Hicks, der styrtede ned med sin bombeflyver HAM P5330 og blev dræbt ved Sønderby Bjerge i 1942, kom kun til at spille en lille rolle i Anden Verdenskrig. Men nu har en canadier skrevet hans historie

Scene 1, den 28. juli 1940:
Den unge canadier Joe Hicks sender et postkort fra Royal Air Force School i Regina, Saskatchewan, Canada til en en ung kvinde i Fort William, Ontario, Canada.

Scene 2, 1999:
Bob Ingraham fra Vancouver køber postkortet i en antikvarforretning i staten British Columbia i Canada. Bob Ingraham, der er Vietnam-veteran og i en lang årrække arbejdede som journalist, kan ikke lægge postkortet fra sig.

Han sætter sig for at undersøge, hvem Joe Hicks var. Dette er et uddrag af Bob Ingrahams materiale, som Lokal-Avisen har fået lov at offentliggøre.
(Ephemeral Treasures: Bob Ingraham´s Home Page has the award-winning article Sgt. Joe Hicks´ War (pdf 2.94 MB)

Kæmper til det sidste
Joseph Melvin Hicks bliver født den 8. december 1920 i den lille by Fort William i Canada.

I en ganske ung alder begynder han at interessere sig for flyvemaskiner.

I 1939 - kort tid efter Tysklands invasion i Polen - melder han sig sammen med tusinder af andre unge mennesker til Royal Canadian Air Force for at deltage i kampen
mod Hitler.

I oktober 1941 får han besked på at indgå i RCAF 420 Snowy Owl Squadron, hvis latinske motto er Pugnamus finitum: Vi kæmper til det sidste.
Det kommer til at passe på Joe Hicks.

Den flyvende kiste
Snowy Old Squadron får i slutningen af 1941 fast base på RAF Waddington i det østlige England.

Basen ligger perfekt som udgangspunkt for angreb på Nazi-Tyskland - intet andet sted kommer de allierede så tæt på de udvalgte tyske byer, som premierminister
Winston Churchill har fået opbakning til at bombe.

Det er blevet torsdag eftermiddag den 23. april 1942. I dag er det Rostocks tur. Flyfabrikken Heinkel og skibsværftet Neptun skal bombes ved midnat.

Sammen med J. Potter, J. H. Smith og Frank George Adams sætter Joe Hicks sig ind i bombeflyet - en Hampden P5330, der i militære rækker både går under betegnelsen "den flyvende kuffert" og det mindre flatterende "den flyvende kiste".

Det er anden gang på to dage, at de allierede skal bombe Rostock (here). Men Joe Hicks og resten af besætningen når aldrig frem til målet.

Lidt over midnat angriber den tyske løjtnant Lothar Linke det canadiske bombefly nordvest for øen Ameland (her) ud for Hollands kyst. Resten af Hampden P3550's
skæbne står hen i det uvisse.

Kun et er sikkert: Flyet når aldrig tilbage til England. Sandsynligvis flyver Hampden P3550 videre på en farefuld rejse hen over Nordsøen, gennem Tyskland og ind i
det besatte Danmark.

Der er spekulationer om, at besætningen vil prøve at nå i land i det neutrale Sverige. Klokken 02.00 natten til den 25. april flyver bomberen lavt ind over Fyn for at
finde et sted at lande.

Den styrter til sidst ned på en mark ved Sønderby Bjerge, hvor maskinen eksploderer. (Mindestenen er nøjagtigt på nedstyrtningsstedet her)
Bomberne i flyet, der skulle være faldet over Rostock, hjælper med til, at det hele går meget hurtigt.

Begravet i Assens
Folk i nærheden iler til ulykkesstedet for at hjælpe. De finder kun een overlevende:

Sergeant Gunner Frank George Webster Adams, der ligger ved Aa Strandvej med ild i sin uniform.

Et øjenvidne fortæller, at Adams skar sine støvler i stykker, mens han sad i grøften - for tyskerne skulle for alt i verden ikke have lov at tage dem. Adams bliver ført ind
til Assens Sygehus - og kommer siden i tysk fangelejr.

Da den værste ild har lagt sig, går de mange mennesker tættere på flyet. Et forfærdeligt syn møder dem i lommelygternes skær. Sergeant Joe Hicks og og  J.H. Smith ligger døde på jorden. Senere finder de Sergeant Potter siddende livløs i cockpittet.

Tre dage senere bliver Hicks, Potter og Smith begravet på den nye kirkegård i Assens. Værnemagten på Fyn er repræsenteret ved Kaptajn Gielcke, og der er tale ved feltpræst Vorrath. Kisterne bliver sænket i jorden til tonerne af "Ich habe ein Kammeraten", mens æreskompagniet affyrer tre salver over fællesgraven.

Samme dag som begravelsen finder sted, kan Joe Hicks forældre læse på forsiden af den canadiske lokalavis Daily Times Journal, at deres søn er meldt savnet efter
en militær operation i udlandet.

Artiklen bærer et umiskendeligt præg af mindeord. Dagen forinden har forældrene modtaget et brev fra Hicks, der er dateret 27. marts.

I dag findes Joe Hicks navn stadigvæk forskellige steder. En gruppe lokale borgere rejste en mindesten for de faldne ved Sønderby Bjerge, og på Assens Kirkegård er
hans gravsten endnu at finde. (Her er 19 headstones for allierede flyvere, heraf 4 fra RCAF). Men den mest gribende hyldest til Joe Hicks findes nok i bøgerne
Books of Remembrance (1942, page 31, Joseph Melvin Hicks) der har fast plads i parlamentsbygningen i Ottawa  her.

Hver formiddag vender man nogle sider i bøgerne for at sikre, at hver eneste side i hver bog bliver vendt mindst en gang om året. Siden med Joe Hicks navn kan
således ses den 22. februar hvert år.